Ocelot, not just another bookstore, Berlin

Jeg har tidligere nævnt både Ocelot boghandleren og s.wert butikken på Brunnenstraße en kort tur fra Rosenthaler Platz og lige overfor Weinbergsparken.

Ocelot er med egne ord mere end en boghandel. Selvom jeg kan tysk, så læser jeg ikke decideret yske bøger. Det har dog aldrig afholdt mig fra at bruge lang tid i gode tyske boghandlere. Jeg elsker nemlig bøger, papir, notesbøger, skriveredskaber og nips. Samtidig er det spændende at se hvilken type bøger, der hitter i Tyskland.

Ocelot er en bogcafé, det er en meget lokal butik, fornemmer jeg.

Jeg forestiller mig, at kvarterets forfattere in spe kommer og drikker kaffe og henter inspiration.

Hvis jeg boede lige rundt om hjørnet, ville jeg mødes med mine veninder her for kaffe efter en kold gåtur i Weinbergsparken.

Så hyggeligt sted!

De har de fedeste bøger om Berlin lige indenfor døren til venstre. De har fede børnebøger, notesbøger og postkort. Lige nu spørger jeg mig selv HVORFOR jeg dog ikke købte Notes of Berlin 2020 kalenderen, i stedet for blot at ta’ et foto af den:

Jeg holder meget af berlinernes søde, syrlige, skarpe, kærlige, vrede, omsorgsfulde, skrappe beskeder til hinanden på Notes of Berlin bloggen.

Ocelot, not just another bookstore ligger på Brunnenstraße 181 nær Rosenthaler Platz. Link til Ocelot facebookside.