Ferie-blues

Vi var hjemme omkring 22:30 i går aftes, og vi tømte bilen og stillede al vores pik-pak ind midt i stuen. Ved at stille det der, hvor man skvatter over det, så får man gjort noget ved det hurtigt og undgår en pukkel af strandet bagage.

I dag er det søndag, vi sov længe, for det blev sent i går. Vi hentede morgenbrød og spiste morgenmad hos bedstefar. Han var glad for at se os igen. I eftermiddag tager de ind på hospitalet og besøger farmor. Hun klarer sig næsten uden respirator, men er i dialyse. Så det går bedre, men ikke godt.

Jeg har brugt dagen på at pakke ud, vaske tøj (tror jeg har nået 4 omgange nu), rydde op, smøre madpakke og gøre klar til hverdagen, der nu banker kraftigt på. Er det ok, at jeg ikke gider åbne lidt endnu? Der er tusind ting at gøre, og jeg kan godt mærke, at jeg kun pukler nu i håb om, at det så bliver lettere senere på ugen. Jeg ville hellere sidde under kastanietræerne i Weinbergspark og nippe af en Laugenbrezel. Hvis jeg havde valget.

Vi skal i gang med en ny hverdag – selvfølgelig med alle de velkendte udfordringer – men nu også med alvorligt syge bedsteforældre oveni; både farmor og morfar er på hospitalet – på hver deres hospital på Sjælland. Jeg er glad for, at jeg udviste rettidig omhu og også tog fri i morgen for at gi’ mig selv en blød start efter ferien med kun en 4-dages uge. Det betyder nemlig nu, at jeg kan besøge min far uden stress i morgen. Jeg glæder mig til at se ham igen, men jeg er sgu bekymret for ham, den søde gamle nisse ❤

One Comment

  1. pernillenb siger:

    Tanker til dig søde Gitte… Sygdom er så hårdt at være i og være på sidelinjen, især hvis man ikke bliver “inviteret” med ind i det… Hårdt at ville være noget for en anden, hvis man ikke får lov. Kæmpe knus til dig

    Like

Der er lukket for kommentarer.