Efter sommerens faldende kurve følte vi os sikre. Vi havde styr på det, og vi gjorde det rigtige. Vi blev ramt af 2. bølge, og det tog vi ikke superalvorligt. Vi kiggede på stigende positivprocenter; fra 1,2% til nu 2,4%. Min tese i november var, at vi rammer 3000 smittede pr dag efter i jul og nytår, i starten af januar.

Mens vi snorksover herhjemme, har de fleste andre EU-lande bladret i kalenderen og opdaget, at det snart er jul. Julen falder i år den 24/12. Store hjemrejsedag er 19/12. Hvis man skal undgå et smitteboom efter jul, skal man reducere kontakten startende ca. 14 dage før store hjemrejsedag. Det var den 5/12, men vi venter til 9/12. Vi har ikke styr på en skid. Vi vil blæse og have mel i munden. Det er veldokumenteret, at det kan man ikke. I stedet peger vi fingre af hinanden, og frustrationen er tyk. Men vi er i samme båd, hvadenten vi vil det eller ej.

I dag blev igen en af de mærkeligste dage. Jeg er helt udkørt. Nye restriktioner, ny uvished, masser af tanker og frustration. Det værste er, at min mands 50 års fødselsdag på torsdag røg i svinget; ingen brunch på Nimb, ingen biotur, ingen middag på Søllerød Kro.. Han har glædet sig i månedsvis, og det har jeg også. Vores nytårsaften med middag, brunch og overnatning på hotel i Kbh hænger vel også i en tynd tråd.

Men i England er de begyndt at vaccinere mod CoVid19. Der ER en ende på det! Det er altid mørkest lige før daggry. Det er kun denne ene jul. Dette ene forbandede år. Lad os nu bare grave os ned og få det overstået!