Decemberlisten

I December har vi fokus på julehygge, og listen er lang. I December har min mand også fødselsdag, og denne gang er landet ikke lukket ned (endnu?), så vi kan i år hylde ham, som han fortjener. Håber jeg. Man ved jo aldrig med Corona i håret.. I december er planen, at vi skal ..

  • Fejre og hylde min mand med dejlige julegaver, gæster og hygge
  • Sætte full speed på julebagningen; vi er faktisk lidt på forkant med pebernødder og brunkager – men vi mangler at bage Snefnug, pebernødder og brænde mandler ..
  • Lave en plan over julen og ikke mindst se at få pyntet op til jul (der hænger vi igen i år i bremsen), få skaffet et træ, få det pyntet og smidt ud 25/12.
  • Få forfattet nogle knaldgode ønskesedler på Ønskeskyen – det er så brandsmart, at man kan reservere gaver på hinandens lister, så man undgår dobbeltgængere under træet. Fed app – som også kan tilgås på computeren som website. Love it!
  • Spise julemüsli
  • Styr på julegaverne – sørge for at få det hele bestilt online i år. Hey Amazon, vi er på vej 😀
  • Forberede eksamen på ledelseskursus i januar – jeg skal aflevere problemformulering inden jul. Det forekom som en supergod ide at læse Ledelse i Praksis, men jeg burde have tjekket timingen… Skolegang, lektier og eksamen rimer ikke på jul.
  • Navigere i smitteudbruddet i knægtens klasse, som startede i slutningen af november på deres lejrskole. Det gælder om at holde hovedet koldt, læse op på regler for nære kontakter og så følge dem. Vi bakker op omkring en så normal skolegang som muligt, selvom smitten breder sig i klassen. Det handler om IKKE at gå i panik og (prøve hårdt på at) være det her center af ro, som gør, at knægten tør gå i skole og tør stole på, at han er beskyttet af sin vaccine.
  • Prøve at bevare optimismen i endnu en coronaramt jul. Det er ikke den store overraskelse, at Corona breder sig i skolen. Det var jo det, der blev varslet i sommer, men som jeg ikke rigtig tog notits af. Vi sørgede for, at knægten blev vaccineret, så snart han blev 12 år og 1 uge, så vi fik handlet i tide. Ellers har jeg fuld-ignoreret alle dystermulerne, og nu er det her så.
  • Både mand og barn skal gå lucia. Det niver i morhjertet, for det er formentlig sidste gang, at knægten går lucia (medmindre han følger i sin fars fodspor og via sit job på et tidspunkt får mulighed for at glæde ældre mennesker med et smukt luciaoptog).
  • …..

Jeg fik aldrig ramt ‘udgiv’ knappen på dette indlæg, før vi var halvvejs gennem december. Julen er nærmest trængt i baggrunden af en ny coronavariant, der hedder omikron. Dystermulerne står i kø med alle deres smittetal, restriktioner, trusler om restriktioner, prognoser og pis.

Jeg orker ikke mere corona; jeg er mør, ømskindet og irritabel. Præcis som resten af verden. Det er svært at bevare optimismen. Især smitte blandt børn er noget, der udløser frygt, og frygt gør uforudsigelige ting ved folk. Vores reaktionsmønstre er ikke som normalt, og selv blandt mennesker, man ellers deler fælles formål med, skilles vandene. Det er svært at navigere i, og det føles som verden er gået fra forstanden.

Jeg var så heldig at få 3. stik i lørdags, så den sag er i orden. Knægten er i hjemmeskole, og bortset fra et mindre uheld med en smeltet plasticpose på en tændt kogeplade, så er det gået godt den første dag. Jeg glæder mig til jul, men jeg er også nervøs for om det kommer til at gå efter planen. Og hvordan mon det bliver med nytår i Berlin?

Julemüsli med småkagestjerner, kanel, æble og hvid chokoladestjerner .. dumt, kun at købe 50 gram ..

