Heat down for Ukraine

En af mine bekendte i Nederlandene delte et foto af sig selv og hans familie med store sweaters på indendørs med tagget #heatdown4ukraine forleden. Jeg kan sagtens følge ham, for med alle billederne fra Ukraine, så klør det i hele kroppen for at gøre noget. Teorien bag tagget er, at hvis han skruer ned for varmen, så mindsker han de penge, der sendes til Rusland for varme = færre penge til våben, som kan bruges mod Ukraine.

40% af Europas gas kommer fra Rusland, 20% af olien er russisk. Næsten halvdelen af Putins indtægter kommer fra energi-eksport.  

Ekstra Bladet, lørdag, s. 12, 28 (28.02.2022)

Det er ikke nemt at vide, hvor ens gas kommer fra. Den gas, danske forbrugere primært modtager, er et mix af den gas, der flyder i det europæiske gasnet, dvs. gas fra Norge, Rusland, Holland, Nordafrika m.fl.

Jeg er ikke ekspert i opvarmning. Vi har fjernvarme, og det er jo ikke det værste, selvom fjernvarme også til dels kommer fra naturgas fra Rusland. Vi har i forvejen skruet ned for varmen herhjemme, og vi sparer på strømmen. Vores lejlighed er kold i forvejen, så vi går bare fra kold til koldere.

Så er der det med strømmen. En lille del af strømmen kommer fra naturgas, og hvor kommer det så fra? Noget af det kommer nok fra Rusland, selvom naturgas blot er en af mange strømkilder. For at spare på strømmen anvender jeg SEAS-NVE app, som fortæller mig, hvornår strømmen er dyrest, og hvornår det er en god idé at undgå at lade lyset brænde, vaske tøj, lade fjernsynet køre og lade mobilen oplade osv. Det er dyrest om morgenen, når hele Danmark står op ml 7 og 8 på hverdage – og igen om aftenen, når hele Danmark laver mad og ser TV. Kan man vaske sit tøj på et andet tidspunkt – fx midt på dagen eller om natten, så koster det halv pris i strøm = færre penge til Rusland.

Den billige strøm er desuden den mest CO2 venlige strøm, så tøjvask om natten er OGSÅ godt for miljøet. Desværre er vores underboer ligeglade med miljøet, for de har klaget over, at de kan høre vores vaskemaskine om natten. Og ja, sådan strander selv de grønneste intentioner: Alle vil gerne have et grønt miljø, men det skal bare ikke påvirke MIN udsigt og MIN nattesøvn. Og så bliver det lidt svært at sænke CO2 niveauet.

https://mobile.twitter.com/OOcedar/status/1498945370151395331/photo/2

Jeg drømte om fred

Jeg så en lille dreng forleden i en video fra Ukraine. Ikke engang et år gammel. Han vidste, at han skulle holde øje med himlen og gemme sig ved høje lyde. “Gemme” sagde han og kiggede frygtsomt op.

Jeg drømte i nat
At der blev fred
At den lille dreng kunne lege i sandet
uden at det var rødt af blod
De voksnes krige rammer de små så hårdt
De unge kæmper de gamles krig
Og verden fortsætter rundt om krigen, og vi håber på, at “det går væk”
Vi har tunge hjerter, men kan slukke for de forfærdelige billeder
Vi kan vende os væk

Når natten er stille
slår mit hjerte langsomt,
og min søvn er rolig
Drengen gemmer sine ører
Prøver at lukke bomberne ude af sine drømme
Han drømmer sig langt væk
Drømmer om en stille nat
hvor den eneste lyd
er hans forældre vejrtrækning
Jeg drømmer den samme drøm
Om fred
hvor de hvide faner vejrer,
og soldaterne går hjem
og Europa bliver fredeligt igen

Holder vejret

Jeg skrev en überhappy post 20. Februar om, at intet nu står i vejen for vores forårsplaner. Det var blot 4 dage, før Rusland angreb Ukraine. Nu ser verden igen helt anderledes ud. Marts 2020 og de efterfølgende to Coronaår var slemme, men det er INTET mod dette.

Krig i Europa er så forfærdeligt, at jeg mangler ord for det. Jeg havde ikke set det komme, selvom tegnene har været der. Det er vores nabos nabo, der bliver angrebet. Men det er Europa og vores frihed, der er under angreb i vores baghave. Fordi jeg er europæer gør det ondt, og jeg er i chok.

