Tidligere har jeg talt om, at jeg ikke turde tænke på perspektiverne af, hvis vi nu ikke havde fået genudredt vores søn for at få fjernet eller bekræftet diagnosen, som de stillede i første omgang. Perspektiverne er skræmmende.

Jeg er klar over, at vi var heldige med at få vores søn udredt en ekstra gang. Der var mistanke om, at der var fejl i diagnose – men at ALT det, de kom frem til første gang var helt forkert, er helt vildt. Hvordan kan man tage så meget fejl?

Her er historien om en dreng, der blev fejldiagnosticeret med ADHD, hvilket har fået kæmpestore konsekvenser for hans liv. Det kunne have kostet ham hans liv, for han prøvede at begå selvmord 3 gange.

Det her er virkelig skræmmende læsning.