Skiftetid

Det har været nogle hårde uger. Jeg havde sidste dag i fredags på mit job gennem 7 1/2 år. Jeg starter på mit nye job på mandag, og jeg glæder mig, samtidig med, at jeg har sommerfugle i maven. Det er ikke blot et nyt job, men en ny karriere, nyt fag, ny retning. Helt nyt!

En kæmpe chance, og jeg er ikke sikker på noget som helst andet end at jeg VIL det – og jeg ved, at jeg ville fortryde det resten af mit liv, hvis jeg lader chancen passere.

Fødselsdag i julens skygge – 9/24

Min mand er et rigtigt julebarn – han er født 14 dage før jul. Måske er det derfor, at han elsker julen så højt? Det er i hvert fald skønt at være gift med ham – også fordi han er et lige så stort jule-øre som jeg 🥰

Vi fejrede ham dagen før dagen med familien til brunch. mit væsentligste bidrag var at lave vafler. Klassiske 70’er vafler.

Real deal 70’er vaffeljern

70’er vafler

Nu er gæsterne gået, og hverdagen trænger sig på igen.

Jeg skal til England tirsdag til torsdag til konference kun med håndbagage med RyanAir. Det er en udfordring, for dels skal al min flydende kosmetik hældes over i små bøtter, og det hele må max fylde 20×20 cm. Dels skal jeg have en ny kuffert – skal hente en via DBA i morgen. Jeg vidste ikke, at man overhovedet kan få så små kufferter: 20x40x55 cm er max-formatet.

Næste udfordring er, at hele molevitten max må veje 10 kg 😳

Et smut over sundet

I sidste uge var jeg en tur i Skåne med jobbet. Jeg er så heldig, at mit job altid inkluderer et eller flere besøg i supermarkeder; jeg var bl.a. i Willis, Coop og Ica. Jeg var også i 7Eleven, fik mig en fika på Espresso House og var en tur i skønne Lagerhaus.

Jeg elsker udenlandske supermarkeder, og de svenske er ingen undtagelse; oftest er de fantastiske og eksotiske, fordi udvalget af dagligvarer er så stort. Især bredden i sortimentet. Antallet af morgenmadsprodukter er så varieret hinsidan, især müslihylden elsker jeg at gå på opdagelse i.

Jeg er jo også vild med libanesisk mad; især baba ghannouge. Den lokale Ica havde et bredt udvalg af baba ghannouge i flere varianter både på køl og som konserves.

Udover et stort udvalg af meze havde de også fava bønner (hestebønner) til foul moudammas. Foul er en vegetarisk mellemøstlig specialitet, som nok mest spises til morgenmad. Kogte fava bønner i saltlage serveres bedst med olivenolie, hvidløg og citron dressing med arabisk brød til. Og jeg elsker foul 😍

I Sverige kan man desuden købe Mer og Festis. Begge dele er spænnis! Det er vand uden kulsyre med spændende smagsretninger. Jeg købte Festis med Pære-Popcorn, Æble-Pære med Cappuccino Twist, Hindbær-Lakrids og Cactus-Lime.

Jeg elsker skøre smagsvarianter 🤪 og i Sverige er de (på den front) noget mere eventyrlystne end i Danmark.

Jeg købte naturligvis også kanelbullar og lösgodis med hjem 🇸🇪

Efter ferien

Jeg cyklede rask afsted mod arbejde den første morgen efter ferien. Vejret var fantastisk, og selvom vi kom hjem fra Berlin igår aftes, kom vi alle afsted til tiden med tøj på kroppen, smurte madpakker, morgenmad i maven og med et syndigt rod derhjemme.

Ved søen nød fuglen og jeg udsigten, mens jeg tog en tår vand.

Min cykel føltes lidt flad, så jeg pumpede den med cykelpumpen på Supercykelstien. Stor fejltagelse, for den sugede luften ud af dækket, som i løbet et nanosekund var helt fladt.