Jeg har svært ved at skrive, svært ved at være kreativ. Jeg har svært ved at poste billeder på Instagram. Jeg blev 50 i forrige uge, og det føles på sin vis forkert at dele festbilleder lige nu.

Det føles som om, at verden er stoppet, eller i det mindste som om verden holder vejret i frygt for, hvad der bliver det næste. Jeg har bl.a. mistet min kreativitet for en tid. Jeg holder også vejret. Venter, håber. Jeg har ikke lyst til at dele glade billeder, mens bomberne falder i Ukraine.

Og jeg ved jo, at livet går videre. Jeg håber bare på, at vanviddet stopper. Snart. Nu.

På altanen i Berlin

I sommer sad jeg på altanen i Berlin med udsigt til Dom og det nye slot og læste bogen Heimat. Jeg læste den i små bidder, og jeg blev hurtigt bidt af den.

En enkelt gang måtte jeg lægge den fra mig og ta’ en pause. Dens ord ramte mig. Eller også var det kombinationen af at være lige her i Berlin – og så bogens ord. Bogen er både vild og blid, og den ramte mig. Jeg bærer ikke rundt på skam over mine bedsteforældres gerninger. Men det gør mange tyskere, og Nora har sat sig for at finde ud af sin families fortid for at få afklaring og ro i forhold til den skam, hun bærer på. Det er der kommet denne fine bog ud af.

Skammen er nedarvet, og man taler ikke om dengang. Det er en arvesynd, som man bærer videre. Først nu begynder forfattere som Nora Krug at kigge på den tid og forsøger at ta’ sin familiehistorie ud af mørket og forsøger at forstå hvorfor. En serie som ‘Unsere Mütter, unsere Väter’ er et udtryk på yngre generationers nysgerrighed efter at forstå hvorfor.

Efter at jeg har læst bogen, forstår jeg bedre mine (få) tyske venner. At nogle af dem får kvalme, når de ser de store slotte og bygninger, der bygges i Berlin, at de ikke bryder sig om deres nationalsang og ikke kunne drømme om at bruge deres flag til fødselsdage eller på juletræet.

Heimat er en fint illustreret bog – den ligner lidt en ufarlig børnebog med sine illustrationer, men den rammer hårdt. Det er en stærk fortælling om Nora Krigs søgen efter sin tyske identitet i skammen efter 2. verdenskrig, som hun har arvet efter sine bedsteforældre.

Prøv at overføre det til dit eget liv – tænk, hvis du skulle bære videre på skammen fra dine bedsteforældre og på samme måde lade den gennemsyre dit liv 50 år efter.

Det er det, Nora Krug gør. Selvom hun er født i 70’erne, bærer hun og mange andre tyskere på en knugende skam over deres fædrelands rædselsvækkende handlinger under det nazistiske styre i 2. verdenskrig. Selv efter at have boet mange år i USA, møder hun stadigvæk foragt på grund af sit tyske ophav og accent, og hun forstår det jo godt, bedre end folk tror, for hun har det på samme måde med sit land.

Nora Krug indser som voksen efter at have boet i USA i 17 år, at hun – for at vide hvem hun virkelig er – bliver nødt til at afdække sin families historie under Tysklands nazistiske styre. Med sine betagende illustrationer og sensible fortælleform er “Heimat” en original fortælling om når ens identitet fyldes af skyld og skam over sit historiske ophav.

Min læseplads i Berlin

Når enden er god …

Vi regnede med, at vi kunne se kvartfinalen på en af de 38 kanaler på hotellet. Mais non. Når Frankrig ikke spiller, så sender de ikke nødvendigvis alle kvartfinaler i TV 🙄

Men vi fandt en løsning:

Og når enden er god, er alting godt:

Andet stik: Verden er i farver igen!

Lørdag 20:20 havde jeg tid til mit andet stik. Vi skulle egentlig have været afsted på ferie tidligt lørdag morgen, men udskød det til søndag morgen pga. vaccinationen.

