Sick of this head of mine
Intrusive thoughts, they paralyze

– Sza, Saturn

Det ramte mig som en forhammer i morges, at jeg måske mister min far, før han dør. Jeg havde ikke set det komme. Hvis han har demens, forsvinder han jo. Jeg savner at tale med ham allerede nu, og jeg fortryder, at jeg ikke gjorde det meget meget mere, da han var frisk.

Jeg er ikke klar til at sige farvel. Det stod klart for mig i morges, og det ramte mig som en forhammer. Jeg har været irriteret på ham, men det fordamper nu og erstattes af sorg. Nu er jeg irriteret på mig selv over, at jeg spildte tiden.

Sorg. Det er nok den følelse, jeg bedst kan bruge til at beskrive mine følelser omkring min fars situation. Jeg fik et hårdt svirp af en sorg, der mest af alt minder mig om den sorg, der ramte mig, da jeg som 28-årig mistede min mor.

Og jeg var igen uforberedt.

Til morgen, til træning, lyttede jeg til Sza’s fine poetiske sang om Saturn. Jeg kunne nemt drømme mig væk til Saturn, når det er svært. Kender du det? Jeg hænger fast i et paradigme, tror ikke længere på paradis – der må da være mere end dette? Jeg er så træt af mit hoved, forstyrrende tanker, der lammer mig. Der må være mere end det. Jeg har været her før.

Jeg HAR nemlig været her før, jeg har nemlig før mistet en forælder, så jeg ved, hvad der rammer mig.

Og jeg ved præcis, hvor lang tid ALDRIG er, og hvor ondt det gør, når ‘aldrig’ rammer ens bevidsthed, og det står klart, at aldrig er .. aldrig. Kaldet besvares aldrig, aldrig, aldrig. Det sidste er sagt. Det sidste kram. Aldrig igen.

Ikke nu igen. Jeg er ikke klar. Jeg har så meget, jeg ville sige til min og spørge om og bare være der med ham. Jeg er ikke klar til at sige farvel.

If there’s another universe
Please make some noise
Give me a sign
This can’t be life
If there’s a point to losing love
Repeating pain (why?)
It’s all the same
I hate this place

Stuck in this paradigm
Don’t believe in paradise
This must be what Hell is like
There’s got to be more, got to be more
Sick of this head of mine
Intrusive thoughts, they paralyze
Nirvana’s not as advertised
There’s got to be more, been here before

Life’s better on Saturn
Got to break this pattern
Of floating away
Find something worth saving
It’s all for the taking
I always say

I’ll be better on Saturn
None of this matters
Dreaming of Saturn, oh

If karma’s really real
How am I still here?
Just seems so unfair
I could be wrong though
If there’s a point to being good
Then where’s my reward?
The good die young and poor
I gave it all I could

Stuck in this terradome
All I see is terrible
Making us hysterical
There’s got to be more, got to be more
Sick of this head of mine
Intrusive thoughts, they paralyze
Nirvana’s not as advertised
There’s got to be more, been here before

Life’s better on Saturn
Got to break this pattern
Of floating away
Find something worth saving
It’s all for the taking
I always say

I’ll be better on Saturn
None of this matters
Dreaming of Saturn, oh

❤️‍🩹