Øre-problemer

En lille update på mit øre. Jeg har netop bestilt endnu en tid hos ørelægen, for der kommer stadig vand ud af øret. I slutningen af maj fik jeg Ciloxan øredråber, som jeg har taget to gange om dagen i 10 dage, og det virkede faktisk på det, men ikke helt. Jeg så tiden an en uge, hvor det blev lidt bedre, men nu løber der regelmæssigt vand ud af øret igen.

Jeg er træt af det, og jeg er også bekymret. Der er jo en eller anden form for betændelse i øret, som ikke er så let at komme til livs.

* * * * * * * * * * *

Der er stadig infektion i øret, og jeg har derfor fået en ny omgang øredråber på recept. Jeg blev også anbefalet at indkøbe silikonørepropper og bruge dem i det dårlige øre hver gang jeg bader. Resten af mit liv. For det her med infektioner er kommet for at blive. Vand i øret er et absolut no-go, og det vil give infektion hver gang det sker.

På længere sigt anbefalede ørelægen, at jeg går i en høreapparatsbutik og får lavet en skræddersyet øreprop til mit øre. Det koster omkring 1.000 kr., men så er den også helt tæt og holder i mange år. Googlede lige og fandt dem her til 600 kr …

Dybt suk ….

😦