Boganbefaling ❤️ “Bolsjefilosofi og andre leveråd”

Jeg så på et tidspunkt et rørende interview med Marie Brixtofte, og da Mofibo foreslog mig hendes bog “Bolsjefilosofi og andre leveråd”, trykkede jeg på play.

Så på mine gåture læste Marie selv bogen højt for mig. Da jeg var cirka halvvejs i bogen, var jeg klar over, at denne bog er vigtig for mig. Jeg skrev jeg bogen på min ønskeseddel til min 49 års fødselsdag. Jeg var så heldig at få den af min mand ❤️

Det er en så fantastisk bog. Sideløbende med at jeg har lyttet, har jeg også læst i min hard copy og highlightet det, jeg skal huske. Og det er ikke så lidt, for det er en klog bog.

På sin vis er det en lommepsykolog-ven, jeg har fået mig dér. Lommepsykolog lyder måske lidt nedladende, men det er ikke ment sådan. Bogen rummer nemlig viden og indsigt på et højt plan, gjort lettilgængelig, letforståelig og ikke mindst let at implementere. Der er klare anvisninger på små tweaks med stor effekt.

Marie Brixtofte som person, og med den rygsæk hun bærer med sig, giver bogen et ekstra niveau af troværdighed for mig. Hun har testet sine egne råd og viden på egen krop og sind, og hun byder ind med personlige beretninger. Det er ikke bare teori.

Jeg er virkelig begejstret! Jeg har nu læst bogen, men jeg er langt fra færdig med den. Den kommer til at leve med mig, og den kommer til at hjælpe og påvirke mig og mine. Det er nemlig det, den kan. Bolsjefilosofi er faktisk bare en god ven med en masse indsigt – og hvem kan ikke bruge en bolsjefilosofisk ven?

Måske skal jeg nævne, at man ikke behøver at have haft en kaotisk opvækst for at få noget godt ud af bogen.

I løbet af sådan en gennemsnitsopvækst (som min) i et parcelhus i Birkerød i 80erne blev der puttet lidt af hvert ned i min rygsæk. Der er ikke lutter lagkage i min rygsæk. Udover en masse gode ting, så ligger også bl.a. mindreværd, skam, konfliktskyhed, autoritetstro, usikkerhed, dårlig selvtillid, impostersyndrom samt en form for spiseforstyrrelse i min rygsæk.

Bogen har hjulpet mig til at forholde mig til min bagage. Jeg kan måske komme overens med, at det er der, og at det er mit ansvar at bruge det – eller blot bære det med videre uden at det skal få lov til at styre mit liv. Den tanke kan jeg godt li’.

Bolsjefilosofi og andre leveråd er en bog om vores rygsæk, den usynlige rygsæk med alle vores erfaringer og summen af vores liv. Hvordan vi selv har ansvaret for den, også selvom den blev pakket af vores forfædre og vores forældre. Vi valgte ikke selv, hvad der blev pakket ned i rygsækken, men vi vælger selv, hvordan vi vil bruge det, der ligger dernede.

Bogen tager fat i nogle af de ting, mange af os bøvler med i livet. Det kan være temaer som ængstelighed, ensomhed, dårlig samvittighed, lavt selvværd og sorg. Som læser får du en hel buffet af fiduser, finter, modeller, redskaber og værktøjer, som alle fungerer som en vejviser til et bedre liv med færre benspænd.

I et sprudlende, letlæseligt og dybt personligt sprog videregiver Marie Brixtofte livsvigtige, eksistentielle erfaringer fra såvel sin opvækst som fra sin psykolog- praksis. Der er nye vinkler at hente for alle, og det er ikke kun unge og voksne med en vis dysfunktionel baggrund, der vil finde guldkorn på hver eneste side af denne væsentlige bog om at udfordre sin skæbne og forandre sin tilgang til måden at leve sit liv på.

– omtale af Marie Brixtoftes bog “Bolsjefilosofi og andre leveråd”

Julens grødopskrifter: Grød i går, grød igen i morgen 🥣

Vi elsker jo grød og særligt risengrød her i hytten. Og vores bedste opskrift er baseret Pamas opskrift. Den brugte min mor, og den har jeg overtaget. Den virker hver gang. Jeg veksler lidt mellem at anvende Pama grødris og Arborio risotto-ris til risengrød. Begge dele giver fantastisk grød. Til gengæld kan jeg ikke anbefale billige grødris. Det er vigtigt, at risene er hele i pakken, ikke knækkede, og risene må ikke være for små. Grødris skal nemlig ikke smatte ud, de skal bevare formen, og det undgår man lettest ved at anvende ris af en vis kvalitet og størrelse.

OPSKRIFT PÅ RISENGRØD I HØKASSEN

Søndag formiddag har jeg sat en ordentlig portion risengrød over i høkassen: 3 dl grødris koges op med 4 dl vand. 1 liter mælk tilsættes, og grøden koges op i cirka 10 minutter, hvorefter jeg pakker gryden ind i rene håndklæder og dækker den til på alle sider med dyner/tæpper. Jeg lader det stå i ca. 1 1/2 – 2 timer, hvorefter jeg koger det igennem, tilsætter salt og mere mælk, da grøden bliver ret fast i høkassen.

