Jeg kan sagtens huske fællesbadningen efter gymnastik. Det var bare noget, der skulle overstås. Det var megapinligt at stå der med piger og drenge, som jeg absolut ikke havde spor lyst til at se nøgne. Eller vise mig nøgen foran. Vi havde gymnastik sammen med drengene op til 8. klasse, og der var også flere, der stod af, fordi det simpelthen var for pinligt at bade sammen med drengene. Nogle af os var mere pragmatiske og medbragte en badedragt at tage bad i. Løsningen blev, at badningen blev delt, så pigerne fik 10 minutter til at bade og få tøj på, før drengene skulle i bad.

De fysiske rammer skærmede overhovedet ikke; der hang en række brusere i et vandrør i loftet i et baderum, der mindede lidt om en slagtehal med hvide fliser på væggene og brune fliser på gulvene. Der var iskoldt, der lugtede af tis, og afløbet var altid stoppet, så man stod og soppede i andres brugte badevand. Jeg tror ikke, at det bad bidrog til god hygiejne, tværtimod fik jeg skåret og brændt fodvorter af fødderne adskillige gange, da jeg var barn.

Det har aldrig generet mig at tage bad i fitnesscentret, for der er som regel brusenicher, og enten trænede jeg sammen med veninder eller fremmede.

Jeg synes, at blufærdighed er en personlig grænse, som man skal respektere. Det, der er naturligt for nogle, føles som en krænkelse for en anden. Nu problematiserer vi voksne det, italesætter det, så det bliver stort, betændt og problematisk. Vi tager et hverdagsproblem og blæser det op og vil lave klare regler; ALLE skal gøre sådan og sådan, og ALLE skal indordne sig. Det er måske ikke så smart. Måske er det noget, man bare skal løse i badet eller med sin lærer.

Jeg tror sådan set ikke, at børn i dag er mere blufærdige end vi var. Det er stadig lige skidepinligt. Ja, måske tænker de over hvordan de ser ud i Paradise og føler sig forkerte. Vi følte os også forkerte, fordi babbedutterne ikke lignede Sabrinas eller Samantha Fox’s. Man føler sig rimelig forkert i den alder, og man prøver bare at passe ind, og at være nøgen sammen med klassekammeraterne er bare ikke fedt, når man ikke har fået babbedutter – eller har fået dem som den første.

Har du tænkt over, hvordan du ville have det med at bade nøgen sammen dine kolleger? Bare en enkelt gang om ugen – eller bare vise dig for dem i bikini? Jeg tror, at de fleste af os vil sige nej tak. Hvorfor er det okay at være blufærdig som voksen, men ikke som barn og ung?

Jeg synes faktisk ikke, at vi skal blande os. Vi skal ikke debattere og latterliggøre deres blufærdighed og på den måde overskride deres grænser. Lyt til dem og lad dem løse det selv. Som vi gjorde – med badedragter på eller helt uden bad efter gymnastik. De kan godt.

Og just for the record; du må selv bestemme, hvem der skal se dig nøgen.