Rend mig i restriktionerne .. traditionerne

Det er en one off, denne jul. Forhåbentlig er det første, eneste og sidste gang, at jul skal være sådan her. Ja, vores jul er også påvirket af Corona. Vi skal godt nok ikke til Jylland, men skal kun ses med familie her fra øen. Og meget er aflyst; fødselsdage, brunch, julefrokoster .. alt er udskudt til bedre tider. Det føles som det rette at gøre for os. Udskyde, ikke aflyse.

Definition: oneoff jul, dvs. en jul, som kun kommer en enkelt gang.

– heldigvis

Jeg tror, at vi er nødt til at se denne særprægede jul som en one off. Det er kun denne jul, der bliver løjerlig og indadvendt. Det gør det nemmere for mig at acceptere, at det er sådan, det er. Ikke at jeg synes, at det er fedt, men det er simpelthen ikke noget, jeg kan kæmpe imod. Det er et vilkår. Præcis som køen på motorvejen i gamle dage. Og så har jeg 2 valgmuligheder; enten at gå i sort eller tænke grønt. Gå i sort og meditere over hvor synd det er for os – eller acceptere, at det er sådan det bliver i år.

Det er til dels nemt nok at sige for mig. Vi bliver 4 juleaften, uanset om der er Corona eller ej. Derudover har vi ingen planer, og det plejer vi at have. Vi kommer nok ikke til at se morfar – måske vi kører forbi og afleverer gaver. Farmor har vi ikke set i månedsvis, for hun er på plejehjem. Og julemorgenmad med min bedste veninde hos hendes forældre må vi også droppe i år. Vi får ikke set knægtens gudmor og hendes unger, som vi normalt ser i julen og bytter gaver med. Min mands fødselsdag, min venindes fødselsdag osv er også aflyst. For slet ikke at tale om aflysning af julefrokoster, julebagning, julemarkeder, juleshopping osv.

Der er masser af årsager til at sætte sig ned og mugge. Men det er jo jul – og ja, i år er vi nødt til at gøre det på en anden måde end vi plejer. For restriktionerne er supervigtige nu for at holde smitten nede. Det er jo virkelig dumt at udsætte sig selv og andre for Corona lige nu – så kort tid før vaccinen rammer os som et kys på overarmen. Vi har holdt Corona rimelig stangen i næsten 10 måneder, så hvorfor blæse på det hele nu? Ja, det er altid mørkest lige før daggry, og det er det også nu. Som i buldermørkt.

Jeg elsker virkelig julen, og jeg gad også godt at blæse restriktionerne en lang march, men det bliver traditionerne, der denne ene gang må droppes. Næste jul – dér går jeg rundt med en kæmpe misteltensBUSK ovenpå mit hovede allerede fra 1. November. Der skal krammes, skåles og hygges, vi skal stå tæt sammen og spise mad fra den samme buffet … Alt det julen 2020 ikke bliver, det bliver julen 2021.

For mig handler det i høj grad om at visualisere livet på den anden side af Corona, flytte fokus og acceptere, at det er sådan julen 2020 bliver. En one off.

En ting er sikkert. Vi kommer aldrig til at glemme denne jul. På sin egen måde bliver julen 2020 episk. Det bliver dén jul, vi alle altid kan huske og skille ud fra alle de andre jul, vi har holdt.

Solen har ikke skinnet i 16 dage. I dag skinnede den kort og uventet. På tredje juledag begynder de at vaccinere i Tyskland, og mon ikke vi kommer med i samme omgang?

Julen er aflyst 😢

Vi vidste jo godt, at det bærer den vej, men jeg bliver alligevel helt vildt ked af det, når jeg læser, at julemarkedet på Gendarmenmarkt nu er aflyst. For mig er det julemarked selve essensen af julestemning. Men jeg ved godt, at det ser usandsynligt ud, at vi i år kommer til at fejre nytår i Berlin, som vi har drømt om i et helt år.

