Der er noget fint ved at arve nogle af min fars møbler og ting. Give det nyt liv i en ny kontekst.

De to sofaborde, vi har arvet, er ældre end jeg – og med kridtstreger på undersiden, hvor vi legede ‘hule’, da vi var små.

Tænk, hvis bordet kunne tale; og fortælle om hele rejsen fra vores første hjem i Virum, hvor det stod, da jeg kom til i 1972.

Bordet flyttede med til Bistrup, til Holte, til Rørvig og nu tilbage til Holte.. Juleaftener, nytårsaftener, fødselsdage, diskofester, konfirmationer ..

Jeg har vasket og skuret de to sofaborde, for det trængte de til: træets fine årer træder så fint frem nu… Det er en hård, men også en god tid at gå igennem, når så mange minder dukker op i processen.