Hverdagshelte: Hverdagsmad

De fleste af os kender til at stå i supermarkedet efter en lang arbejdsdag og glo tomt ned i køledisken og håbe på en kulinarisk åbenbaring. Det er surt, det er ensformigt, og det er bare træls i længden.

Dette indlæg falder ind under kategorien sponsorerede indlæg, idet jeg omtaler produkter/koncepter for virksomheder, der sælger måltidsløsninger.

Derfor besluttede vi os for måltidskasser fra Ret Nemt, og Ret Nemt har været fast medlem af vores familie lige siden september 2013. Vi får leveret alle råvarer til 3 måltider hver mandag, og så behøver vi stort set ikke at handle efter arbejde i ugens løb.

I weekenden er der så plads til at freestyle, og der er med kun 3 måltidspakker også plads til spontanitet, arrangementer og andre løsninger i hverdagene. Og vores madspild er reduceret helt vildt meget, hvilket er meget vigtigt for os 🙂

I næste uge har vi taget en pause fra Ret Nemt, fordi jeg har vundet en uge med gratis måltider fra Coop. Coop har lanceret en række sunde take-away måltider under navnet C Måltidsløsninger. I serien er der bl.a. salater, samt ready to eat måltider, samt måltider der skal varmes.

Coop vil gøre det sundere at leve nemt, og det taler direkte til min indre husmoder. Jeg elsker faktisk at lave mad, men ikke i hverdagen, hvor tiden med min familie er knap. Samtidig elsker vi god mad, hvorfor vores liv er for kort til panikløsninger og tarvelig take-away. Det må gerne være lækkert, selvom det går stærkt.

Haps! Billedet er fra vores besøg på Babel – et udmærket eksempel på dén type mad, jeg godt gad spise hver dag. Mums!

Hverdagshelte er min serie med de ting eller metoder, jeg selv anvender – eller selv påtænker at anvende for at gøre hverdagen bedre, sjovere og lettere.