Vi plejer at købe 1 styk ‘årets julepynt’ hos Käthe Wohlfahrt, drikke Glühwein, spise grillpølser og Baumkuchen .. Det gør mig virkelig ked af det 😢

Kan nogen genstarte 2020?!

Julen er aflyst
Hvilken skulle jeg vælge, hvis jeg nu kunne komme til Berlin?
Vi har altid en kuffert stående i Berlin ❤

Julehygge i Tivoli med lys, Glühwein & steg

Vi har ret meget tysk julemarkeds-cravings i disse dage, for det er først gang i 7 år, at vi holder nytår i Danmark. Vi plejer jo at pakke julen ned 2. juledag og snuppe aftenflyveren til Berlin 2. juledag. Men ikke i år. I år bliver vi hjemme og nyder den danske jul og som noget nyt; dansk nytår. Ingen tyske julemarkeder, ingen grillet Bratwurst, ingen delikatesser fra KaDeWe, ingen Berliner Pfannkuchen i år … ja, jeg er kommet langt i min sorgproces, men det er virkelig hårdt 😉

2. Juledag tog vi i Tivoli. Ikke så meget for at prøve forlystelser, men mere for at komme ud og gå en tur og nyde de smukke lys. Tivoli skuffer aldrig på det punkt. Det var smukt og hyggeligt og meget juleagtigt. Der var udsalg i alle de små butikker, så der var rig lejlighed for at få købt julepynt til næste år.Jeg kunne næsten ikke styre mig hos Brink Nordic … deres frimærkejuleglaskugler er så fine. Dem vil jeg sende nogle af til min veninde i USA næste år.

Swarovski juletræ – mon det er ægte krystaller?

Der er et eller andet omkring kunstig sne og glitrende isdiamanter, der gør, at vinteren føles frysende kold. Det føltes gran🎄giveligt som om temperaturen faldt til omkring frysepunktet, mens vi var der. Dejlig frisk iskold frostluft.
Brrrr.. ❄️

Jeg undrer mig lidt over, at man ikke kan få en grillet Bratwurst nogen steder? Man kan få masser af franske hotdogs, men ikke nogen friskgrillede pølser over glødende kul, som er standard på tyske julemarkeder. Den åbne grill giver varme og hygge – det kunne jeg ellers godt have brugt brrr …

Som 50.000 andre snuppede vi hver en lækker Tivoli-flæskestegssandwich i Hjulkøbing i stedet – mums! Den var virkelig lækker, og jeg tror, at jeg smagte et hint af spidskommen i rødkålen? Jeg elsker spidskommen ❤

Vi købte os et glas Glühwein – den var dejlig varm, men også pivsur. Lige da vi havde købt Glühwein gik vi forbi en mand, der samplede ‘Verdens bedste gløgg’ – og han havde ret. Hans gløgg smagte fantastisk. Vi skulle have købt gløgg hos ham. Glühwein hører til på tyske julemarkeder. Det kan vi ikke finde ud af herhjemme. Så ved vi det til næste år – Gløggkompagniet rules 😀

Jo flere pærer jo smukkere ❤

Vinterhygge under de kulørte lamper

Hos Gemyse kan man lave snobrød og få noget varmt at drikke. Eller blot nyde en stille oase midt i Tivoli med knitrende ild og lys i træerne

En kuffert i Berlin

For efterhånden længe siden i foråret var vi til foredrag med Lykke Friis omkring hendes (dengang) nye bog ” En kuffert i Berlin”. Foredraget var fantastisk!

Lykke Friis startede med at forklare hvorfor bogen hedder “En kuffert i Berlin”. Det skyldes, at hun altid har haft en kuffert stående i Berlin – præcis som Marlene Dietrich synger om:

Ich hab noch einen Koffer in Berlin
Deswegen muß ich da nächstens wieder hin
Die Seligkeiten vergangener Zeiten
Sie sind alle immer noch in diesem kleinen Koffer

Eller på dansk:

Jeg har en kuffert i Berlin –
derfor er jeg nødt til at komme tilbage snart
Minderne fra lykkelige svundne dage
De findes stadig i denne lille kuffert

Det er præcis sådan vi har det! Vi har også altid en kuffert fuld af minder i Berlin.

