Jeg begyndte at skrive dagbog i 1984, da jeg var 12 år gammel. Mine forældre havde købt en fin kinesisk bog med silke- og læderomslag på en rejse til Stockholm, og den blev min første dagbog. Jeg startede hver dag med at skrive ‘Kære Kitty’ – og ja, så kan du sikkert godt gætte, hvem jeg var stærkt inspireret af.

Jeg var bare 11 år, da jeg læste Anne Franks dagbog første gang, og hun har været en kilde til inspiration for mig lige siden. Hendes optimisme, livsmod, drømme og planer … Tænk, hvor fantastisk det havde været, hvis hun havde levet …

I verden lever mange børn i skjul, og de kigger ud på verden fuld af håb, drømme og planer. Måske skriver de dagbog, måske ikke. Hvert enkelt barn rummer så ufattelig mange muligheder, og vi har pligt til at passe på dem.

I år er det 75 år siden, at Anne Frank fik foræret sin første dagbog, en rødternet stofdagbog. Vi, der kommer efter hende, er heldige, fordi hendes dagbog blev bevaret og givet videre til os, fordi hendes far besluttede at dele den med os.

Jeg har besøgt Anne Franks hus i Amsterdam to gange – første gang alene, anden gang med min mand. Jeg har læst Anne Franks dagbog flere gange, senest som voksen; den såkaldt uredigerede version. Jeg er stadig lige fascineret og rørt af hendes måde at skrive på.