Starstruck

Vi havde ikke lige nogle faste middagsplaner en af aftenerne i London. Min mand sagde henkastet “vi kan lige gå forbi Jamie Oliver og se om vi kan få et bord..”

MEGA god idé! Jeg har Jamie Olivers to Superfood kogebøger, jeg elsker hans juleprogrammer og de programmer hvor han rejser verden rundt og smager på alverdens fødevarer – for slet ikke at glemme hans store arbejde for at forbedre børnenes skolemad. Glemte jeg at nævne, at jeg følger hans blog?

Altså, jeg var starstruck lige fra sekundet, hvor vi trådte ind over dørtrinnet på Jamie’s Italian. Jeg kunne have købt kogebøger (især hans nye julekogebog), servietter (fede lækre hvide stofservietter i kraftigt vævet bomuld med blåt navnetræk på!) og ikke mindst lækre skærebrædder (rustikke og helt perfekte med tapas på) med hjem lige der, mens vi ventede i baren på at få anvist et bord.

Der gik ikke lang tid, før vi fik anvist et bord på øverste etage ved vinduet. Der var dækket op ved et langbord ved siden af, og der stod en meat selection platter parat. Det var en klassisk “we’ll have what hey’re having”, for det så SÅ lækkert ud!

Veldækket bord med meat plank

Vi startede med at dele en meat plank; “Fennel salami, pistachio mortadella, prosciutto & schiacciata piccante, with mini buffalo mozzarella, pecorino & chilli jam, pickles, olives, celeriac slaw & focaccia”. Det var helt perfekt, det hele smagte fantastisk!

Den perfekte børneret er jo spaghetti bolo, og det var der på menukortet i både en stor og lille portion. Vi bestilte en lille portion af Gennaros Bolognese: “Amazing pork & beef slow cooked with red wine, topped with pangrattato & Parmesan” – og håbede på, at knægten ikke kunne spise det hele 🙂 Vi fik lov at smage, men størstedelen spiste han selv. Bolo’en havde en dyb, rig smag, som kun gode råvarer og tid kan gi’ en gryderet.

img_0337-1

Jeg valgte Mighty Meatballs with Pappardelle, som var beskrevet således “free-range spicy pork meatballs in a garlicky tomato sauce with marjoram & pecorino. We make this dish with our own freshly made, wiggly pappardelle. The name comes from ‘pappare’ – to gobble up, and you’ll definitely gobble this dish up. To make our meatballs even tastier, we melt ‘nduja – spicy Calabrian sausage from Cobble Lane Cured – into the tomato sauce. Then we top it all off with loads of pecorino and fresh basil for a hearty dish with heaps of flavour.”

Jøsses, Mighty Meatballs .. dét var godt! Det smagte så fantastisk, og jeg er næsten sikker på, at Jamie Oliver har stået og kigget til mine Mighty Meatballs i et par timer, mens saucen simrede og blev god, dyb og intens i smagen. Yes, og den var garlicky lige to my taste. Mit foto er lidt mørkt, men tjek lige ud i dette link, hvordan Might Meatballs ser ud.

Min mand valgte Sausage Ravioli – mums, det var også godt; “Hand-stuffed sausage pasta parcels in a cherry tomato & black olive sauce with bronze fennel & aged Parmesan”

Mens vi ventede, kom jeg til at kigge på tapetet, som ved første øjekast bare lignede et gammeldags tapet med gammeldags blomstermønster. Men …. det var ikke bare tapet med gammeldags blomster på, men med telefonbokse, gammeldags biler, kassettebånd med båndsalat … Haha, virkelig skørt!