I marts er der masser af skønne ting på tapetet. For det første starter jeg på nyt job, ny retning, ny karriere! Helt forfra i mesterlære!
- En del af min fødselsdagsgave er billetter til Lisa Nilssons show Kvinnan som är jag. Hendes smukke sange er en stor del af mit soundtrack. Jeg glæder mig til at opleve hende i Glassalen i Tivoli.
- Jeg skal dygtiggøre mig i denne måned – udover at suge til mig på mit nye job, så skal jeg på kursus i DISC personanalyse. Det glæder jeg mig SÅ meget til!
- Sidst på måneden skal endnu en del af min fødselsdagsgave i spil; nemlig biobilletter til Trolls II. Jeg føler mig allerede super danseklar blot jeg lytter Justin Timberlakes fede musik til filmen. Jeg glææææder mig til en fest med Poppy og vennerne 😍
- Vi får ny seng! Det er så fantastisk; jeg glæder mig! Jeg har nået en alder, hvor klokken 21 er det nye midnat!
- Ny seng kaster en voldsom oprydning af sig; hidtil har en del af mine sko boet i 2 bedrollers under sengen, men nu skal vi have ny seng, og der er ikke plads til noget under sengen. Så ud med skoene og ud med en masse tøj, så mine sko kan bo i skabet.