Efter en ikke så lang, kun 328 km, men sej tur på 6 timer med rimelig meget Stau ankom vi til Westendorf lige til spisetid – og lige i tiden til et gevaldigt tordenvejr, som vi kunne nyde fra vores altan på 2. sal med bjergudsigt. Jeg har aldrig set så sorte og truende skyer før. Det så både vildt flot og skummelt faretruende ud. Vi nød det i sikkerhed på altanen under tagskægget – lige indtil lynet slog ned tæt ved, så var jeg mest stemt for at lægge mig fladt under dynen. Det var så tæt på, at lyset blinkede og fjernsynsignalet døde et øjeblik. Braget, der fulgte nærmest oveni lynet, var absurd højt. Regnen væltede ned.

Mens vi spiste vores klare supper med nudler, schnitzel og panna cotta, klarede det op igen, og der var en fantastisk solnedgang bag bjergene. Vi gik over på Café Elisabeth og fik vores sædvanlige virgin pina colada. Den er lavet af helt særlig ananas-kokosjuice blendet med kokos-is. Og så altså uden sprut. Den er fabelagtig, og selvom jeg godt gad være lidt tipsy, så savner jeg i hvert fald ikke smagsmæssigt sprut i den.