Det forsømte forår? Ny CoVirkelighed dag 43

Som mange gymnasieelever før og efter mig læste også jeg Hans Scherfigs bog “Det forsømte forår” i gymnasiet – og jeg kunne fuldt ud identificere mig med følelsen af at forsømme foråret ved at læse til eksamen. En helt fantastisk bog.

Men man kan sige meget, men netop dette forår bliver ikke forsømt. I hvert fald ikke for mit vedkommende. Sjældent har jeg haft så rig lejlighed til at betragte træerne spire, musene pile omkring, egerns ivrige hoppen i træer og fugles redebyggeri. I år ved jeg, hvor der er en lærkerede (en vipstjertrede, en fiskehejrerede, en muserede og en egernrede), men jeg siger ikke spor 😛

Til gengæld synes jeg, at bogens tema er mere aktuelt end nogensinde. Nemlig at angst æder sjæle op.

Det gælder også nu. Vi skal passe på med at handle i angst og sprede angst. Både blandt voksne, men så sandelig også blandt børn. Angsten lammer tankevirksomheden, og hjernen kan komme op med to simple løsninger; kæmp eller flygt. 

Jeg mærker også uroen, jeg mister også modet. Nogle dage har jeg det vildeste overskud, ser lyst på tingene, og er sikker på, at nu er det her snart slut. Dagen efter har jeg mistet modet og er ved at gå til af mangel på hverdag. Jeg vil gerne have min hverdag tilbage. Og hverdagen skal i store træk være på samme måde som før. Jeg føler ikke, at vi har levet forkert indtil  nu. For mig er Coronaen ikke wake up call om at vi har levet forkert indtil nu. Tværtimod.

Jeg ved, at jeg vil rejse mere, når dette er overstået. Jeg vil bruge endnu mere af min disponible indkomst på rejser og oplevelser. Det er nemlig vores rejseoplevelser, der holder os varme nu. Vi var på Gran Canada i i januar, og vi var i Rørvig i påsken. Og det er udsigten til nye rejser, der gør, at jeg kan stå det her igennem. 

Vores sommerferie er planlagt, og turen går til hjertet af Coronaland. En del af rejsen er købt og betalt, og vi skal nok komme afsted, hvis det er lovligt og nogenlunde forsvarligt. Og skulle det ikke blive i år, så bliver det næste år. 

Det er supervigtigt at tage afsted så snart som muligt. Jeg synes, at vi har en borgerpligt i Europa til at rejse ud og besøge hinanden, hvis overhovedet muligt. Vi skal støtte hinanden glokalt.

Det er mindst lige så vigtigt for mig, at min lokale kaffepauser Father Carpenter, min y-dumplingpusher YumchaHeroes og min Spreegold i Berlin klarer sig som at min Madbutik i Virum klarer sig. For mig er det nemlig også det, det handler om; at rejse som normalt og samtidig støtte dem, der er hårdest ramt. I første omgang i Europa og sidenhen til USA og til Asien, men det har vist længere udsigter.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.