Jeg kiggede mig om efter grinende drenge i krattet. Der var ingen. Jeg måtte grine. Det er en kanonjoke at indstille en cykelpumpe til at suge istedet for at puste 😂

Nå, men jeg gik resten af vejen til job, og så var morskaben forbi; 397 mails…

Efter job gik jeg forbi cykelhandleren. Min cykels ventiler passer ikke med pumpens munding, og jeg købte en adapter, der gør, at NU passer den. Ventilvidenskab 😆

Lort eller lagkage?

Jeg skulle holde 4 præsentationer på et møde mandag-tirsdag, og jeg havde ikke tid eller ro om mig på jobbet til at fokusere på præsentationen, så torsdag aften havde jeg kun lavet en struktur og et par løsrevne plancher. De lette først. Jeg kunne ikke sove torsdag nat, jeg kunne høre blodet suse i mine ører, og jeg lå og lyttede ud i natten med åbne øjne.

Jeg arbejdede hjemme fredag, og jeg lukkede mail og mobil ned. Jeg gik en tur langs Furesøen efter at have afleveret sønnen på skolen. Jeg havde en underlig sovende eller valen fornemmelse i kroppen, og jeg evnede ikke at trække vejret dybt. Jeg sagde højt til mig selv; “jeg er her nu, sætter en fod foran den anden, et skridt ad gangen” og så bemærkede jeg den blå himmel, solen, de gyldne træer, den hvide kirke, der ringede otte på den anden side af søen.

Jeg valgte at stoppe med at kæmpe imod og brokke mig over manglende tid. Jeg valgte at gøre mit bedste med den tid, jeg har, og jeg gik hjem og lavede 2 af mine præsentationer; hentede data til dem, lavede grafer, analyser og konklusioner .. men jeg blev ikke færdig. Jeg løb tør for tid. Jeg lavede en liste over de ting, der manglede.

Lørdag gik jeg igang med præsentationerne igen klokken 15, og kun afbrudt af at røre i risengrøden, spise aftensmad og putte sønnen i seng, så arbejdede jeg til klokken 1:41 søndag morgen, hvor jeg var helt høj over at kunne dele præsentationerne med mine kolleger. Det hjalp mig at acceptere, at den her lørdag måske ikke var som jeg drømte om, men jeg accepterede opgaven, dykkede ned i den og løste den – og havde en damn good time imens 😘

I virkeligheden er det den bedste del af mit arbejde; det er vigtigst og det er tidskrævende.

Præsentationerne gik rigtig godt, de blev godt modtaget, og jeg tror, at de var motiverende og inspirerende. Men mandag morgen kunne bilen ikke starte, og jeg bad en kollega om hjælp; hun hentede mig, og det var så hyggeligt. Og tirsdag måtte jeg have en snottet søn med til møde. Det var uventet dejligt begge dele; hyggeligt at køre med min kollega og skønt at have knægten med ❤️

“Da jeg fattede, at alt mit bitchen, brok og beklagen ikke gjorde morgendagen bedre, men værre, forstod jeg, at jeg var i gang med at ødelægge mit liv.”

Mettes UniversJa, det var en hård uge, men også lærerig. Og nu kalder efterårsferien. Jeg kan allerede næsten se Big Ben i horisonten 😀

Overspringshandlinger?

Jeg er indendørsmester i overspringshandlinger .. Lige nu var jeg i gang med noget i Excel, men responstiden var lidt lang, så jeg kiggede lige på Bloglovin’. Hov, et egern? Indrømmet, det går ikke altid helt efter planen.

Forskning i koncentration viser, at det kan tage op til 15-20 minutter at komme tilbage til samme koncentrationsniveau som før man blev afbrudt.

En forstyrrelse eller en afbrydelse koster tid (eller penge for din virksomhed) hver gang .. en telefon, der ringer, en kollega, der siger noget, et indfald, et pling fra mobilen ..

Hvergang jeg afbrydes, kastes jeg ud af flow – og mange gange oplever jeg, at jeg ikke kommer tilbage til den mail, jeg var i gang med. Når jeg så lukker min pc ned, popper mailen op. Mailen, jeg troede, jeg havde sendt for 8 timer siden. Og excelarket med analysen og og og ….