Det er vigtigt, at grøden får lov at koge ordentligt igennem, da kombinationen mælk og ris let kan gi’ sporedannende bakterievækst, hvis temperaturen falder under 65C. Det er derfor også vigtigt, at risengrød køles hurtigt ned i køleskabet.

Risengrød til 4 personer

190g grødris koges op med 2,5 dl vand. Når det har kogt et par minutter, så tilsættes mælken og koges op under omrøring. Når grøden koger, skruer man ned og lægger låg på. Det er vigtigt at røre i grøden jævnligt, så man skal befinde sig i nærheden. Man kan vælge at stå ved komfuret og være én med sin risengrød. Det er ret meditativt. Når man passer en grød, så er det det, man gør.

Skal du anvende grøden til ris a’la mande, så skal du ikke komme salt i. Skal grøden derimod spises, så er salt et must.

Ris a’la mande

Når jeg laver ris a’la mande starter jeg med at fjerne kornene fra en vaniljestang. Jeg koger vaniljestangen med i grøden, som jeg ikke salter. Det gør jeg Lillejuleaften, for så er grøden kold dagen efter. Og da man kun skal bruge 1/2 portion er der nok til julemanden og til nissen. Vi skal jo ikke risikere et helt år med nissedrillerier.

Juleaftensdag tager jeg halvdelen af risengrøden fra dagen før, og rører den op med 1 spsk sukker, 1-2 tsk vaniljesukker, vaniljekorn og smager grøden til. Jeg halverer og smutter en lille pose mandler. Jeg hakker dem ikke, for det er superdelikat med halve mandler – og så tror man hele tiden, at man har fået den hele mandel 😀 Mandlerne kan man riste let på panden, men det gør jeg normalt ikke. Men det smager supergodt! Jeg pisker 1/2 liter piskefløde til flødeskum og vender det op med grøden. Jeg tilsætter flødeskum lidt ad gangen, indtil konsistensen er rigtig.

Jeg sætter ikke ris a’la manden i køleskab, men stiller det et køligt sted fx på altanen, hvis det ikke er frost. Køleskabet er for koldt, og ris a’la mande smager bedst, når den er tempereret.

Vi køber altid Amarena Fabbri kirsebær i Italien i vores sommerferie, og det har vi også gjort i år. Vi jævner ikke Amarenakirsebærrene, men luner dem i en gryde. Nogle vil mene, at det er vammel med kirsebær til kirsebær, men jeg elsker at drikke Cherry Heering til ris a’la mande ❤

Grødhoved 🥣

Vi har længe talt om, at vi ville ned og spise på Grød i Lyngby – knægten elsker risengrød, og vi synes bare, at konceptet er superspændende. Vi er nogle værre grødhoveder 🥣

Lang grødhistorie

Jeg har tidligere arbejdet med både havregryn og grødris, så jeg er et stort GRØDhoved. Jeg er meget begejstret for grød og risotto i nærmest alle afskygninger. Det har jeg været hele mit liv:

  • Da jeg var single, lavede jeg havregrød hver morgen, pakkede det i en Tupperware, kastede det i træningstasken og varmede det i mikroen henne i træningscentret efter træning.
  • Da jeg boede hjemme, lavede min far havregrød til mig om morgenen før skole. Jeg fik også overbevist mine forældre om at hirsegrød er fantastisk – smagte det hos min bedste veninde. Har du prøvet det? Det er virkelig lækkert, men også her er det længe siden sidst.
  • Da jeg var 10 år bestod morgenmenuen på spejderlejre og lejrskoler af frit valg mellem vandgrød (byggryn) og havregrød. Jeg har selv rørt tålmodigt i meget grød over lejrbål.
  • Dertil kommer risengrøden, som også er en familieklassiker. Altid med Pama Grødris. Opskriften bag på pakken er den bedste og mest skudsikre vej til lækker risengrød og ris a’la mande.
  • Vores knægt er meget selektivt spisende, og i en lang periode af hans liv lavede jeg risengrød et par gange om ugen. At lave risengrød er en meditativ oplevelse.

Kort sagt; grød er helt klart et tema i mit liv.

Meget mere end grød – middag på Grød

Da det forlængst var blevet mørkt lørdag aften, trodsede vi regn, storm og isnende kulde og trillede til Grød i Lyngby. Vi fik et bord og gennemkiggede menuen. Mit valg faldt på

Svampebygotto med masser af grønt! Sæsonens kål, syltede rødløg, sprøde ristede mandler, syltede portobello og trøffeldressing 😘

– Grød

Knægten jublede, og vi bestilte en stor portion risengrød med kanel til ham. Hvis man er lidt fremsynet kan man få GRØD-kogebogen med i prisen. Eller omvendt. Når man køber kogebogen til 300 kr, så får man en gratis portion risengrød. Det valgte vi ikke at gøre, for de der kogebøger får vi bare flere og flere af. Nå, det var et sidespring; min mand valgte denne fristende ret:

Grøddeller af friteret risotto og bygotto – hertil sæsonens kål, æbler, saltede mandler, brøndkarse og trøffeldressing 😘

– Grød

Vi bestilte hver vores friskpressede gulerodsjuice bestående af gulerod (doh), æble, ingefær og citron. Det var en powerfuld og forfriskende drik, der passede fortrinligt til vores mad. Maden var superlækker. Min bowl var superlækker med varm bygotto i bunden, trøffeldressing og sprød kål og mandler. Portobellosvampene sørgede for lækker intens umami. Jeg smagte også lidt af mandens grøddeller, de var fantastiske. Knægten er frisk på at spise på grød allerede søndag. Den risengrød var nemlig go’!