Og derfor var det fuldstændig oplagt, at årets glaskugle ikke er en kugle – men en lille glaskuffert fyldt med minder fra Berlin ❤

Middag i Berlin – med et hint af 20erne og die Marlene <3

Da mørket faldt på var planen at tage på julemarkedet på Gendarmenmarkt. Vi havde forinden bestilt bord på Lutter & Wegner i Charlottenstraße på hjørnet af Gendarmenmarkt. Det er en hyggelig klassisk berliner-restaurant med en lang historie. Navnet går tilbage til 1811 – og selvom restauranten blev udslettet efter 2. verdenskrig, blev navnet og traditionen genoplivet kort efter krigen. Stedet startede op som vinhandler og siden kom der gang i restauranten igen.

Maden er klassisk tysk-østrigsk – de beskriver den selv således gutbürgerliche, regionale Küche mit österreichischer Akzentuierung. Deres winerschnitzel er blevet beskrevet i New York Times som »bestes Schnitzel außerhalb Wiens« – altså den bedste wiener schnitzel udenfor Wien.

Jeg bliver altid en smule star-struck, når jeg går derind. Jeg mærker tydeligt historien. Jeg kan let forestille mig Marlene Dietrich i dekadent guldlamé synge kælent, mens champagnen flyder og luften er tæt af cigaretrøg.

Nu er vi jo i 2018, så ingen cigaretrøg, og helt så dekadent som i 20erne er 10erne langt fra: Alle kommer ind direkte fra julemarkedet med blussende røde kinder, kraven helt oppe om ørerne og huen nede i panden. Det er echt Berliner kalt udenfor. Men jeg kan fornemme 20erne alligevel; det kræver kun en lille smule fantasi.

Min mand havde glædet sig længe til en wienerschnitzel med lun kartoffelsalat. Og ja, de har jo den bedste wienerschnitzel udenfor Wien, så vi er kommet til den rette adresse.

Jeg er ikke helt så begejstret for traditionel tysk/østrigsk ‘brun’ mad, så jeg går typisk efter en gryderet, kylling eller måske en vegetarret. Sidst fik jeg en superlækker kalvegullasch med mos. Meget traditionelt og virkelig smagfuldt og mørt. Det var dog en smule for meget kød-og-kartofler-og-brun-sovs for min smag.

I år valgte jeg kyllingebryst med svampe og hjemmelavet pasta. Det var det mest velsmagende, saftige og møre kyllingebryst, jeg har fået i mit liv; fast, saftigt, rigt på smag, med sprødt skind. Jeg er sikker på, at det kom fra en ægte kærlighedskylling med et godt liv på bagen ❤

Julemarked på Gendarmenmarkt

Så kom vi lige tilbage i julestemning igen! VUPTI! Det hyggelige julemarked på Gendarmenmarkt vinder altid! Efter en skøn og solid middag på Lutter & Wegener i Charlottenstraße var vi parat til hygge, musik, glaskugler, Baumkuchen, Bratwurst og Glühwein på Weihnachtszauber på Gendarmenmarkt. Det koster en euro pr voksen at komme ind, og det er alle 15 kroner værd.

Handler julemarkeder virkelig kun om at spise og drikke?

En af vore venner spurgte 2. Juledag “handler julemarkeder virkelig kun om at spise og drikke?” Svaret er nej. Og ja, for der er virkelig meget at smage på. Der er almindeligt slik, brændte mandler og brændte nødder af alle typer, glaserede æbler, skumfiduser på pind overtrukket med tyk chokolade, Lebkuchen alias honningkagehjerter, pølser, øl, champagne, kaviar, Backhendl, Kvarkbällchen, Baumkuchen, raclette …

Det er det niv, jeg får i hjertet, når julestemningen rammer

Så ja, det handler (også) om at spise og drikke. Men julemarkeder er så meget mere end det. Det er en følelse – det er det niv, jeg får i hjertet, når julestemningen rammer mig – og jeg ser julelysene i øjnene på min mand og vores søn. Vi skal altid have et kræmmerhus fyldt med Baumkuchen med hvid chokoladesauce. Det smager fantastisk, og så står vi der os tre midt i trængslen og nyder julen. Det bliver faktisk ikke meget bedre end det.