Ofte har jeg en håndfuld excelark åbne, utallige mails, et par browsere (med 5-10 faner) plus det løse, når jeg lukker ned om aftenen. Det er ikke et godt tegn, for principielt burde jeg kun have ét program åbent, bruge det og så lukke det ned efter brug. Hvis man gør det, er det tegn på, at man blev færdig med sin opgave, før man blev afbrudt afsporet.

Men har jeg så et godt råd?

Et der virker?

Måske, for jeg faldt over Pomodoro Teknikken. Det lød oplagt, effektivt og nemt at implementere. Helt enkelt går det ud på, at man har et æggeur (eller i mit tilfælde; min iphone). Jeg afsætter 25 minutter til opgaven og indstiller alarmen til 25 minutter. I den tid må jeg ikke tillade nogen form for forstyrrelser. 25 minutter er kort tid, så næsten alt kan vente.

25 minutter er til gengæld lang tid til en opgave, særligt hvis man fx afsætter 25 minutter om dagen til det. Fx rydde op i dit tøj. Hvis du gør det 25 minutter ad gangen er det til at klare. Store ændringer bliver til at overskue, hvis man kun skal dedikere 25 minutter om dagen til det.

Jeg bestemmer i høj grad selv om jeg vil lade noget/nogen forstyrre mig, og jeg kan godt beslutte mig til IKKE at lade mig forstyrre. Kommer der noget ind fra højre, så parker det, evt skriv det ned. Ud af hovedet, ned på papiret. Videre med din pomodoro. Én tomat ad gangen.

The Pomodoro Technique i korte træk – besøg deres website og læs mere!
  1. Vælg en opgave, du vil løse
  2. Stil alarmen til 25 minutter
  3. Fordyb dig i din opgave og arbejd indtil uret ringer
  4. Når uret ringer, så sæt et hak ud for opgaven
  5. Ta’ en kort pause
  6. Efter hver 4. opgave ta’ en lidt længere pause, før du starter på næste runde pomodoros.

Jubii! Jeg er færdig!

Jubii! Jeg fik mine karakterer idag! Og det gik over al forventning; jeg fik 13 i den ene skriftlige eksamen, 11 i hovedopgaven og 6,71 i paratvidensopgaven. Dvs. et eksamenssnit på 10,94. Det er helt vildt … ! Jeg er helt vildt glad og helt vildt stolt af mig selv! Der er sgu spåner i gamle Olsen!

Paratvidenseksamen 2. maj

Det gik soso til eksamen igår. Paratvidenseksamen uden hjælpemidler, 4 timer skriftligt. Jeg er ikke imponeret! Ikke så meget over mig selv, men jeg er skuffet over de spørgsmål, der blev stillet. Jeg synes, at spørgsmålene gik for meget i detaljen. Jeg savnede at få lov til at bevise, at jeg kan bruge den viden, jeg har fået, på en konkret problemstilling – uden brug af hjælpemidler. Det er alt andet lige bedre at kunne bruge sin viden konkret end at kunne lire hele pensum af ordret.
 
2 ud af 6 spørgsmål var jeg helt og aldeles på bar bund i: En af modellerne, vi kom op i, har jeg noteret ´ikke eksamensstof´ ud for, da den blev vist i undervisningen, så den havde jeg ikke forberedt. Aktant-modellen. Flot! Jeg ved ikke, om jeg har hørt forkert i timen, men det gør jo ingen forskel nu. Jeg kunne huske 50% af modellen; hjælper-helt-modstander … jeg mangler lige objektet, modtageren, giveren, subjektet – og så skulle helten vel egentlig ikke hedde helt … men jeg demonstrerede modellen i brug, og der har jeg alle 6 roller med – uden at kalde dem ovenstående. Så måske går det an…?
 
Og et andet spørgsmål gik på awareness index i forbindelse med tracking. Dér var jeg helt blank, for jeg har uden pis aldrig hørt om det. Flot! Så 2 ud af 6 spm besvarede jeg højst tvivlsomt og vævende. Æv. Og ja, det var så mig, der ikke lige havde bidt mærke i den linie i pensum, hvor Awareness Index var defineret. Vi har aldrig anvendt det praktisk, og det er heller ikke nævnt i hverken Marketinghåndbogen, Kotler eller Lancaster & Massingham, så det er ikke et index, man underviser i på HD i afsætning. Prøvede lige før at google på awareness index, og det blev jeg heller ikke klogere af.

