Vejrudsigten lovede regn i stride strømme på denne mandag i forårets korteste uge. Skyerne var så tunge og mørke, at knægten forlangte, at vi tændte lys over morgenmaden. Ja, det var nødvendigt, det var faktisk tusmørke.

Jeg kørte manden på job og knægten i skole. Vi holdt på p-pladsen i et kvarter, før han gik ind. Børnene må ikke møde for tidligt. Det summede af liv og gensynsglæde ved skolen, for de store børn mødte ind for første gang i dag.

Jeg har savnet jer glade store unger og unge mennesker ❤

Her til eftermiddag har jeg set store skolebørn overalt i kvarteret, og det gik op for mig, at jeg har savnet jer! Det er som om livet er tilbage på villavejene, selv her ude i forstæderne. Her er ikke længere er stille og dødt, når I store unger og unge mennesker går glade rundt i små grupper. Fedt, at I er tilbage ❤

Løbetur ved Løjesø & Agersø

Jeg var ude at løbe 9+8 minutter, og det gik virkelig fint. Jeg er i gang med uge 9 af mit løbeprogram. Sidst på ugen skal jeg løbe non stop 20 (TYVE!) minutter. Men i dag er det altså ‘kun’ 9+8 minutter med 2 minutters gå-break.

Jeg kiggede i Wetter.com-app’en og spottede et ophold i regnen på radaren, så jeg løb næsten hele turen i tørvejr. I dag løb jeg rundt om Løjesø i Rudeskov. Det er den fineste skovsø – der er simpelthen så smukt..

Da jeg var barn, gik vi altid tur med hunden rundt om den sø, så for mig er den del af min historie. Jeg nåede 3 gange rundt om søen; 2x i løb og en sidste runde, hvor jeg bare gik og nød udsigten og tog et par billeder …

• 

• 

• 

• 

Jeg gik hen til Agersø, som ligger lidt derfra. Det er en mindre sø, og der kommer færre mennesker, så stien er nærmest ikke eksisterende. Agersø er lige så smuk som Løjesø, men man kan ikke gå hele vejen rundt.

Den uvejsomme sti endte i en af Rudeskovs legendariske moser, og når man kender historierne om hesten, der forsvandt i Rudeskovs moser og den anden hest, der blev reddet op, så ved man godt, at man ikke skal prøve liiige at snige sig igennem mosen – og slet ikke når man er alene. Note to self: Jeg fandt et meget stort blåbærkrat på den fjerneste side af søen. Lige ved siden af mosen, faktisk.

Mindesten fra besættelsen

Ved bredden af Agersø er der et mindesmærke for den 24-årige modstandsmand Ib Laderriere, der blev henrettet ved søen i de sidste dage af besættelsen. Mindestenen ligger på den smukkeste plet ved søen under gamle bøgetræer med grene, der hænger tungt ned til vandoverfladen. Jeg fik kuldegysninger ved tanken om, at så smukt et sted var scene for hans voldsomme død for 75 år siden. Det var ikke tyskerne, der dræbte ham, men derimod vore egne landsmænd, der kæmpede på tysk side.

• 

• 

Lidt derfra på Kongevejen står der i øvrigt en anden mindesten for modstandsmanden Gunnar Alsvold, som blev dræbt af tyskerne i en skudveksling ved en vejspærring på Kongevejen midt i Rude Skov. Hans kammerat afgik ved døden ved Rudegård Stadion længere nede ad Kongevejen i samme skudveksling. Også her er der rejst en mindesten.

Jeg synes, at det er vigtigt, at vi har disse mindesmærker og monumenter, så vi kan holde fast i vores fortid. Det er den type mindesmærker, som de i Berlin er utrolig gode til at indbygge i hverdagen uden at glemme, at livet går videre og skal leves.

Hvordan skal vi mindes livet under Corona?