Hjemme hos os er vi mørnede i betrækket som gamle havestole. Vi trænger til ferie. Det er som om weekenderne ikke er lange nok for os lige nu. Søndag er vi for alvor weekendklar. Vi trænger til at rejse væk og være os selv uden oprydning, rengøring, tøjvask, myrer på køkkenbordet, madlavning, madpakker og praktik.
Vi har jo stadig booket en forlænget efterårsweekend i Berlin næste onsdag, men det ser lidt sort ud lige nu. Vi overvejer Stockholm i stedet, og i går købte vi en lille guidebog til Stockholm.
Smukke efterårs-Stockholm .. det er altid godt! Det ville være så fint med en hösthelg i Sthlm og måske en brunch i Djurgårdsbrunnen .. og nyde udsigten fra Mosebacketerrassen …
Nåja, dén plan kuldsejler nok ret hurtigt, for det forlød i dag, at der nu også er stigende smittetal i Stockholm …
Overblik over skrinlagte, nuværende og fremtidige efterårsferieplaner 2020:
- Prag – aflyst pga høje smittetal
- Berlin – afventer faldende smittetal i hovedstadsregionen lidt endnu ..
- Stockholm er en fin plan C, men nu truet af stigende smittetal
- Jylland ?!??