Nogen, der gider læse til eksamen for mig?

HOLD-NU-KÆFT, hvor er jeg smadret af at læse til eksamen hver eneste fordømte aften – og også hele næste weekend. Men det er nødvendigt.  Jeg føler mig ikke særlig tryg ved den paratvidensopgave, jeg skal til på onsdag. Onsdag om 14 dage er eksamen ‘med hjælpemidler’, så der er jeg ikke helt på røven. Den frygter jeg lidt mindre

Det forsømte forår – igen!

Jeg prøver lige at lade være med at hvile på laurbærrene og prøver at få armene ned igen. Hovedopgavekarakteren tæller 1/3 af den samlede karakter, og eksamen er nu kun 3 uger væk. To gange skriftlig eksamen – den ene har jeg det sådan set ok med, da vi må have hjælpemidler med. Men den anden eksamen … er en paratvidensopgave, dvs. ingen hjælpemidler, ingen hjælpeliner. Kun – fisk! Det gruer jeg sq for, for jeg har langt fra været den gode artige elev i år. Lektier har jeg ikke rigtig læst så meget af. Men jeg har været der – i skolen altså. Og har hørt efter. Nogle gange. Når jeg altså ikke har haft hjernen på automatpilot.
 
Eksamen er de gode elevers festdag. Jeg skal bare have røven med igennem den paratvidenseksamen. Så fra nu af; nul liv, nul skæg, men masser af læsning. Jeg startede igår med at læse markedsføringsloven, festefeste. I aften skal jeg i skole, imorgen skal jeg læse mere jura, for jeg misser skolen på mandag, fordi jeg først sent er hjemme fra forretningsrejse til Barcelona (lø-sø-ma). Så imorgen torsdag – jura. Fredag – pakke og kysse kæreste farvel. Lørdag – 6:45 afgang mod Barcelona. Mandag – retur i Kastrup 20:45. Tirsdag – lektielæsning. Onsdag – skole. Torsdag – eksamenslæsning og så derudaf.
 
Vræl. Det forsømte forår. Igen!! Min lillebror har lige skrevet ‘Nørd! Tillykke med det! Hvad skal du nu læse?’ Intet, nada, nul und nichts! Eksamen i maj er min sidste!

Jubii! Hovedopgaven er bestået!

IAA DIPLOMUDDANNELSEN: Vurdering af gruppe 8 2007
Hele vejen igennem en usædvanlig selvstændig og fremragende præstation. Gruppen har udfordret sig selv mere og er kommet længere end de fleste, måske ikke på indholdets originalitet, men på formen og processen undervejs. 

Det første møde var mere end en generalprøve. Det var et overflødighedshorn af skarp analyse, rollespil, iscenesættelse – og så en fuldstændig overrumplende essens (Dalai Lama for din mave).

Alt sammen gennemført ned i detaljen og med et stort engagement.

De kreative kom tilbage med en løsning, som matcher essens og budskab på fortræffelig vis. Måske er det ikke den mest revolutionerende kommunikation, men den tager udgangspunkt i, hvor mærket og målgruppen er i dag – og er gennemført i eksekveringen. Gruppen supplerer med flere kreative elementer, som skaber harmoni og sammenhæng i kampagnen. Elegant måde at få GAIO med i Cultura-familien.

Præsentation er velforberedt og velgennemført – og en anelse for hektisk. Det eneste tidspunkt i hele forløbet, hvor der var lidt slinger i valsen (nerver eller ivrighed?). Det udleverede dokumentationsmateriale er superbt. Kampagnen ender med at blive den foretrukne efter IAA-afstemningen.

Karakter: 11

Jubii! Hovedopgave SLUT!

Var i skole fra 16-21:45 i går. Er lettere smadret idag, men glad! Glad for, at hovedopgaven er slut. Glad for, at det gik godt.
 
