Vi vågnede op til endnu en ændret virkelighed. Af en eller anden grund mener regeringen, at Corona er noget, der kommer fra ikke-danske borgere. Derfor lukker grænserne i dag lørdag klokken 12. Bom.
Jeg er barn af 90’erne og åbne grænser og fri bevægelighed er for mig supervigtigt. Det er en tilkæmpet rettighed, som jeg meget nødig vil give køb på.
Det medfører selvfølgelig kaos. Danskere, der skal hjem, før fly og færger stopper. Der er mange tyskere, der har booket påskeferie i Danmark, og som nu skal have pengene igen fra danske virksomheder. I Sønderjylland er grænsen en del af hverdagen, og pludselig er hverdagen klippet over i to.
Og hvorfor? Der er allerede Corona i Danmark. Vi har selv bragt den hertil. Lukkede grænser havde ikke stoppet den virus, som danske medborgere har samlet op i Norditalien, Østrig eller andre steder. Så hvad er vi bange for? Eller hvem?
Her til eftermiddag kom det frem, at der er alene tale om en politisk beslutning. Sundhedsstyrelsen siger nemlig, at beslutningen ikke er baseret på sundhedsfaglige anbefalinger.
Regeringens støttepartier bakker grænselukningen op og forklarer det med, at man følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger. En anbefaling, som sundhedsmyndighederne altså ikke er kommet med ?!
Jeg synes, at det er så uendelig trist. Er der en skjult agenda, et skjult politisk motiv? Eller er det en overforsigtig regering?
🤔
I dag for 100 år siden – den 14. Marts 1920 – fandt den sidste af de to afstemninger sted. I den afstemning stemte zone 2 sig hjem til Tyskland med et flertal på 80%, og dermed var grunden lagt til den grænse, vi har i dag. En grænse, der går på tværs af familier, venner, hverdag og handel. I dag har vi så lukket vores grænse af ingen åbenlys årsag 😥
mammalade 
Jeg er helt enig i, at der ikke er noget sundhedsfagligt argument for at lukke grænserne. Corona er i landet, og det er danske statsborgere, der har bragt det ind i landet. Ikke af folk udefra.
Argumentet KUNNE være, at man vil forhindre flere Corona-smittede i at rejse ind i landet, og man dermed friholder hospitalspladserne til de her i landet borgere, der bliver rigtig syge og som har brug for behandling.
Men det er ikke noget, jeg har hørt en politiker sige højt.
LikeLike
En uge længere nede ad Coronastien giver det nok bedre mening. Vi skal ikke grænsehandle og køre til andre lande. Vi skal blive, hvor vi er.
Men det er svært for mig; som ung i 90’erne så føler jeg mig fanget bag et jerntæppe nu. Alene tanken om at verden er lukket giver mig klaustrofobi. Ikke fordi jeg ville rejse nogen steder hen, men fordi jeg ikke har muligheden.
Staten øger kontrollen med os og opfordrer os til at angive hinanden, hvis vi ser nogen, der virker syge. Gad vide, hvad der sker, hvis man bliver meldt? Møder de op i rumdragter og fjerner en? Jeg er klar over, at der skal desperate tiltag til for at bremse udviklingen.
Men den korteste vej til at korrigere hensynsløs adfærd er ikke via staten. Det er et smil og en venlig opfordring. Som forleden da jeg mødte 5 unge drenge, der hang ud ved et skovtursbord i skoven. Jeg smilede og sagde ‘nu er jeg jo ikke jeres mor, men sidder I ikke lidt tæt?” De grinede flovt og sagde ‘nårhja’ og ‘undskyld’ hvorefter de splittede op og gik hvert til sit.
https://stps.dk/da/ansvar-og-retningslinjer/vejledning/indberetning-om-covid-19/#
LikeLike