Da jeg havde lagt knægten i seng og læst for ham, sagde jeg, at jeg lige havde nogle ting, jeg skal, når han sover. Han gik helt kold – for han vil ikke sove alene. Og det gik op for mig, at han tror, at jeg går i seng samtidig med ham – og sover hele natten sammen med ham. Selvom jeg ikke tager nattøj på samtidig med ham eller børster tænder – og selvom han af og til vågner op uden mig i sengen.

Han knugede sig ind til mig, og han prøvede at holde sig vågen for at undgå, at jeg skulle snige mig ud. ‘Men hvad skal du?’ Spurgte han ‘Snakke med far’ svarede jeg. ‘Det kan du gøre i morgen, blihihiiiiv her moooar’ og så græd han.

Der er vist heller ikke noget, der for alvor er vigtigere end at give ham en tryg nat. Så jeg blev liggende med hans arme tæt omkring mig og hans fingre snurret helt ind i mit hår. Jeg lyttede til hans vejrtrækning, der blev tungere og dybere til han sov. Selv i søvne holdt han fast i mig, og tricket med at snurre fingre ind i mit hår var ret effektivt.