Solcellelyskæde-sagaen

Jeg var fuld af entusiasme. Lad os spare på strømmen. Solcellelyskæde – det må være vejen frem. Jeg googler, bestiller hos Daze, gratis fragt, trustpilot ser god ud, alt er godt!

Jeg venter spændt. Der ankommer 20 meter diodelyskæde. Den lyser så fint, da jeg sætter den op. Superhyggeligt! Men det er så også sidste gang, jeg ser lys fra lyskæden i et par dage!

De første dage var der intet lys i lyskæden om aftenen. Jeg kontaktede Daze kundeservice. Der kunne muligvis være noget beskyttelsesfilm over solcellerne. Jeg undersøger. Ingen beskyttelsesfilm. Jeg rykker solcellen hen midt i det hele, stadig vendt mod syd på 4. sal. Stadig et par dage med NUL lys fra lyskæden.

Lørdag skinner solen. Solcellelyskæden er tændt i en 1/2 time, før den går ud. I dag søndag har det mest været gråvejr, og lyskæden er tændt fra 16:31 til 16:46 😂

Det er helt til grin! 16:46 er kæden helt slukket igen. Der kan man tale om en fesen solcellelyskæde. Så meget for at spare på strømmen.

Jeg kan ikke stoppe med at grine. Selvfølgelig virker en solcellelyskæde ikke i det mørke nord. Hvad fanden tænkte jeg overhovedet på?

Lyskæden har sikkert lyst i et kvarters tid ved 16:30 tiden i ugens løb. Men lyskæden er simpelthen gået ud, før vi er kommet hjem fra arbejde 😂 Det får vi sgu ikke meget glæde af – slet ikke når dagene bliver endnu kortere 🤣🤣

I dag har jeg købt en LED julelyskæde. Den lyser som den skal – i mere end et kvarter ad gangen 😂

Jeg har kontaktet Daze for at få pengene igen. Lyskæden skal lyse 4 timer, og den lyser i 15 minutter 😆

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.