Vi så alle de andres præsentationer – derfor tog det så lang tid. Vores præsentation var 3. sidst, og det gik supergodt, vi fik god respons på vores kampagne. Bagefter stemte vi om hvilken kampagne, der var den bedste. Og blandt alle de 10 kampagner, valgte vores medstuderende vores kampagne som årets bedste! Vores vejleder var også stolt og glad på vores vegne. Det var simpelthen en jubelaften!
 
Vi får vores endelige karakter efter påske. Og SÅ skal jeg igang med at læse til eksamen *gys*

Dalai Lama i din mave

Fik denne mail fra Britt på mit hold her til morgen: "Hva’ så supergruppe – har I sovet godt i nat? Jeg har sovet fantastisk – og min åndsvage migræne er blæst væk. Jeg mødte lige Camilla, da jeg stod af S-toget. Hun fløj lige op og nåede at fortælle mig at deres lærer havde sagt at vi klarede det supergodt og at vi ligger til 10 eller 11. Dejligt udgangspunkt at have nu ikk?!!  Ha’ en fantastisk dag og weekend, vi ses på mandag! :o) Britt"

Og det ER virkelig fantastisk! Det med ’supergruppe’ er ingen underdrivelse! Jeg oplever for første gang i mit liv, at gruppearbejde kan være helt fantastisk! Vores gruppe består af 6 mennesker med vidt forskellige baggrunde. Normalt er der altid en eller to, der styrer hele løbet, mens et par stykker udfører ordrer og et par stykker intet laver.

I vores gruppe knokler vi alle sammen med en sjælden set entusiasme. Vi har det sjovt, og vores samarbejde bliver faktisk bedre og bedre, idet den individuelle præstation rent faktisk optimeres af samarbejdet. Det er helt fantastisk, og jeg må indrømme, at jeg godt kunne være fristet til at prøve at arbejde mere i grupper på jobbet, end jeg hidtil har gjort. Jeg har altid fravalgt gruppearbejdsformen og har foretrukket at tage ansvaret alene for at undgå gruppefnidder og kollektiv ansvarsfraskrivelse.


Nå, men hvad skete der i går? Vi skulle mødes med vores vejleder og vores kreative team i går. Vi briefede dem i fredags, hvor vi havde lavet en superbriefing, hvor vi alle havde ’roller’ – jeg var bl.a. financial manager hos Arla og fremlagde budget, markedsandele, salg osv. Helle var læge, der fremlagde baggrunden for de bakteriekulturer, som er vigtigste ingrediens i Cultura. Vi startede i ét rum med en tilstræbet stringent clean overspillet kedelig mødeform, hvorefter vi gik ind i et andet rum, hvor vi viste de kreative, hvordan Cultura er. Vi havde aromaterapi, yogamåtter, collager, stearinlys, dæmpet belysning osv, så vi sluttede af med en god fornemmelse.


I går kom de kreative så tilbage med 3 bud på hvordan Arlas kommunikation for Cultura skal være. Vi valgte enstemmigt 3. forslag, som var så genialt og som var så meget ’Dalai Lama i din mave’. De havde fanget den lige på kornet.
Jeg prøver lige at forklare … De havde lavet 4 skitser – 1 skitse per produkt.

1) Cultura ½ liter drikkeyoghurt: Foto af to ½ liters Cultura, der ’kysser’. Tekst: ’½ liter kærlighed med skruelåg’
2) Cultura 1 liter karton: Foto af 1 liters karton, der hælder yoghurt ud. Tekst: ’1 liter omsorg med skruelåg’
3) Cultura portionsbæger med müsli og ske: Foto af produktet svævende med skygge. Tekst: ’250 g indre ro med müsli og ske’
4) Gaio Cultura ½ liter bæger: 3 bægre Cultura Gaio, hvor det ene bæger balancerer ovenpå de to andre. Tekst ’½ liter balance med låg’

Når man tænker på, at vi har kommunikeret, at essensen af Cultura-mærket er ’Dalai Lama i din mave’, så er det ramt lige på kornet. Det er fantastisk dygtigt gjort af de kreative – som jo altså selv er studerende!