Vi gik mætte og glade derfra ud i kulden og hjem under tæpperne med en kop te. Vi så Julemandens Datter 1, som knægten allerede har set i Biografklubben. Nu er vi opdaterede, så vi alle 3 kan gå i biografen inden jul og se 2’eren. Det glæder vi os til, for 1’eren var både hyggelig og sjov. Og uhyggelig! Jeg måtte ned under tæppet en enkelt gang eller to.

I morgen søndag vil jeg lave risengrød. Jeg deler opskrifterne på risengrød i høkasse, risengrød på komfuret og ikke mindst ris a’la mande med dig senere på ugen 🥣

Mandag morgen blues

Jeg vågnede lidt før vækkeuret, og jeg vidste straks, at det var løbedag. Og mandag! Jeg stod op, satte øjne (aka kontaktlinser) i hovedet og snørrede løbeskoene. Ud af døren med mig.

Brrr, det var koldt, klokken var 6:15, luften var kold og frisk mod mine bare arme, men det var lyst. Altså, ikke lyst-lyst, men det var en lysere tone af mørk end i fredags, hvor det var buldermørkt. Månen lyste blegt fra en blåsort himmel, og jeg kunne se træernes konturer.

Jeg pilede afsted med tændt lygte gennem de nedfaldne blade. Det var vindstille, og jeg tænker, at det ikke varer længe, før det bliver frostvejr.

På vej hjem fra løbetur lige før daggry

Hjem i bad. Det varme vand gjorde nærmest ondt på mine iskolde arme. Må finde en langærmet løbebluse frem til på onsdag, tænker jeg 🥶

Afsted på cykel til job, og så er ugen i gang!

Efterårsjævndøgn – når dagen og natten er lige lang

I dag er det efterårsjævndøgn, hvor dagen og natten er lige lange. Fra nu af bliver nætterne længere end dagen, og der bliver flere og flere mørke timer. Men netop i dag er vejret dejligt sommerligt, så jeg fortrænger betydningen af efterårsjævndøgn.

Jeg cyklede halvsent hjem fra job klokken 17 efter en virkelig god, udfordrende og lærerig dag. Jeg var træt og havde begyndende migræne, men jeg glemte det hele lidt igen, for der var varme i solstrålerne, bladene lyste gyldent, og det var helt vindstille. Solen var på vej ned i horisonten, og lyset var gyldent. Himlen var blå, og jeg havde glemt alt om Corona, indtil jeg fik øje på en engangsmaske, der var smidt midt mellem de gyldne blade.

Fra i morgen er natten længere end dagen. Jeg løber stadig om morgenen cirka klokken 6:15 – men nu står solen først op efter 7, så det er buldermørkt, når jeg står op. Når gadedøren lukker sig bag mig, er jeg glad for gadebelysningen. Jeg løber ikke gennem skoven længere, for jeg kan ikke se jorden under mine fødder i mørket længere.

Jeg mente ellers selv forrige fredag, at jeg sagtens kunne identificere trærødderne på jorden i tusmørket, men efter en forlæns flyvetur med tilhørende mavelanding, har jeg løbet på de grusbelagte fortove i kvarteret i stedet. Så kan jeg lære det 🙂

For at undgå flere ufrivillige flyveture har jeg investeret 20 kroner (!) i en pandelampe fra Rema. Den er virkelig god, men jeg løber med den i hånden, ikke i panden. Det fungerer rigtig godt, og jeg kan nu se huller, rødder, æbler og andre snedige snublefælder i mørket.

Ellers vil jeg sige, at jeg er begejstret for mine 3 ugentlige morgenløbeture på 3 km. Det er en helt fantastisk måde at starte dagen på. Frisk luft, ud i naturen, ud af hovedet, ned i kroppen. Min løbetur går ned ad de stille villaveje, langs skoven, ned langs mosen og hjem.

På hjemvejen er solen tæt på at stå op, og der er typisk mosekonebryg, som danser over søerne, jeg løber forbi. Det ser spøgelsesagtigt ud, og netop på det tidspunkt om morgenen er der helt stille. Der er ingen dyr, der piler omkring. Jeg møder et par andre morgenløbere og et par søvnige hundeluftere, og vi siger altid ‘godmorgen’. Vi er en helt særlig subkultur, en slags morgenhelte, der er de eneste vågne. Sådan føles det lidt 😉

Mosekonen har travlt
Stille, stille, stille nu står solen op ..
Morgendis


Hverdag i Coronaens skygge

Det er september, vi har været i gang med hverdagen i en måneds tid nu. Skole, job, fritidsaktiviteter, madpakker .. Det er vist på tide, at jeg fortæller lidt om hvordan vores daglige familieliv påvirkes af Corona, hvordan vi håndterer de skiftende restriktioner, varierende anbefalinger, bekymringer og tvivl. Og sidst men ikke mindst; hvordan vi holder humøret højt. Eller i hvert fald prøver på at holde humøret højt.

