Humøret er i top 😄 Vi er netop kommet til sommerferiens sidste destination, Berlin. Og som altid var det som at få et dejligt varmt kram at komme hjem til den by, vi alle tre elsker så højt.

I det hele taget elsker vi at rejse i Tyskland.

Vi elsker den tyske natur, deres sprog, deres høflighed (og til tider det modsatte), deres humør, deres klima, og – ihvertfald til et vist punkt – deres mad. Og så er det simpelthen vidunderligt at suse ned af den legendariske Autobahn. Fra jeg var barn har jeg elsket denne ferieform. Jeg følte mig som Laura bag i prærievognen med kurs mod nye oplevelser og ukendte steder. Nærhed og frihed ohne Ende.

Vi føler os rigtig godt tilpasse i Tyskland, især i Berlin. Her er der højt til loftet – specielt for børnefamilier. Og så er – specielt Berlin – kantet, skør og lefler den ikke for nogen, og det er vi også vilde med. Men også Hamburg, Hannover, Rothenburg, Ahrensburg, Lübeck, Kiel, Heide, Füssen, Gößweinstein og alle de andre småbyer, jeg/vi har besøgt, har været fantastiske.

Vi oplever ofte, at vi skal forklare og nærmest forsvare vores rejsevalg, til den store nabo i syd. Tyskland opfattes ikke som super spændende. Og det er helt forkert. Tyskland er ikke blot Tyskland, men et kæmpe land med langt fra syd til nord og øst til vest. Man kan ikke besøge en by og sige “nå, SÅDAN er Tyskland”. Landet er meget mere mangfoldigt end som så.

I Ulla Terkelsen og Mirco Reimer-Elsters forbløffende gode samtalebog “Skønhed og skræk” siger Mirco, der er historiker, født i Tyskland, bosiddende i Danmark:

“Der er en underliggende kulturel arrogance og usikkerhed, der kommer til udtryk i en enorm nedladenhed over for tyskere. Eller rettere: Overfor, hvad man tror eller lader, som om tyskere er. Jeg kan ikke tælle, hvor mange gange jeg ‘for sjov’ er blevet kaldet pølsetysker. Hvis jeg skal tale rent ud af posen, er det helt vildt, en helt vild selvovervurdering fra dansk side. At danskere af alle mennesker taler grimt om den tyske kultur. En kultur som – sagt med al respekt over for mit andet, røde-hvide fædreland – altid har været mere betydningsfuld og bidraget markant mere til verden, end den danske nogensinde har”

Mirco Reimer-Elsters

Der bliver kigget skævt til mig, fordi jeg hører Sarah Connor. Helt forskrækket spørger min omgangskreds “nu er det vel ikke sådan noget schlager?” … Og hvad så, hvis det var schlager? Tyskland er så meget mere end schlager, øl og pølser. Det opdagede jeg, da jeg blev del af en stor vennegruppe fra Nordtyskland i min ungdom.

Jeg har læst Thomas Mann, Nora Krug, lidt Goethe og begge Christiane F’s bøger, så jeg kan ikke ligefrem påstå, at jeg er velbevandret i tysk litteratur. Der er ellers nok at ta’ fat på. Jeg hører tysk pop – Sarah Connor synger tysk pop, og jeg siger bare, at hendes sange, den poesi, den kærlighed, der ligger i hendes tyske sange er fantastisk! Hun rører mig dybt ♥️

Hätt’ nie gedacht dass es mal sowas gibt
Jetzt sing ich dir ‘n deutsches Liebeslied
Hätt’ nie gedacht dass es mal sowas gibt

Sarah Connor

Jeg er ikke vild med schlager, men jeg gad nu alligevel godt have oplevet Helene Fischers megashow med 150.000 syngende og dansende schlagerfans. Det kan jo noget, når så mange fanges af hendes sange. Alene oplevelsen – koncert med 150.000 mennesker – tænker jeg, ville efterlade mig Atemlos 🥳🪩