Eksamensræs

Pust! Lørdag og søndag lavede vi gruppearbejde. Det gik rigtig godt – vi har fået lavet en superfin opgave! Jeg har arbejdet en del på den mandag , tirsdag og onsdag.
 
I går var vi så til vejledermøde, som var en prøveeksamen – og det gik bare skidegodt! Vi fik super meget ros, og vores vejleder var vild med vores måde at gøre tingene på, samt vores pointe. Vi arbejder jo med at repositionere Cultura, og så nærmest for sjov sagde jeg: "Cultura er Dalai Lama for din mave". Det er så blevet vores pointe, og vores vejleder er vild med det!
 
Så vi er næsten klar til på fredag, hvor den endelige bureaubriefing finder sted. Dér er det knald eller fald! Resultatet af vores hovedopgave afhænger af, om de kreative forstår vores brief og vender tilbage med et kampagneoplæg, vi kan bruge til noget.
 
Vi har nogle ting, vi kan gøre bedre og præcisere, så vi mødes i dag hos Helle kl. 17 og laver de sidste ting på opgaven.
 
Når præsentationen imorgen er skudt af, kan vi holde ‘friweekend’. Jeg har sindssygt mange ting, jeg skal nå!
 
Den 14. marts får vi debrief fra de kreative ved et midtvejsmøde, og den 21. marts får vi den endelige præsentation af deres kampagneoplæg. Derefter går vi i hi igen og laver den endelig briefing færdig, som vi skal præsentere ved eksamen 28. marts. Derefter skal jeg i skole et par onsdage til efter påske og så er der eksamen 2. maj og 10. maj.

Kærlighed på overarbejde

Det moderne parforhold er i krise. Familien er i krise. Hvad der engang var indlysende og nødvendigt, er nu et tilvalg på betingelser. Overbelastningen af parforholdet er en kendsgerning.

For så længe siden, at det bliver meningsløst at sætte tal på, blev familien en nødvendighed for artens overlevelse, fordi opgaven med at bringe børn i vej oversteg kvindens ressourcer. Snedige mekanismer udvikledes for at få denne konstruktion til at hænge sammen. Især fik sex og følelsesmæssig binding en kolossal betydning.

Siden er mennesket så lokket ind i familien med forelskelse, sex og kærlighed som lokkemidler, hvorefter nødvendigheden klarede resten.

Og sådan gik der en uendelighed. De seneste 30-40 år har forandret denne stabile tilstand totalt. Familiens nødvendighed er pist borte, mere eller mindre tømt for funktioner. Dette forstærkes yderligere af vor kulturs ekstreme focus på individet, og alle de oppustede krav om livskvalitet som afledes heraf. 

Væk er nødvendigheden. Tilbage hænger så fritsvævende de gamle lokkemidler, som ufortrødent presser folk ind i parforhold, hvis holdbarhed nu står og falder med kærlighedens glød. Og ikke nok med det, parforholdet er også blevet skueplads for hæmningsløst lykkekrav. Der er jo ingen anden begrundelse end permanent følelsesmæssig forløsning og tilfredsstillelse. Partneren skal agere sexguru, soulmate, intellektuel sparring, hyggeven og meget mere. Det hele skal fungere optimalt, man har jo kun ét liv.

Kærligheden er kommet på hårdt overarbejde, og kan ikke klare opgaven. Nødvendigheden mangler. Det er det morderne parforholds udfordring.

Der er uoverensstemmelse mellem livsvilkår og parforholdets funktioner. Hvis familien skal bestå, må parforholdet på aflastning. Krav og forventninger må afspejle det mulige. Det individfikserede og selvrealiserende menneske må rette fokus andre steder hen end KUN partneren: Alle de opskruede lykkeforventninger kan ikke længere realiseres kun ét sted.

Folk må stille sig tilfreds med det, et parforhold kan, og søge resten andetsteds. Et parforhold kan give tryghed og kontinuitet. Det er den bedste ramme for dine børn. Du kan få god sex (hvilket er meget tilgivende). Og med lidt held kan du realisere dele af dit følelsesliv.

Kræv ikke mere. Forvent ikke mere. Brug også resten af verden.
(Frit efter Hans Hansen)