Husmandshygge i Rørvig på sommerferiens dag 5

Om aftenen på feriens 5 dag 1. juli havde vi bestilt bord på Rørvig Centret i Rørvig. Om onsdagen serverer de nemlig husmandskost, og der er altid tale om en old school middagsklassiker. Denne onsdag serverede de Wienerschnitzel med pomme sautér, ærter & skysauce for 100 kr. Pandekager med is var dagens dessert og kunne tilkøbes.

Vi dukkede op klokken 18 – vejret var udmærket med sol, lidt køligt og godt med blæst. Vi fik et bord indendørs ved vinduet. Vi fik nogle superlækre store wienerschnitzler med lækre ærter og brasekartofler. Også her havde de styr på deres Corona-tiltag. Der var sprit, god afstand mellem bordene og god udluftning. Det var en super hyggelig aften og en rigtig god middag.

Husmandskost på Rørvig Centret – husk at bestille bord!

Vi kender Rørvig Centret ganske godt, for det var her, vi tilbragte en ganske kort bryllupsnat efter en fantastisk aften og nat på Rørvig Kro ganske kort derfra.

Der er husmandskost på menuen hver onsdag i Rørvig Centret – tjek deres facebook ud og husk at bestille bord! Det er virkelig hyggeligt, og det er god mad, som mor lavede det ❤

Efter middagen kørte vi til Danmarks midtpunkt, som sjovt nok ligger på en mark in the middle of nowhere ganske kort fra Rørvig. Det er lidt som med en tornado – indeni midten af den er der helt stille 😀

Danmarks Midtpunkt