De smukke lys, duften, de glade mennesker, trængslen. Det er ægte julestemning, smukke juletræer med millioner af lys. Der er spændende boder med alt muligt lige fra julepynt, strikhuer, smykker, træting, tasker, sweaters osv.

På julemarkedet på Gendarmenmarket er der oveni alt det andet også levende musik; typisk opera eller klassisk koncert. Vi købte et glas Glühwein til at lune os på, og så var den der pludselig igen; julestemningen!

Her dufter brunt & brændt
En million lys på et juletræ – det findes ikke smukkere!

Familietradition: Udvælgelse af årets glaskugle

For vores vedkommende er der en vigtig tradition, der skal holdes i hævd, når vi er på julemarked: Vi skal vælge årets julekugle hos Käthe Wohlfahrt. Det kan man ikke bare sådan *knips* gøre. Det er vigtigt. Det skal diskuteres og vendes, før vi kan gå ud med en juleglasting i en lille æske i en lille pose.

Udvalget er kæmpestort, og jeg er altid fristet af at købe en MEGET stor æske blandede glaskugler og træsoldater og nisser og engle og julemænd. Eller måske en frankfurter i glas …? Men hvordan får jeg det med hjem uden at knalde det? Derfor: Kun én enkelt julekugle om året – ikke mere!

Juleministerens butik
Hvilken ville du vælge? Og du må kun vælge én!

Käthe Wohlfahrts butik var fyldt med skønne julerier, og det var svært at vælge årets glaspynt. Det måtte naturligvis blive en lille glaskuffert. Mere om hvorfor senere 🥰

Nytårsmad fra KaDeWe

I dag havde vi kun én ting på programmet; hente nytårsmad i KaDeWe – sammen med alle de andre.

Der var kø overalt – og trods det en god afslappet stemning. Mange stod i kø med et glas sekt i hånden, mens andre sad og spiste rejecocktails med veninderne midt i kaos.

Vi fik det hele; mad, dessert, drikkevarer og berlinere. Det var hårdt og varmt – men vi klarede det. Jeg er stolt af, at knægten holdt det ud. Så tålmodigt stod han og ventede, mens vi stod først i den ene og siden den anden kø. Han er så sej 🥰

Julekalender-status 4/24

Det kører ikke helt efter bogen. Knægten er hjemme i dag med manden. Jeg håber, at de hygger sig .. Jeg er (også) pænt udsplattet i dag. Jeg fryser i hvert fald ikke, og det er jo meget godt. Planen for i dag var en Tivoli-tur efter arbejde – for hvem elsker ikke Jule-Tivoli? Vi udskyder turen til senere i December, så satser vi på, at alle er friske igen. 

Vi ser fortsat Selmas Saga hjemme hos os. Den holder 100. Knægten er helt grebet af eventyret, og jeg kan godt følge ham. Han er dog stadig helt sikker på, at Snefald er den bedste julekalender, der nogensinde er lavet. Jeg forstår ham, men Selma er også fantastisk.

Jeg elsker universet med masser af eventyr, hygge, sne, nordisk jul, magi, gamle dage og alt det, der hører til i en julekalender.  Så pyt med, at den er synkroniseret. Når historien er god, glemmer man at fokusere på det. 

Et sidste julemarked

Vi afsluttede dagen på julemarkedet på Gendarmenmarkt. Det er vel nok Berlins mest kendte julemarked, og det er også det smukkeste og mest klassiske julemarked. Det koster 1 euro at komme ind.