Efteråret er på vej, og jeg blev allerede i august klar over, at det her bliver den længste vinter nogensinde. Vi kigger ind i en endeløs perlerække af frygt for at være smittet, hjem i karantæne, vente i kø til test, vente på testresultat. Og om igen. Jeg har stadigvæk den første test til gode, for vi har været heldige, at vi ikke har været tæt på nogen, der er smittede. Men det kommer jo nok på et tidspunkt. Vi har begrænset vores sociale liv meget og overholder aha-reglerne bedst muligt. Plus grundig udluftning.

Efterårshygge – så rykker vi sammen indendørs .. not!

Nu rykker vi allesammen sammen indenfor, og det er normalt superhyggeligt med efterår, halloween og juleforberedelser, men lige nu er det også det, der er allermest risikabelt. Jeg savner at komme ud og spise med min familie, og jeg savner at holde fødselsdag med familie og venner .. helt almindelige ting, der gør livet værd at leve, gør det hele sjovere, mere festligt og afvekslende. Det er i store træk slut-prut-forbudt, og dét driver mig til vanvid!

Jeg prøver virkelig at tænke mig om, jeg prøver at opføre mig ansvarligt, selvom jeg har en rebelsk teenager under huden, der tit tænker ‘wtf let’s go’. For mig er det værste, hvis jeg kommer til at smitte andre. Den bekymring er allestedsnærværende og overskygger alt. Jeg vil ikke ha’ det skidt, men jeg vil endnu mindre være en af dem, der smitter andre ved et uheld. Og derfor har jeg sprit og maske i tasken, vasker hænder oftere, går hverken med neglelak og fingerringe, prøver at holde afstand. lufter ud osv.

Trivsel i en Coronatid

Vi er simpelthen nødt til at holde snuden i sporet og få vores hverdag til at fungere med de konstant skiftende restriktioner fra myndighederne. Vores primære ansvar som forældre er, at vores søn trives. Punktum. Derfor sigter vi på en høj grad af normalitet i hans liv på trods af Coronarestriktioner og dertil knyttede bekymringer. Især de sidste er der mange af. Får han lært det, han skal, i den Coronabegrænsede skole? Svaret på det blæser ærligt talt i vinden.

Han er startet til esport og parkour, og det håber jeg virkelig, at han kan fortsætte med. Jeg håber også, at han kan fortsætte med legeaftaler med sine skolekammerater. Det er sådan her: Vi siger ja til alle legeaftaler. Det blev så til 5 legeaftaler på 5 dage i forrige uge med de samme 4-5 børn fra hans ‘zone’ i skolen plus en pizzamiddagsaftale, hvor de grinede, snakkede, dansede, fangede dyr i skoven, så film og gamede. Selvom vi voksne holdt lav profil, så er det en af de bedste aftener i meget lang tid – også for os, fordi drengenes humør gjorde, at Coronaen forlod vores liv i et par timer.

Sociale bobler

Så kom der en spændende melding om, at vi skulle holde os til vores sociale boble på 5 mennesker. HOLD NU KÆFT, sagde jeg til fjernsynet. Det er simpelthen ikke muligt. Det viste sig også at være en forkert melding.

Det med at holde sig til vores ‘sociale boble’ på 5-6 personer per person i vores husstand, kan vi næsten godt overholde, hvis man skelner mellem en primær social boble dvs. dem man krammer og er tæt på – og en sekundær social boble, hvor man mødes med afstand. Knægtens primære sociale boble tæller de samme 5-6 unger, som han leger mest med, og som også er del af hans sekundære sociale boble. Den tæller mindst 30-40 børn fra hans zone i skolen plus et antal lærere, et parkourhold og et esportshold.

Dertil kommer min mands og min sociale bobler; familie, kolleger på hver sit job og så et begrænset antal aftaler med enkelte venner. Det bliver ikke til de store sociale sammenkomster længere, for det er der ingen, vi kender, der har lyst til. De fleste, vi kender, holder igen. De fleste fødselsdage og sammenkomster, vi planlagde eller var inviteret til, er nu aflyst, for det er det, der føles mest rigtigt.

Efterår rimer på virus & snot

Nogle gange er en cigar bare en cigar, sagde Freud. Det er meget relevant lige nu: Nogle gange er en virus bare en virus. En almindelig forkølelsesvirus. Lige nu er vores knægt syg hjemme med en god gammeldags forkølelse uden feber, men med snot i rå mængder. Han er frisk, men snottet og har en fest hjemme fra skole, og dér bliver han, indtil snottet er helt væk.

