Mit vækkeur ringede 5:30. Det var buldermørkt på slottet, og jeg var træt og tung i røven. Det blev sent aftenen før, ovenpå en lang mødedag.
Vores bil kom klokken 7, og vi checkede ud uden morgenmad. Det tog mere end 2 timer at køre til Luton pga. myldretid, vejarbejde og strandede biler.
I Luton tømte jeg Boots for extra powerful Strepsils og flu pills, for jeg var begyndt at hoste og havde ondt i halsen. Jeg købte også gaver til knægten, manden og mig selv 😋
Vi fløj med RyanAir, og det fungerede perfekt. Jeg var hjemme ved 15-tiden, men det føltes nærmest som midnat. Jeg var SÅ træt og havde ondt i halsen. Jeg pakkede ud og sad og zombiede lidt, og så kom familien hjem ❤️❤️❤️