Selfinflicted

Her til aften blev jeg vækket klokken 22 af min mand. Jeg var helt forvirret og langt borte i drømmeland. Jeg faldt i søvn, da jeg puttede vores søn. Jeg var helt væk, men stod op og tog nattøj på. Jeg havde det så skidt. Træt, udkørt, rundt på gulvet, ondt i hovedet.

I dag er anden fastedag i denne uge, og det er første uge med 5:2 siden før ferien. Jeg har aldrig haft det så skidt på en fastedag før. For første gang i dag overvejede jeg seriøst at skippe resten af fastedagen, fordi jeg fysisk var helt til rotterne med både hovedpine, manglende energi, udmattelse, sult og svimmelhed. Bare for at nævne de værste.

Det var særligt slemt i dag, fordi vi først spiste aftensmad ved 19-tiden, ikke 17:30, som vi plejer. Da jeg først havde spist, gik jeg helt kold. Jeg blev så udmattet. Bum, så faldt jeg i søvn, og der røg dén aftens gøremål. Æv!