Det betyder en hel uge hjemme på grund af forkølelse – ? Overreagerer du nu ikke, Gitte? Nej, for min erfaring siger mig, at når børn er forkølede, piller de sig i ansigtet. Når der så er Corona på skolen, ja, så er man mere udsat for at få Coronavirus puttet godt op i næsen. En af Coronareglerne er jo netop, at man skal holde snitterne væk fra ansigtet for at undgå Corona, og det er børn ikke supergode til, når snottet løber. Derfor holder vi vores søn hjemme en hel uge med en forkølelse. Det betyder, at hjemmeskolen har fået en mini-revival, og i denne uge er pensum jernalderen.

NY hverdagshelt: Disney Plus

Det bedste ved at være forkølet i disse dage er, at ens mor synes, at det er SÅ synd for barnet og straks klikker et abonnement på Disney Plus hjem til ham. Nej, jeg er ikke nem at sno om lillefingeren. Det er til mig, jeg er nemlig nysgerrig: Jeg kan godt afsløre, at DisneyPlus simpelthen er alletiders!!! Det kører fuldstændig sømløst på alle Apple platforme; Apple TV, Iphones, Ipad .. og det fungerer på samme tid på flere platforme for sølle 59 kroner om måneden!

Jeg har allerede set et par kortfilm, jeg har oprettet min egen profil med mine favoritter; Sound of Music, Julemandens Værksted og kortfilmen Lava ❤

Har du ikke allerede klikket et Disney Plus abonnement hjem, så se at komme igang, for udvalget er stort. Husk, det bliver kun jul, når man har set Alene Hjemme – og yes, den er der (også) 🙂

Hold humøret højt

Efter jeg kom frem til, at hverdagen er det, der skal bære os igennem det her, så prøver jeg at få hverdagen til at blive hyggelig. Jeg afstår fra at se for mange nyheder om Corona. Prøver at flytte fokus til hverdagsting som familie, arbejde, løb, huslige sysler. Prøver at holde hjernen beskæftiget med andre ting end Corona.

Men jeg har ikke knækket koden. Jeg går i sort flere gange om ugen. Fx da Tjekkiet lukkede ned blot dage efter at vi havde booket en forlænget efterårsweekend i Prag. Nu har vi booket Berlin, og vi skal nok komme afsted, blev der sagt!

Det er svært at holde humøret højt, synes jeg. En ting, der hjælper, er faktisk ikke at se fremad. Holde fokus på den korte bane, ikke på næste uge, næste måned, næste sommer.. Når man lægger planer, er der implicit en risiko for at blive skuffet, for de fleste planer ryger i vasken i denne tid. Men det modsatte – ingen planer – virker også drænende på mig.

Jeg kan ikke helt finde balancen, synes jeg. Jeg kan mærke, at jeg bliver dyster og apatisk. Jeg udretter ikke særlig meget, selvom jeg har masser af tid. Jeg kunne jo nå masser af ting, når kalenderen er tom. Jeg sidder bare dér, mens jeg tænker så det knager over, hvordan jeg får os ud af Coronasituationen (hvilket jo er umuligt, men det forhindrer ikke min hjerne i konstant at prøve at finde en udvej), og derfor er jeg noget så udmattet.

Gode råd

  • Få Disney Plus
  • Download Mofibo
  • Begynd at løbe
  • Sørg for at sove nok om natten
  • Følg AHA-reglerne (afstand, hygiejne, ansigtsmaske)
  • Luft ud
  • Fokus på det korte plan
  • Når barnet trives, trives forældrene

Et hav af kurser – perfekt til din nye CoVirkelighed dag 69

For et par uger siden tilmeldte jeg mig LinkedIn Premium, hvilket inkluderer fri adgang til LinkedIn Learning, hvor der ligger et hav af kurser lige til at gå til. Det koster 200 kr pr måned (første måned gratis).

I sidste uge tog jeg kurset Personal Branding med Chelsea Krost. Indtil videre er jeg super happy med det, jeg har lært – det er inspirerende, og jeg er nu igang med de tilhørende hjemmeopgaver. Kurset er direkte relevant for mig i min nye karriere, da det gælder om for mig at tilpasse og bygge mit brand qua mit karriereskifte.

Jeg tog også et kort kursus i at skrive artikler til LinkedIn. Det var superfint. Jeg har nemlig sommerfugle i maven i fht. at skrive på LinkedIn – det er jo et super professionelt sted, og man gider jo ikke blamere sig ved at lægge en artikel op, hvor man fremstår som en noob, vel? Nå, det er der ingen fare for sker, for jeg lægger først en artikel op, når jeg er klar. Nu er jeg nærmere målet og mangler kun sidste del af kurset.

Det fine ved LinkedIn learning er, at man kan downloade en app og så tage kurser på den måde. Også. Der er simpelthen ikke andet for end at komme i gang. Der er kurser i tegning – hvad med at gå igang med en 21 dages tegnechallenge? Jeg har allerede tegnet en kat 😀

Jeg elskede at tegne som barn, men det er ikke noget, jeg bruger tid på længere. Egentlig vil jeg gerne anvende mine evner for at tegne til grafisk facilitering på arbejde, men jeg er aldrig nået dertil. Powerpoint og Infographics er min foretrukne goto-måde at præsentere på, for det er så let og convenient. Nu starter jeg på et kursus i grafisk facilitering i morgen. Det bliver godt, tænker jeg.

