Endelig en smag af sommer på sommerferiens dag 6

Det blev 2. juli, og det blev sommer for en dag. Som morgenen skinnede solen mellem store grå skyer, og den evindelige blæst havde lagt sig lidt. Det var varmt i solen, og det smagte lidt af sommer. Vi spiste morgenmad udenfor igen, og det var dejlig lunt. Til at begynde med var der skyer, men op ad formiddagen kom solen mere og mere frem. Vi lagde os udenfor, først under tæpper, siden uden og til sidst sprang vi op for at ta’ til stranden.

Vi gik ned til vores egen strand 400 meter væk, men vi kunne ikke se stien ud i vandet. Knægten skar sin fødder på muslinger under vandet, og min mands skinneben blev flænset helt op, så vi valgte at gå en lille kilometer hen ad stranden til badebroen ved Kragemosevej.

Vi badede fra badebroen for enden af Kragemosevej i Ebbeløkke, og det var helt perfekt. Ude for enden af broen var der den lækreste sandbund. Vandet var køligt, men dejligt forfriskende i den varme sol. Det føltes E N D E L I G som sommer.

Til frokost hentede vi smørrebrød fra Ostebørsen i Nykøbing og sad på terrassen og nød nogle dejlige velsmurte madder. Vi lagde os i solen og dasede det meste af eftermiddagen.

Om aftenen havde vi bestilt bord på Rørvig Kro, og derfor satte vi kursen mod Rørvig igen ved spisetid. Læs alt om den fortryllende solrige lune danske sommeraften på Rørvig Kro med fantastisk mad her og sjældent smuk solnedgang med candyfloss-skyer over Ebbeløkke.

Da vi havde spist, kørte vi en tur ud til Dybesø i Rørvig for at se solnedgangen over Kattegat, men ombestemte os og fræsede i Rema 1000 inden lukketid for at sikre os en Nivea After Sun til vores møre røde skind.

Sommeren kom så pludseligt og uventet, at vi ikke engang nåede at få solcreme på 😀 Desværre var sommerdagen blot en enlig svale, og enlig svale gør som bekendt ingen sommer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.