Da vi så gik videre i EM, viste det sig at være midt i – eller i hvert fald i slutningen af en de allervigtigste fodboldkampe siden ‘92. V

i hørte de sidste 2 mål i bilen, og jeg fik mit stik i ført min gamle landsholdstrøje. En for alle … 🇩🇰😜

Og i morgen klokken 3:30 ringer vækkeuret, og vi skal afsted på ferie! Alt er pakket og klart, og vi er forberedt til tænderne på at være nogle af de første turister i et nyt og anderledes Europa efter pandemiens hærgen.

Bye Bye 2020 – farvel Corona 😷

Træt af Corona? Helt sikkert! Sarah Connor har skrevet en fantastisk sang, der rammer præcis hvordan jeg har det med Corona. Den bringer mig håb og tro på, at der er bedre tider forude.

Læs med herunder i min oversættelse – måske rammer teksten også noget hos dig? Kan du genkende det?

Bye-bye 2020

Jeg har ikke noget at lave i dag
Og verden er lukket ned igen
Jeg slår mig ned igen
For alt andet giver alligevel ingen mening
Ja, alt er okay
Jeg er okay, nej, egentlig ikke
For efter min mening går det alt for langsomt
Jeg orker ikke mere
Al den snak så frustrerende

Lad os spole fremad
Og lade som alt er okay igen?

Og så holder vi en kæmpe fest
Inviterer alle vores venner
Står helt tæt sammen
Og skåler for at være sammen
Gamle og unge og store og små
Ingen er alene hjemme mere
Ved du hvad jeg holder af at drømme om for tiden?
At du vækker mig og siger, “Det er slut!”

Bye-bye
At du vækker mig og siger, “Det er slut!”
Bye-bye

Jeg malkede geder
Og pressede olivenolie
Jeg plantede en urtehave
Jeg mediterede for at undgå stress
Ja, jeg ville også gerne have lært et nyt sprog
Og have dyrket en masse sport
Men det har jeg desværre ikke
Og jeg har heller ikke grinet nok
Kun halvvejs lykkedes hjemmeundervisningen
Og stadig eksploderede det

Lad os spole fremad
Og lade som alt er okay igen?

Og så holder vi en kæmpe fest
Inviterer alle vores venner
Står helt tæt sammen
Og skåler for at vi er sammen
Gamle og unge og store og små
Ingen er alene hjemme mere
Ved du hvad jeg holder af at drømme om for tiden?
At du vækker mig og siger, “Det er slut!”

Det er slut
Alt det lort med afstand
Jeg vil rejse tilbage til Island
Jeg vil ha’ nærhed og sjov
Og drikke af det samme glas som dig
Og forestil dig, at du også kan få opfyldt et ønske

Ja, vi holder en stor fest
Inviterer alle vores venner
Står helt tæt sammen
Og skåler for at være sammen
Gamle og unge og store og små
Ingen hjemme alene mere
Ved du hvad jeg kan li’ at drømme om lige nu?
At du vækker mig og siger, “Det er slut!”

Se videoen og lyt til sangen her ❤️

Og så holder vi en stor fest
Inviterer alle vores venner
Står helt tæt sammen
Og skåler for at være sammen
Photo by Caio on Pexels.com

Efterårsferien nærmer sig

Hjemme hos os er vi mørnede i betrækket som gamle havestole. Vi trænger til ferie. Det er som om weekenderne ikke er lange nok for os lige nu. Søndag er vi for alvor weekendklar. Vi trænger til at rejse væk og være os selv uden oprydning, rengøring, tøjvask, myrer på køkkenbordet, madlavning, madpakker og praktik.

Vi har jo stadig booket en forlænget efterårsweekend i Berlin næste onsdag, men det ser lidt sort ud lige nu. Vi overvejer Stockholm i stedet, og i går købte vi en lille guidebog til Stockholm.

Smukke efterårs-Stockholm .. det er altid godt! Det ville være så fint med en hösthelg i Sthlm og måske en brunch i Djurgårdsbrunnen .. og nyde udsigten fra Mosebacketerrassen …

Nåja, dén plan kuldsejler nok ret hurtigt, for det forlød i dag, at der nu også er stigende smittetal i Stockholm …

Overblik over skrinlagte, nuværende og fremtidige efterårsferieplaner 2020:

  1. Prag – aflyst pga høje smittetal
  2. Berlin – afventer faldende smittetal i hovedstadsregionen lidt endnu ..
  3. Stockholm er en fin plan C, men nu truet af stigende smittetal
  4. Jylland ?!??
Gamla Stan
Berlin

Negativ antistoftest

Jeg er tom i hovedet. Bedst som jeg tænker, at det nok skal gå, så er der pressemøde igen. Endnu et nyt tiltag, nye regler igen .. jeg har allerede glemt igen, hvor mange forsamlingsforbuddet gælder i denne uge.. Jeg fanger ikke i detaljerne længere. Coronafatiguen har nemlig også ramt mig.