Nye veje til brainfood i en ny CoVirkelighed på dag 41

Jeg startede på mit nye job 2. marts, og som bekendt lukkede DK ned 11. marts. Jeg nåede hele 6 vidunderlige, inspirerende og fantastiske arbejdsdage på mit nye job plus 2 mindblowing kursusdage i adfærdsanalyse.

Et job, som jeg har glædet mig ufattelig meget til at starte på, da det for mig er et vildt karriereskifte og en drøm, der går i opfyldelse. Jeg var brand manager – og nu er jeg headhunter. I stedet for at sælge fødevarer, er min vision at få relationen menneske + virksomhed = højere enhed. Når man er glad på sit job, føles det ikke som et job, og man bidrager langt mere til virksomheden. Det er det, jeg vil bidrage til.

Og så kom Corona’en på tværs og satte en ny dagsorden. Og hvad gør jeg så for at få det bedste ud af det?

Giv hjernen noget at cykle på

Allerede den første mandag i den nye CoVirkelighed begyndte jeg at spekulere på, hvordan jeg skulle holde hjernen frisk (og undgå at gå ned med hyttefeber). Udover at det var topfrustrerende, så følte jeg samtidig, at her var en gylden chance til dygtiggørelse, som jeg ikke måtte spilde.

I den første uges tid deltog jeg i onlinekurser og webinars omkring LinkedIn Recruiter, som jeg skal bruge i mit arbejde. Samtidig med udbyggede jeg mit netværk, og jeg kom i dialog med mange nye mennesker. Jeg tilbragte virkelig mange timer på LinkedIn de første uger af Corona-krisen.

Og så skete der noget .. I mit LinkedIn feed dukkede denne video op nærmest som kaldet. Jeg sprang på – og det har jeg ikke fortrudt. I løbet af de første 14 dages Corona-lockdown deltog jeg i en række 30 minutters inspirationstalks indenfor en række emner, som er relevante for mig i mit nye job:

  • Lær at sælge med LinkedIn peptalk
  • Undgå frygt med telefonen til salg
  • Sådan bruger du Instagram til at skabe salg og forretning med
  • Købscoaching – få kunderne til at vælge dig
  • De 3 trin til dit første indlæg på LinkedIn

Det fik jeg med

Jeg har fået en masse tips og tricks med, som giver ro i maven i fht. salg via LinkedIn, købscoaching og telefonsalg. Og så er der det med at lave et indlæg på LinkedIn. GYS! Det er som at ta’ tøjet af uden at trække gardinerne for. Men nu gør jeg det snart alligevel (altså deler en artikel på LinkedIn), for jeg har fået lidt værktøj i kassen nu og ro i maven. Insta – jeg elsker Insta, og nu har jeg fået ny indsigt i at anvende Insta professionelt. Det er så cool!

Og du kan også være med!

Det er virkelig stort, at Jacob Elton deler, og jeg vil gerne sige tak ved at dele videre. Jeg kan kun varmt anbefale dig at lægge vejen forbi hans LinkedIn profil. Du kan nemlig også være med!

Det daglige måltid i den nye CoVirkelighed dag 17

Normalt får vi 3 måltider om ugen fra RetNemt, men siden nedlukningen har vi fået leveret 5 måltider.

På den måde undgår vi at skulle detailplanlægge en hel uges måltider. Vi undgår at skulle købe voldsomt meget ind på én gang – eller handle flere gange om ugen.

Ugens 2 sidste måltider er take out fra vores lokale madpushere.

Og så er flamingokassen den perfekte MacBookstand, når man skal Skype 🤗 mere om det snart 🤟🏼

Ny CoVirkelighed dag 14 – hvem f*** har spist alle de hvide pandaer?

… vil min søn gerne vide. Moren aner det ikke 😇

Gardinvask & legeaftale i ny CoVirkelighed dag 10

Lørdagen startede ved at solen vækkede os allerede 6:35. Naarj, det var for tidligt. Jeg trak mørklægningsgardinerne tættere sammen og puttede mig igen.

Vi stod op ved 8-tiden og besøgte bedstefar ved 9-tiden. Vi rundede Lyngby Storcenter ved 10-tiden for at støtte ostehandleren dér. Det er kun Føtex, apoteket og ostehandleren, der er åben – alle øvrige mere end 100 butikker er lukkede.

Vi købte lækker ost, og så forlod vi det rungende tomme center igen. Vi gik en tur ved Bagsværd Sø inden frokost – vejret var så skønt! Vi undgik Sophienholm, for der kunne vi se, at der var alt for mange mennesker til at det ville være sikkert at gå en tur der.

Senere blev knægten inviteret til legeaftale i haven hos en ven i det gode vejr. Jeg fik to skønne billeder tilsendt af de to skønne glade drenge, der var lige så kåde som køer på marken om foråret.