Vi plejer at få os et glas Glühwein, og så stjæler vi kruset med. Man betaler 3 euro i pant, så på sin vis har vi betalt for kruset. Glühwein var virkelig tiltrængt i kulden igen i år, og ja, kruset smuttede ned i tasken og skal hjem til samlingen. Sidste år købte vi et kræmmerhus med noget, der hedder Baumkuchen – det smagte fantastisk, og heldigvis var der også Baumkuchen på programmet i år. Vi delte et kræmmerhus med Baumkuchen med hvid chokoladesauce. Hold NU op, det smagte fantastisk!!

Igen i år var der optræden på scenen foran koncerthuset, og juletræet var igen i år overdådigt pyntet med millioner af små lyspærer. Overalt var der glade mennesker, og der var ikke noget med skubben og masen. Det hele foregik stille og roligt i en glad og fornøjet stemning, hvor folk gik rundt mellem hinanden og var totalt glade i låget. Det er også virkelig svært at bevare pessimismen, når der bare dufter skønt, der er fin musik, smukke lys og spændende sager til salg i boderne. Vi købte nogle superlækre salmiaklakridser, der var forbudt for børn. Knægten ville også hellere have en hot dog, som dog blev til en Bratwurst i en Semle.

DSC_0567.jpg
Her laves der Baumkuchen & der er kun virkelig glade kunder i butikken 🙂

Mere jul & flere julemarkeder

Det sjove ved at holde nytår i Berlin er, at vi altid kommer i forsinket julestemning. Mange af Berlins julemarkeder lukker lige før jul, men der er også en hel del, der først lukker lige omkring nytår, så man kan sagtens nå lige at komme i julestemning en gang til.

Efter at have fået ekviperet sønnen med nyt varmt vintertøj, tog vi til Potzdamer Platz, hvor der er julemarked med kælkebakke. Vi kan godt se, at en af os næste år er nødt til at kælke i bildæk ned ad den høje kælkebakke sammen med knægten. Han var helt vild for at prøve det, men jeg synes, at han er for lille, for det er rimelig vildt – !

Sony Center er udsmykket med lys, og da mørket faldt på, så det helt fortryllende ud. I gaderne er der givet gas med stjerner og faldende lysende blå ‘sne’, og på Marlene Dietrich Platz står det flotteste og festligste juletræ, der er pyntet med tusindvis af spejlblanke glaskugler, samt lys i forskellige farver. Jeg elsker den måde at gi’ den gas med juleriet på. Ikke bare en forkølet juletræskæde med hvide pærer, men fuld gas på farver og antal lys.

Knægten skulle på toilettet, så vi gik over i Potzdamer Platz Arkaden, og også her var der givet fuld gas på juleudsmykningen. Der var lys og glitter og juletræer med kæmpestore julekugler med Berlin-motiver på. Det var så festligt og hyggeligt, og der var bare den hyggeligste afslappede stemning, selvom der var mange mennesker.

DSC_0505.jpgI et hjørne på Potzdamer Platz havde de bygget en hel østrigsk skihytte til lejligheden. Her kunne man spise alle de østrigske klassikere med ‘ægte’ tyrolermusik til.

 

 

Frostbid i næsen

Efter det første julemarked ved Gedächtniskirche slentrede vi ned ad Ku’damm, for manden skulle en tur i ‘sin’ pladebutik. Han fandt nu ikke noget i denne omgang, men det gjorde jeg.

Jeg kunne se på knægten, at han frøs, og han klagede også over, at han frøs hele tiden. Det var også bidende koldt, lige omkring frysepunktet. Vejret var smukt, og solen skinnede fra en blå himmel – men vinden var  iskold og fløjtede lige gennem selv varme jakker.

Hvad værre er, at fjerene popper ud af sømmene på sønnens gamle slidte dynejakke, så vi satte kursen mod den nærmeste H&M for at købe en ny vinterjakke på bud til ham. Jeg havde ellers forestillet mig, at Primark havde vinterjakker, men alle deres vinterjakker har fastsyet hætte, og det er jeg ikke vild med. Raske drenges hætter skal kunne knappes af af sikkerhedshensyn, hvis du spørger mig. Og det kan H&Ms hætter altid.

