Sternsinger

På vej hjem fra Berlin hørte vi tysk radio, og der var et interview med en 12-årig pige, der sammen med sine veninder ville gå rundt udklædt som de tre hellige konger 6. Januar og synge for folk og rasle.  Præcis som på halloween og til fastelavn med den forskel, at de penge, de samler ind, giver de videre til flygtningehjælp. 

Intervieweren spurgte hende hvorfor, og hun svarede “weil ich die Welt retten will”. Hun tilføjede, at det kunne hun nok ikke, men hun ville i hvert fald gerne gøre folk gladere. 

Jeg har aldrig hørt om den helligtrekongertradition før, men jeg synes, at det er en superfin og lærerig tradition, hvor der er fokus på at give til andre i stedet for at skrabe til sig. Det er en katolsk tradition, og jeg tror, at det er mest almindeligt i Sydtyskland.

Als Sternsinger bezeichnet man Menschen, die als die Heiligen Drei Könige verkleidet umherziehen, um Geld für wohltätige Zwecke zu sammeln. Meist sind es Kinder und Jugendliche, die sich so engagieren.

Augsburger-Allgemeine.