Efter alt for kort tid var det slut. Vi hentede ham og gik hjem i det gode vejr. Han brokkede sig ikke, han forstår det heldigvis godt. Han ville ønske, at han kunne blive .. og det må man hjertensgerne; ønske sig, at det var anderledes – og ikke mindst glæde sig til, at det bliver bedre.

Dr. Beckmann er noget af det, jeg køber allermest med hjem fra Berlin. Doktor B er min hverdagshelt ❤️

Deres mange målrettede pletfjernere til rødvin, blod, olie, græs etc er verdens bedste. Man kan ikke få dem herhjemme – desværre.

– Gitte K, hausfrau 🥳

Jeg tog nogle af vores gardiner ned og vaskede dem med Dr. Beckmann Gardinenweiß. Det trænger de pinligt meget til. Heldigvis bliver selv de mest musegrå gardiner hvide igen med doktor B 💕

Min hverdagshelt doktor B 🙏🏼

I aften henter vi burgere hos den lokale deli i Birkerød. Vi trænger nemlig alle 3 til en god burger. Det er vigtigt for os at bakke op om de små lokale steder, så det gør vi typisk fredag og lørdag, sålænge vi er under nedluk ❤️🙏🏼

Mor/arbejdsbi/skolelærer/kantinedame/sindssyg i en ny CoVirkelighed på dag 5

  1. Her er link til de 20 tricks, som jeg endnu ikke har anvendt på mit barn, der ikke gider hjemmeskole.Her er link til en helt genial liste fra min veninde i USA over sjov, spændende og underlig lærdom på nettet, som du kan fordybe dig i med dit barn ❤

Den første hjemmeskole/arbejdsdag fungerede ikke optimalt. Meget hård mandag. Jeg magter ikke 10 ting på samme tid. Jeg kan ikke coache/vejlede/hjælpe/undervise mit barn og løse arbejdsopgaver og løse mine egne opgaver tilfredsstillende.

Mandag morgen; mens jeg var i Skypemøde lød der et brag, køleskabet blev åbnet, cola i glas/på gulv og drengeværelset lignede Jerusalems ødelæggelse. Jeg smilede lige så sødt som en krokodille og sagde skrapt: “Ind til bordet NU!”

Til sidst lykkedes det for knægten at komme ind på Matematikfessor (siden var overbelastet …), hvor han lavede nogle opgaver. Jeg skal klart have mine skolepenge tilbage, for den måde, han regner på, er lettere end den måde, jeg har lært.

Da vi var godt i gang sagde han pludselig (13:38) “STOOOOP, vi har glemt frokost!” og så lavede vi frokost.

Vi var derefter i kælderen for at finde vores får i påskepynten for at knægten kan lave en stop-motion-film over fablen “Ulv i fåreklæder”. Vi rullede ulven ind i vat, og så kørte det. Troede jeg. Men vores film var ikke lang nok, så vi laver en ny i morgen. Jeg kan næsten ikke vente 🥵

Derefter lavede vi 1 1/2 side matematik, og så sagde klaskede han glad bogen i: “Mor, jeg har været for længe i skolen, jeg har fri nu!” 🙂 Det er vi så nogle, der ikke har, skat!

Dybest set har knægten øjnet chancen for at holde ferie i to uger, og jeg trækker ham til truget og forsøger at tvinge ham til at drikke. Man kan ikke bebrejde ham for at være modvillig, vel?

Læren efter i dag er, at vi (læs: jeg) skal læse lærerens instrukser meget grundigere, så jeg kan guide min søn bedre, samt følge op hvert 5. minut og minde ham om opgavens ordlyd undervejs. Vi nedjusterer ambitionsniveauet væsentligt, for det her går simpelthen ikke. I morgen følger han sit normale skema og ikke nogetsomhelst andet skema. Vi starter med idræt i morgen tidlig!

Min veninde i USA har homeschoolet sine 2 børn altid, og hun delte meget aktuelt denne liste i dag. Respekt! Jeg ved nu, at jeg har det, der kaldes en reluctant learner på mine hænder. Det er der heldigvis råd for .. muhaha! 

Støt lokalt i den nye CoVirkelighed dag 3

Vi fik mad fra vores lokale madpusher i Virum. Det var et bevidst valg, for vi ved, at de og mange andre i mad- og restaurationsbranche kæmper for overlevelse i denne periode. Alle større arrangementer er aflyst, og de er afhængige af, at folk prioriterer take away.

Madbutikken er vores hverdagsfavorit, og vi vil gerne beholde dem – og så er vi nødt til at gøre en indsats nu hvor krisen kradser. Og sikke en indsats; vi købte lækker mad med hjem; lækker spicy thairet med lækker salat til mig og boef stroganoff med mos til manden ❤️

Støtter du dine lokale favoritter?

Hverdagshelte

Min serie om hverdagshelte handler om vores hverdagshelte; løsninger der hjælper i vores hverdag. Det kan være alt fra en særlig rengøringssvamp til Madbutikken på Virum Torv.

Tror du (også), at du er god til at multitaske?