Vi fandt hurtigt en lækker jakke i H&M på bud til 18 euro. Først prøvede vi at proppe knægten ned i en jakke i str. 122, men den gik ikke. Han er konverteret til en størrelse 128. Min lille dreng – !!

Nå, men alt det, vi sparede på jakken, brugte vi så på en (imiteret) pelshue til knægten. Han kan jo ikke gå med ørerne bare i dén polarvind. Og pelshuen var bare så fin og blød.

SÅ var vi alle tre klædt på til flere julemarkeder!

Juleministeren

Vi startede ud med at spise morgenmad – den lille version – hos Spreegold. ‘Bare’ en omgang røræg med tomat og mozzarella, samt en Bircher müsli for lige at fylde op. Ja, det var nok for meget! Vores plan for dagen var faktisk også ret krævende; julemarked både ved Gedächtniskirche, på Potzdamer Platz og selvfølgelig på Gendarmenmarkt.

Jeg elsker tyske julemarkeder. Det med jul er noget tyskerne er eksperter i. De giver den fuld gas med jul i alle farver overalt, mens vi mest går op i at modernisere og farvekoordinere julepynten, så det hele bliver cremefarvet. Juletræet har vi kopieret fra Tyskland – hvorfor egentlig stoppe der?

Julemarkedet ved Gedächtniskirche har simpelthen alt, hvad der skal til af julesager – både til at spise og til pynt. Jeg vil tro, at der er over 100 boder med alt fra candyfloss, Lebkuchen, Glühwein, 1/2 meter lange pølser, almindelige pølser, kastanier, brændte nødder lige fra macadamia til mandler, slik, chokolade, ragelse, bluser, huer … og julepynt.

Vi besøgte Käthe Wohlfahrt, som vi opdagede ved et tilfælde på hovedgaden i Rothenburg forrige sommer. Der lå nemlig en kæmpestor butik propfyldt med julestemning midt om sommeren. Aldrig har jeg set så meget julepynt; Käthe Wohlfahrt sælger kun julepynt hele året rundt. Intet andet.

Hvis Tyskland skulle vælge en juleminister, vil jeg mene, at Frau Wohlfahrt er selvskrevet til dén post. Her efter jul er der bud på de fleste julesager, så det var et spørgsmål om at begrænse mig. Jeg nøjedes med en helt unik grøn firkløver og en lille træsoldat til næste års juletræ. Soldaten kom med i købet, da vi ikke kunne købe på visa, medmindre vi købte for mindst 10 euro.

Manden ved kassen hos Käthe Wohlfahrt var mindst lige så nedtrykt over, at julen er forbi, som jeg er. Jeg bærer det dog noget bedre end han, for han var både nedtrykt, sur, livstræt, tung i optrækket og meget lidt serviceminded. Han var nok oppe og tangere en 7-8 stykker på surhedsskalaen. Han var absolut ikke til at slå et smil af, selvom der gik sport i at prøve på at få ham til det. Det må blive næste år 🙂

… Surhedsskalaen? Den må du læse om i Vi elsker Berlin 🙂

Frokost på Thai Inside

En af vores faste favoritter er frokostmenuen hos Thai Inside i Dircksenstrasse i Mitte med udsigt til togene på højbanen. De laver den mest fantastiske thai mad og de mest forfriskende shakes. Kvaliteten af maden er virkelig god, og jeg har på fornemmelsen, at der er tale autentisk thai mad.

Om sommeren laver de den mest suveræne og uimodståelige vandmelonshake, som jeg tror blot består af frossen blendet vandmelon – og som selv i 35C varme slukker tørsten ❤

Om vinteren kan man vælge mellem Lime og Ingefær Shake. Vi valgte Lime, som jeg vil tro, er lavet på samme måde som vandmelonshaken; frossen blendet lime.