Jeg overholder de simple AHA-regler: Afstand, hygiejne, ansigtsmaske – og udluftning. Det er en metode, der virker; det ved jeg, for jeg fik taget en antistoftest via arbejdet forleden. Den var negativ. Det havde jeg også forventet. Ingen antistoffer. Det, jeg gør, virker.

Det betyder også, at jeg trygt kan rejse til udlandet igen, for jeg blev heller ikke smittet hverken i Tyskland, Østrig eller Italien. Det, jeg gør, virker – uanset hvor jeg er.

Midt i al Coronacrappet synes jeg, at det er en lille trøst at vide, at man ved selv at være opmærksom, så kan man gøre en kæmpeforskel både for sig selv og sine omgivelser.

Subject to change

Det eneste, der virker på coronavanviddet, er tid. Bunken med Coronadage tæller nu mere end et 1/2 år. Ved at vende et kalenderblad ad gangen, ta’ en dag ad gangen og bare lade dagene passere, så bliver det en smule mere spiseligt.

Jeg er ikke fan af det planløse liv, hvor vi ikke ved, om vi kan fortsætte med vores hverdag uden alt for mange restriktioner. Vores søns 11-års fødselsdag, aflyst. Familiefødselsdag i lørdags, aflyst. Arrangement med tidligere kolleger, aflyst. Møder på job, aflyst/udskudt. Koncerter udskudt. Rejser, som vi dårligt tør booke. Alle planer er ‘subject to change‘ – altså foreløbige aftaler, hvoraf hovedparten ikke bliver til noget, hvis man dømmer ud fra eftermiddagens pressemøde.

Det, vi har sværest ved, er, at alle vores drømme og planer om rejser er sat på stand-by. Vi kan ikke planlægge. Vi venter bare på, at tiden går, og tingene bliver bedre. Min mand bookede en forlænget weekend i Prag i oktober, for tallene så fine ud i Tjekkiet. Bemærk, datid, for så eksploderede smitten, og nu er Tjekkiet på UMs sorte liste.

Jeg langer ikke ud efter nogen, jeg er bare sur på Corona. Gi’ mig mit liv tilbage!

På den anden side af Corona, så vil jeg

  • Rejse mere
  • Samle oplevelser
  • Gå til koncerter
  • Fejre alle de runde fødselsdage i min vennekreds
  • Gi’ hånden til alle, jeg møder – på morfarmåden med begge hænder
  • Kramme alle, jeg kender og også dem, jeg kun kender lidt, til de er blå i ansigterne
Photo by Caio on Pexels.com

Endelig i Italien – sommerferie dag 10

Vi stod op i Würzburg med SÅ meget rejsefeber i blodet! Senere i dag lander vi i poolen i Italien. Den ferie, vi bestilte i vinter, afbestilte igen pga Corona og så bestilte igen, da regeringen ombestemte sig igen.

Morgenmad på hotellet var superfin Coronastyle med små serveringer i Weck-glas. Meget delikat alternativ til buffet. Jeg tænker, at det kommer vi til at se mere af i fremtiden? Det er lækrere, mere hygiejnisk, man overspiser ikke og kasserer helt sikkert også mindre mad. Måske gjaldt det ikke lige os på denne morgen – for vi var sultne og skulle tanke op til en lang køretur på cirka 7 timer, 660 km igennem 3 lande.