Jeg hørte denne fantastisk tankevækkende artikel på Zetland i morges. Der er flere ting i den artikel, som er meget tankevækkende; som for eksempel, at vores hjerner ikke er skabt til at multitaske – og at når vi tror, at vi multitasker, så lukker hjernen opgaverne op og ned i det ubevidste. Udover at det at lukke op og ned for opgaver konstant, brænder hjernen af, så sænker det også vores IQ. Faktisk falder IQ’en så kraftigt ved multitasking, at det svarer til at springe en nattesøvn over. Og det bliver man jo ikke ligefrem bedre og skarpere af.

Da jeg lyttede til artiklen i toget, poppede der en sms ind. Jeg læste den og lyttede videre til artiklen. Mente jeg. Men i virkeligheden missede jeg pointerne i det, der blev sagt, mens jeg læste og besvarede sms’en. Jeg hørte derfor hele artiklen én gang til. Uden at forsøge at multitaske.

Det er ny viden for mig. Jeg har altid fået tudet ørerne fulde, at kvinder er supergode til at multitaske. Og ligeså tit har jeg tænkt, at jeg som en af de eneste kvinder ikke har fået det talent i dåbsgave. For jeg er dårlig til det. Jeg er god til at fokusere, jeg er god til at fordybe mig, og jeg arbejder bedst, når jeg er i flow. Men når jeg blæser og har mel i munden går det knap så godt .. Jeg ved, at de opgaver, jeg løser fokuseret, bliver langt bedre end dem, hvor jeg har min opmærksomhed andre steder (doh ..) eller når jeg bliver afbrudt – eller når jeg prøver at tale i mobil samtidig. Jeg kan ikke være to steder på samme tid. Men jeg prøver ihærdigt. Jeg troede egentlig bare, at der var noget galt med mig. Men det er min hjerne, der er reagerer normalt på en vanvittig arbejdsmetode.

Du kan læse endnu mere om at multitaske her.

Hvert skridt jeg tager er et skridt tilbage til mig selv 🩰

Mit hoved var ved at eksplodere tirsdag morgen. Jeg dykkede ned under dynen, småsov til klokken 11. Det hjalp.

Jeg stod op, spiste den birchermüsli, som min mand havde lavet til mig og sad og våndede mig i sofaen.

Vejret var trøstesløst, men jeg fandt røjserne frem, stort tørklæde og en frakke, og så gik jeg en tur med forsigtige langsomme skridt på smattede stier. Långsomt leder också någonstans.

Jeg gik en dejlig tur. Vejret var dejligt, for solen tittede frem. Det gjorde mig godt at trække vejret dybt og bare gå.

Sig mig, hvornår jeg sidst har mærket regnen på mit ansigt?
Hvornår har jeg sidst strakt armene ud og næsten nået skyerne?
Hvert skridt jeg tager, er et skridt tilbage til mig selv
Jeg er stærk, og jeg ved, at jeg kan klare det.
Hvis jeg bliver bange, lader jeg lyset være tændt
Jeg starter forfra nu og holder op med at tude
Den sidste tids lort ligger endelig bag mig
Jeg ser fremad, jeg går fremad!
Nu er jeg en løvinde, der beskytter sig selv

Og digtet? Det er ikke mig, det er mit lille ekstrakt af en af de allermest powerfulde sange, jeg kender. Anorak hedder den, og den handler om at starte forfra.

I sangen handler det om at starte forfra efter et forlist forhold. Jeg tager ordene og for mig er det ren empowerment i perioder, hvor jeg har stået i lort til halsen og er kommet så langt væk fra mig selv og mine drømme, at jeg nærmest er holdt op med at drømme om andet end den næste ferie.

Kender du det, når man for første gang i lang tid mærker solen i ansigtet og ikke kigger bort, irriteret over at blive blændet? Når man ser op og ser og mærker lyset og varmen?

Anorak
Heut hab ich die Sonne zum ersten Mal gespürt
Der Scheiß der letzten Wochen endlich hinter mir
Fenster auf, die Luft ist klar
Mein Kopf ist leer
Meine Lungen brennen
Atmen fällt noch schwer

Fang von vorne an
Hör auf zu heulen
Wisch die Tränen weg
Ich schaff’s auch allein! Allein!

Sag’ mir wann hab ich den Regen zum letzten mal gefühlt?
Mit ausgestreckten Armen die Wolken fast berührt?
Jeder Schritt ein kleines Stück zu mir zurück

Jetzt bin ich ‘ne Löwin die sich selbst beschützt
Ja ich schau nach vorn
Ja ich krieg das hin
Ich versinke nich’
In deinem Anorak
War mir eh zu groß
Ich schaff’s auch allein! Allein!
Denn ich bin stark und ich weiß dass ich’s schaffen kann
Und wenn ich Angst hab lass ich Nachts die Lichter an

– Sarah Connor

Jeg gik i seng samtidig med knægten ved 21-tiden. Jeg vågnede ved 3-tiden og kunne ikke rigtig sove mere. Jeg havde stadig ondt i skallen, så jeg tog et par piller. Jeg døsede hen og var meget langt væk, da vækkeuret ringede. Yay, jeg var nærmest frisk, kun en snert af hovedpine 😍