I morges tjekkede jeg Facebook, og som noget af det første læste jeg Landsforeningen for Autismes formand Heidi Thamestrups opdatering. Den ramte mig lige i hjertet, så jeg har kopieret den direkte ind her, for jeg synes, at det er vigtigt, at vi som medmennesker får øjnene op for, at vi som samfund ikke passer godt nok på vores alles børn:
_
Dagen i dag startede med en sand mediestorm. Lærernes fagblad Folkeskolen, gjorde trusler mod forældre, til børn med autisme der ikke vil i skole, og uretmæssige tvangsfjernelser til deres TEMA, i bladet der udkom i dag. Og Ekstra Bladet havde også autisme og tvangsanbringelser på forsiden.
Timingen kunne ikke være bedre, for netop idag var jeg inviteret til, at hilse på undervisningsministeren. Ministeren var lydhør, hun indledte mødet med at snakke om inklusion og foran hende lå en kopi af artiklen fra Autismebladet, med resultaterne fra vores forældreundersøgelse ‘Man bliver syg af det’
På mødet i dag fik jeg fortalt ministeren om de ting, jeg har lagt øre til fra medlemmer af Landsforeningen Autisme i juli og august – her vil jeg gerne advare mennesker med hjertet på “det rette sted” mod at læse videre, for det ER hjerteskærende voldsomt…
En mor beretter for mig, at hendes søn var i skole 40 dage i sidste skoleår, grunden til fraværet var alvorlige mavesmerter og panik før skoletid. Det sidste halve år har presset på familien været ekstremt, man har insinueret overfor moren at hun har Münchhausen By Proxy, og holder sønnen hjemme for at få opmærksomhed ved at sygeliggøre sønnen. De sidste måneder før sommerferien turde moren ikke andet end at sende sønnen i skole på trods af, at hun kunne se hvor skidt han havde det, det resulterede i at drengen begyndte at kaste op 3-4 gange på en skoledag. Mor har fået ros af kommunen for at sende drengen i skole (!). Drengen holder sig vågen i timevis hver nat, og siger, at det er fordi han er bange for at vågne op og skulle i skole.
Nogen af jer husker sikkert, at KL inviterede til møde om inklusionen lige før sommerferien. En finesse ved mødet var, at KL gerne ville have organisationerne til at fremlægge gode inklusionssager. Jeg havde ikke nogen gode sager og måtte efterlyse dem på Facebook. En mor skrev til mig at hendes søn havde haft det svært, men at det nu fungerede nogenlunde i skolen. I sommerferien fik jeg mail fra drengens mor, hun skrev at hendes søn havde taget sit eget liv mens de var på badeferie, få uger før skolestart. Det hører med til sagen, at moren gentagne gange havde bedt kommunen om hjælp til at få drengen i bedre trivsel..
- En 8 årig dreng er inkluderet i et skab i et klasseværelse…
- En 7 årig dreng sidder under bordet med en finger i hvert øre sidste halvdel af skoledagen – hver dag.
- En 10 årig pige er begyndt at tisse i bukserne.
- En 6 årig dreng, skolestarter, er få uger inde i det nye skoleår holdt op med at spise – han siger, at hans hals ikke virker…
Jeg syntes det er systemisk svigt og kommunalt omsorgssvigt og…
Link til en samling af dagens avisoverskrifter om uretmæssig tvang og trusler.
Det er hård læsning. Det rammer mig lige i hjertet, særligt med den lille dreng, der vælger at tage sit eget liv .. Det går så hårdt ud over børnene; systemet, den manglende omtanke, den manglende viden, de ‘manglende’ penge.. Jeg bliver bange for de her børns vegne, og jeg bliver bange på min egen søns vegne.
Børnene er vores fremtid og håb. Alle børn, også de børn med særheder og handicaps – og de flygtende børn, som vi bare overhovedet ikke evner at passe på, men som omkommer på vejen mod et liv uden krig om ørerne.
I believe the children are our future
Teach them well and let them lead the way
Show them all the beauty they possess inside
Give them a sense of pride to make it easier
Let the children’s laughter remind us how we used to be