Morgenmad på Ghotel i Würzburg

Dagen gik med en lang køretur uden bilkøer gennem Sydtyskland via Østrig og Brennerpasset til Sydtirol, forbi Dolomitterne til Gardasøen og Bardolino. Vi var landede i poolen ved 19-tiden. Det var SÅ herligt ☀️

Endelig poolside i Italien!
Lav sol & lange skygger ved poolen
Aaaah, endelig hjemme/fremme …

Da vi havde badet, tog vi tøj på og gik langs søen de 750 meter hen til vores favoritpizzarestaurant, Le Palafitte. Min favoritpizza fårs kun om sommeren; Pizza Estate hedder den – eller på dansk Sommerpizza 🍕

Pizza ESTATE: Pomodoro, mozzarella, pomodorini freschi, basilico a fine cottura, mozzarelline

– Le Palafitte
Sommerpizza 🍕 Pizza Estate på Palafitte
Semifredo 🤩
Lakeside 🌺

Det var helt fantastisk at komme til Italien. Knægten svømmede, dykkede og jublede af glæde. Han krammede os på skift og lo. Det var helt fantastisk. Det lykkedes os trods Corona, trods regeringens slingrekurs at komme hertil. Det betyder alverden for os at være her. Det er et af de bedste steder i verden ❤️☀️

– Mandag 6. Juli 2020 / sommerferie dag 10

Farvel Danmark – kurs sydpå! Sommerferie dag 7

Vi stod op, kastede det sidste i bilen, tjekkede alle hjørner i huset for at sikre os, at alt er med og at vi efterlader huset pænt. Og SÅ afsted!

Vi kørte afsted i pisøsregnvejr. Vinduesviskerne var i højeste gear – ligesom vores humør! Vi kørte stik syd. Væk fra regn og rusk. Ned til solen, sommeren og varmen!

Morgenmad ville vi snuppe undervejs. Da vi kom kørende ad Ringstedvej, så jeg pludselig en mand med en bagerpose. Der måtte være en bager i Kvanløse – og det var der! Lidt længere fremme lå Ragnhilds – Ragnhild sælger morgenbrød, kaffe, smørrebrød og kioskvarer. Det var alletiders butik. Kan klart anbefale at stoppe der, hvis man er på de kanter. Vi fik smurt morgenbrød; gode friske boller med en gavmild skive ost og god kaffe.

Vi kørte mætte og glade videre sydpå. Vejret var efterårsagtigt, men det var fuldstændig ligegyldigt, for vi kunne allerede fornemme solen forude. Vi krydsede grænsen. Der var ingen kontrol ind i Tyskland, men der var lang kø til den danske grænse sydfra.

Det regnede hele vejen til Hamburg, hvorefter det begyndte at stilne af og temperaturen begyndte at stige. Vi kørte lige durk gennem centrum af Hamburg, forbi Alstern og springvandet, forbi rådhuset og hovedbanegården … skønne gamle Hamburg ❤

Hamburg

Gensyn med Bornholm

I weekenden var vi på Bornholm. Jeg var sidst på Bornholm engang i 70’erne, og jeg husker kun brudstykker. Som at der kom GRISE på stranden, og at vi var ved at køre i havnen i Svaneke – og så fik vi en Fanta med sugerør i Brændesgårdshaven.

Vi skulle besøge gode venner i sommerhus ved Dueodde fra fredag til søndag. Lørdag skulle vi se Hammershus og bl.a. en rundkirke. Søndag var planen en tur til Christiansø.

Billeder først, ord følger senere!

Vi er hjemme igen i hverdagen 22:50 efter en hæsblæsende weekend på Bornholm i gode venners sommerhus. Jeg MÅ i seng. Arbejde i morgen.

Her er lidt blå billeder fra en hel fantastisk blå lørdag på Bornholm. Vi var SÅ heldige med vejret ☀️

Distrikt Coffee

Normalt er der kø og ventetid på Distrikt Coffee, når man dukker op op ad formiddagen på en smuk varm lørdag i juli.

I Coronasommeren 2020 er det desværre ikke helt som normalt Vi fik bord med det samme, og selvom det er rart, så er det også ildevarslende. Alle borde udendørs var optagede, men vi fik bord indendørs med det samme. Her er færre mennesker end normalt.

Man skal vide, hvor Distrikt Coffee ligger og gå efter den, for den er godt gemt i en af Berlins stille beboelsesgader. I starten var Distrikt Coffee kendt for de lækreste pandekager i Berlin, men naboklager satte en stopper for pandekagebageriet. Nu fås de legendariske pandekager kun i søstercaféen Annelies i Kreuzberg. Naboerne i Bergstraße slipper for at tænderne løber i vand hver morgen pga pandekageduft fra Distrikt Coffee. Det betyder dog ikke, at man ikke kan få lækkerier, der kan få søde tænder til at løbe i vand. Det kan man. Mere om det senere 😋

Jeg bestilte avocado toast på lækkert surdejsbrød med sprød skorpe (jeg er næsten sikker på, at det er fra Albatross Bakery?) med 2 pocherede æg (extra), ristede cherrytomater, den mest fantastiske green goddess dressing drysset med Nigellafrø.