Til frokost kan man vælge en hovedret og enten en suppe eller salat. Vi vælger altid suppen, for den er ekstraordinært lækkert krydret; der er silkeblød kylling i, samt sprøde champignons. Jeg valgte denne hovedret, Gai Aroy, som smagte helt fantastisk:

Kyllingebryst i rød karry garneret med stegte babymajs, sukkerærter, grønne asparges, shitake svampe, gulerødder og cashew nødder i en krydret kanel og rød karry sauce.

Da vi havde spist, gik vi ned til julemarkedet på Alex, som var på nippet til at slutte. Jeg tror, at 28. december var sidste officielle dag. Der er skøjtebane og masser af boder på pladsen. Efter en tur i Saturn og i Primark (just me) hang vi lidt ud ved skøjtebanen og nød solen. Det var fantastisk! Julestemningen kom retur med 500 km/t !

Laterpost fra 28/12-2015

Sø(v)ndag i Berlin

Søndag i Berlin lige efter jul er en stilfærdig dag, hvor de fleste butikker var lukkede, mens de venter på at holde søndagsåbent under januarudsalget. Vi startede dagens hos den lokale bager, hvor vi fik det store Frühstück für Zwei. Herefter gik vi ned til den lokale U-Bahn Spittelmarkt og tog til Rosa Lux, som ligger nær den lejlighed vi normalt bor i i Berlin.

Vi gik på Starbucks, og jeg fik mig en Toffee Nut Latte. Jeg elsker virkelig deres julelatte-varianter. Skøre, søde og lidt vamle – men jeg er jo til det vamle! Vi slentrede gennem baggårdene i Hackesche Höfe, og jeg købte lidt julepynt i Ampelmann Shop.

Vi satte kursen mod Volkspark am Weinberg og kom til at gå lidt forkert. Men nu er det jo sådan, at man ikke kan gå forkert i Berlin – det er bare ukendte oplevelser, der venter. Vi gik ned ad Oranienburger Strasse og passerede den jødiske synagoge, som var svært bevogtet. Guldkuplen skinnede smukt. Vi passerede også Tacheles, som har været en ‘kunsthus’, men pt er afspærret og ser meget faldefærdigt, men helt klart bevaringsværdigt ud.

Vi nåede legepladsen i Volkspark am Weinberg, og knægten spurtede rundt for at prøve det hele; trampolinen, karrusellerne, rutschebanerne … Og denne gang vovede han sig op i klatrestativet, som er så højt, at knægten hurtigt var højt over vores hoveder. Gys!! Vi har måske set lidt anspændte ud i ansigterne, men han klarede det i fin stil og så rutschede han ned ad den lange rutschebane. Han var helt oppe at ringe: ‘jeg turd! jeg turd!’ råbte han og stak os en high five hver gang han kom ned.

Vi gik en lille tur i Volkspark am Weinberg. Selv her midt om vinteren er parken skøn. Jeg elsker virkelig det sted, fordi det er så u-perfekt. Der er graffiti på væggene ved rosenbedene, og der hersker en smuk form for forfald, der gør parken til et hemmeligt, hyggeligt og spændende sted. Soppebassinet med sin afskallede turkis maling lyste op og mindede os om de gode varme timer, vi havde i sommer, hvor Nicholas badede i den nedgående sol.

Vi fik et bord på vores favoritsted Yumcha Heroes, hvor vi fik 5 slags dumplings og rolls. Helt igennem fantastisk, som sædvanlig. Godt mætte, gik vi ned til Alex, hvor der var fuld knald på julemarkedet. Nicholas’ øjne stod på stilke, for der var så meget at kigge på – lys, lyd, dufte og mange mennesker. Fra Alex gik vi hjem, og vi gik gennem Nikolai Viertel, da det var begyndt at blive mørkt.

Nikolai Viertel er Berlins ‘gamle’ kvarter, og også her var der julemarked med masser af julelys, stemning og hygge. De kan altså noget med julehygge, de tyskere. De giver den hele armen med lys og pynt, og det ser så smukt ud i vintermørket.