Den dag i efterårsferien, hvor vi besøgte Disneyland i Paris, lovede de 26C. Perfekt oktobervejr til en dag i Disneyland.
Vi tog toget fra Paris centrum til Paris omegn. Det var en længere tur, men vi hyggede os 😍
Jeg har aldrig været i Disneyland, så jeg var ikke sikker på, hvad vi kunne forvente. Alle, jeg har talt med, nævner kun lange køer, mens de kigger medlidende på mig og siger ironisk “GOD fornøjelse!”
Nå, men here’s the deal: Det var superhyggeligt og fantastisk og fedt og fuldstændig overdrevet magisk! Også for voksne!
Der var fint halloweenpyntet over det hele, træerne var naturligt gule og orange og solen skinnede varmt. Det var SÅ smukt!
Og dér lå slottet fra eventyrene lige midt i solen! Det var så fint! Da vi gik ind på slottet mødte vi Torneroses stedmor på gangen. Hun var så meget i rollen, og vi gik tilside af frygt for at blive tryllet om til familien Tudse.

Vi havde den sjoveste dag; vi blev rystet sammen og grinede sammen.
Vi så Torneroses slot – og dybt under slottet lå dragen og spyede ild og røg.
Vi skød om kap og fik ram på Zurk fra Toy Story.
Vi genopfriskede handlingen i de forskellige eventyr, mens vi stod i kø. Vi sang sangene fra Pinocchio og Frost.
Der i Ruskiland, Volgafloden tog min mand!Ruskimænd de elske mig, jeg vil heller elske dig! HEJ!”
Og til sidst sad vi forrest på jorden og så den fantastiske parade.
Vi købte den fineste julepynt med, og til sidst overraskede vi knægten med middag på hans yndlingsrestaurant Five Guys. Den ligger lige ved siden af Disneyland 😂
Det lyder fantastisk! Ens liv kan kun blive rigere af en tur dertil 😍💓
LikeLike
Yeeeah! Det var så gode tips, vi fik fra jer – tak ❤
LikeLiked by 1 person