Avocado Toast ❤️🥑

Det var SÅ godt. Jeg er vild med green goddess dressing, og den her var særdeles god – der var vist lidt hvidløg i?

Green Goddess er en salatdressing, der typisk indeholder mayonnaise, creme fraiche, kørvel, purløg, ansjoser, estragon, citronsaft og peber.

Som sød afslutning delte vi en French Toast med blåbærkompot, kansende sprøde karamelliserede valnødder, fed crème fraiche (eller mascarpone?) og ahornsirup. Det var SÅ lækkert!

Kaffen kommer fra Fjord Coffee, og det giver altid en fantastisk lækker flat white.

Det var vores sidste brunch i Berlin i denne ferie 😨 I morgen spiser vi hos den lokale bager og derefter vender vi næserne hjemad. Vi skal nå en færge 13:30.

Men først .. en hel dag i Berlin! Vi har en stribe steder, vi skal nå forbi i dag; Weinbergsparken ig den blå legeplads, Ku’Damm, Potzdamer Platz ..

Link til Distrikt Coffee ❤️

Gensyn med Westendorf

Vi spiste frokost på Hotel Post i Westendorf. Vi fik den legendariske Wurstsalat med en perlende kold Almdudler til.

Almdudler

Bagefter fik vi en Apfelstrudel og en Milchkaffee. Det var hyggeligt på Hotel Post, men der var nærmest ikke andre end os.

Wurstsalat
Apfelstrudel mit Schlag ❤️

Vi mindedes vores fantastiske ferier i Westendorf med 40C varme, blå himmel, grønne enge og højt solskin. Jeg husker som var det igår, da vores søn legede i haven ved Hotel Post, mens vi sad i kastanietræernes skygge og pustede ud. Jeg husker også regnvejr – meget af det.

Knægten husker kun det gode. Han var ked af det, han ville gerne blive i Westendorf, selvom det regnede. Han begyndte at græde, for han savner vores fantastiske ferier med hygge på vores dejlige værelse, ture med bjergbanen, de mange eventyr med Alpinolino, Timok og Ellmi og masser af svømmeture i hotellets pool og i det nærliggende fribad. Han ønsker sig bare tilbage. Vi krammede ham. Østrig og Westendorf vil altid have en særlig plads i vores hjerter. Altid.

Dengang ❤️

Da vi havde spist frokost, gik vi en runde i byen. Vi var forbi alle de kendte steder og gader. Byen var en skygge af sig selv. Det hjalp heller ikke på det, at regnen tog til. Jeg har aldrig før set så tunge og mørke skyer hænge så lavt over byen. Nærmest symbolsk 😢

Vi gik forbi Hotel Jakobwirt, som har været ramme om vores mange skønne ferier. Der var lukket på ubestemt tid, stod der på skiltet. Lyset var slukket, der var intet liv, stole på bordene i restauranten og ingen blomster i altankasserne.

Hotellet var øde, forladt og trist, og det var ikke kun dér. Byen virkede forladt og øde. De betaler en høj pris for Coronakrisen her. Hele sommersæsonen mister de. Vi kan køre væk fra det og holde ferie et andet sted, men det er jo folks levebrød.

Det er virkelig hårdt at se et sted, vi holder så meget af og har så gode minder fra, i den tilstand. Et eller andet sted håber man jo, at alt bliver som før. At vi en dag kan ta’ tilbage dertil og alt er som før. Men det er tydeligt, at Corona’en koster dyrt her. Der er lukket butikker, caféer og hoteller i regionen, og mange kæmper. Kommer turisterne tilbage? Og hvornår?

Så det niver i hjertet. Og når drengen græder af savn, og han bare vil ha’ sin barndomsferier tilbage, ja så begynder jeg også at græde … så vi sad alle tre og talte om ferierne i Westis, med tårer i øjnene. Åhh…

På gensyn Westendorf ❤️