Jeg cyklede rask afsted mod arbejde den første morgen efter ferien. Vejret var fantastisk, og selvom vi kom hjem fra Berlin igår aftes, kom vi alle afsted til tiden med tøj på kroppen, smurte madpakker, morgenmad i maven og med et syndigt rod derhjemme.
Ved søen nød fuglen og jeg udsigten, mens jeg tog en tår vand.
Min cykel føltes lidt flad, så jeg pumpede den med cykelpumpen på Supercykelstien. Stor fejltagelse, for den sugede luften ud af dækket, som i løbet et nanosekund var helt fladt.
Jeg kiggede mig om efter grinende drenge i krattet. Der var ingen. Jeg måtte grine. Det er en kanonjoke at indstille en cykelpumpe til at suge istedet for at puste 😂
Nå, men jeg gik resten af vejen til job, og så var morskaben forbi; 397 mails…
Efter job gik jeg forbi cykelhandleren. Min cykels ventiler passer ikke med pumpens munding, og jeg købte en adapter, der gør, at NU passer den. Ventilvidenskab 😆