Festen fortsætter; jeg hoster stadig og nu er jeg også blevet snottet. Til gengæld var det som om hosten var gået væk; jeg hostede faktisk ikke hele lørdagen. Lige indtil jeg lagde mig ned for at sove, så gik hosten helt amok, og jeg hostede og spruttede og bandede og snottede og var ved at eksplodere. Jeg er reelt verdens ringeste roomie for tiden.

Min mand var nu meget sød, selvom jeg holdt ham vågen og var rasende på hosten og alt snottet og det hele .. og vist også kom til at bide af ham. Han sagde, at jeg skulle drikke noget vand og prøve at hæve hovedgærdet lidt. Jeg hvæsede ‘det virker ikke en skid’ og 5 minutter senere sov jeg.

Tak, skat ❤

Søndag morgen; mere snot stadig hoste og stadig totalt rusten stemme. Men solen skinnede, jeg er nu 1 1/2 kilo tungere end for en uge siden, så jeg besluttede mig for at løbe en tur.

Så så man mig løbe med tungen ud af halsen, snot i guirlander og spruttende af lige dele raseri og hoste. Mine lunger føltes som om de var halvt så store som normalt, og det føltes som om de var på vej ud af min krop. Men det skulle denondehyleme ikke stoppe mig. Jeg løb 2×10 minutter, og bagefter føltes det godt.

Ellers var søndagen effektiv; vi reclaimede vores hjem, der var blevet overtaget af støv og nullermænd. I morgen er jeg frisk, tænker jeg?