Vi tog over til nogle bekendte i Berlin for at ønske godt nytår og ikke mindst, så vores drenge kunne lege. Efter en lang juleferie så er vores søn i legeunderskud – og det tog nøjagtig 2 minutter, så hoppede drengene ned på gulvet fra 2 meters højde, drillede pigerne og knaldede en glaskugle på juletræet. Det var tiltrængt med drengelegetid 🙂

Bagefter gik vi ned på Arkonaplatz for at fyre fyrværkeri af. Vi havde ikke noget fyrværkeri med, for vi er hr og fru Kedelig-Hakkebøf, men heldigvis er andre længere fremme i bussen end os. Vores søn (8) har endnu ikke oplevet fyrværkeri andet end i TV, og han har endnu ikke været vågen til midnat nytårsaften, så for ham var det stort at se raketterne, dufte røgen og høre de høje brag.

Der var noget helt magisk ved at stå der i mørket på Arkonaplatz, sammen med andre småbørnsforældre. Vi blev inkluderet med det samme, vi ønskede hinanden godt nytår – og vi fik nogle stjernekastere. Selv en stjernekaster var en stor oplevelse for vores søn.

Da klokken var 17:40 ønskede vi de andre Guten Rutsch og gik hjem for at se Dronningens Nytårstale. Vi skålede i den nye Berliner Weisse Rhabarber. Den er perlende frisk, med en sød-syrlig rabarbersmag og meget lidt øl-smag, hvilket er perfekt, når man – som jeg – i virkeligheden ikke kan fordrage øl.

Nytårsaften lykkedes det rent faktisk vores store dreng at holde øjnene åbne hele vejen til midnat. Det var en lang kamp, særligt mellem 23 og 24 holdt det hårdt. Han fik set så meget fyrværkeri, for vores gade var et inferno af fyrværkeri, der fløj omkring i alle retninger. Han var vildt begejstret, og han vågnede helt op. Han holdt faktisk til klokken 2:05, hvor vi alle gik i seng.