Tivolitur

Vi havde taget fri på knægtens 12 års fødselsdag. Knægten havde selv lagt planen: Far skal lave brunch, vi skal i Tivoli og have burgers på Sally’s Diner.

Så vi tog i Tivoli. Midt i højsæsonen, midt i sommerferien – men en fødselsdag kan man jo ikke sådan flytte! Der var den længste kø, jeg nogensinde har set, ved hovedindgangen. Uanset om man skulle købe billet eller havde årskort, skulle man stå i samme kø. Vi gik rundt om hjørnet og tog den anden indgang – her var der bedre styr på det, vi stod i kø i 1/2 times tid, og det gik relativt hurtigt med at vise Coronapas og scanne årskortet.

Knægten har wild card, så vi startede med at stå i kø for at trække hans turpas i en af de meget få automater. Vi købte også nogle billetter, for det kan ikke betale sig med to turpas til os voksne (490kr), fordi de lukker for mange ind, hvilket kraftigt begrænser antallet af ture, man kan nå på de travle dage i højsæsonen. Geheimtipp: Man behøver ikke at købe billetter, for man kan betale med Dankort i forlystelserne 😅

I løbet af eftermiddagen nåede vi at prøve Den Flyvende Kuffert, Galejen og Minen, som alle koster 60 kr pr person, dvs. billetter for i alt kr. 360. En besparelse på kr. 130 i fht. 2 almindelige turpas. Vi kunne måske have presset en eller to forlystelser mere ind, men SÅ sjovt er det heller ikke at stå i kø en hel eftermiddag.

Vi gik en runde for at se på haven og på mylderet af mennesker. Der var sindssygt mange mennesker, men det er jo også højsæson.

Efter 1 1/2 år med afstand er det befriende at se, hvor hurtigt alt det med afstand er fuldstændig glemt. Jeg har hele tiden rystet på hovedet af dem, der sagde, at vores adfærd aldrig vil blive den samme igen efter Corona. Ta’ i Tivoli og se – vi mennesker er flokdyr, og der skal mere til for at ændre vores adfærd.

Hvordan var jeres Tivolitur?

Jeg synes faktisk ikke, at det var så sjovt at være i Tivoli denne gang. Jeg synes, at haven mister sin magi, når der er for mange mennesker på alt for lidt plads. Det, der skulle være sjovt, drukner i køer og puffen og masen. Samtidig er det hundedyrt! En af fordelene ved årskortet er forsvundet, nemlig at man undgår betalingskøen.

Når man køber drikkevarer, får man et glas med 5 kroners pant på. På papiret en god idé, men i praksis not so much. Vi gik rundt i haven med vores glas i lang tid, før vi fandt en automat, der fungerede. Flertallet af automaterne var enten fyldte eller fungerede ikke. Desuden var automaterne møgbeskidte, klistrede og ulækre. Superklam løsning, og mange smider da også glassene i skraldespanden.

Det er Tivolis velsignelse og forbandelse på samme tid, at det ligger midt i byen og ikke kan udvide. Helt forståeligt har de fyldt alt for mange forlystelser ind på alt for lidt plads for at maksimere indtjeningen. Der kommer ikke færre mennesker i Tivoli i fremtiden, og det virker lidt som Tivoli er ved at blive kvalt i sin egen succes.

Det må give anledning til panderynker på Tivolis hovedkontor. Hvis de prøver deres eget produkt i højsæsonen, vil de opleve, at det nogle gange er et skidt produkt, man får.

Oplevelsen svarer ikke til billederne på hjemmesiden, hvor der stort set ikke er mennesker på nogle af billederne. Selv på deres Instagram er der langt mellem gæsterne, og de få, der er, ser glade ud. Det er præcis den oplevelse, man drømmer om, men virkeligheden er blot ganske anderledes.

Coronatips til bilferien 2021

For at være helt ærlig så havde jeg svært ved at glæde mig til sommerferien i år. Faktisk troede jeg ikke helt på, at vi kom afsted. Med alle de restriktioner, særregler og begrænsninger, der ændrede sig konstant i de forskellige lande op til vores afrejse 28. Juni.

Vi havde besluttet os til at holde fast i vores plan og køre i fuld fart mod muren. Ikke noget med at gå i panik og revidere planer. Vi forventede en masse bøvl, lange køer og rigid kontrol af Coronatests og -pas ved alle grænser, hoteller og restauranter. Virkeligheden viste sig at blive helt anderledes.

Ro på!

Efter 3 uger ved rivieraen, ved Gardasøen og til slut i Berlin, så ved jeg nu ét og andet. Og her er mit råd: Ro på. Reglerne er værre på papiret end i virkeligheden.

Inden afrejse

  • Hold dig opdateret via EUs reopen website (der er også en app, men websitet er bedre)
  • Vi udfyldte og indsendte Person Locator Form’en, som Italien kræver. Print og ta’ den med.
  • Vi udfyldte og indsendte franske tro og love erklæring. Vi udfyldte begge forms og havde dem med, men vi viste dem ikke nogen stedet.
  • Download Luca-app’en til brug i Tyskland på caféer, restauranter, hoteller, museer etc. I app’en kan du desuden finde gratis teststeder.
  • Du behøver ikke købe FFP2 mundbind hjemmefra. De fås overalt i Tyskland og er meget billigere.
  • Det er også en god idé at downloade de forskellige Smittestop-apps fx Tysklands Corona Warn App, Italiens Immuni og Frankrigs TousAntiCovid, som du så aktiverer, når du er i det pågældende land. De virker som vores Smittestop app og advarer dig, hvis du har været nær en smittet. Husk at skifte over til vores egen Smittestop, når du kommer hjem.
  • Tilmeld dig Danskerlisten i det land, du befinder dig i, så får du push-meddelelser, når der kommer ændringer i rejsevejledningen.

Hvordan fungerer det med tests?

Der kræves ofte negativ test eller gyldigt Coronapas, når man krydser en grænse. Det er en regel, så det skal man selvfølgelig overholde. Det er lidt som at ha’ kørekortet med, selvom man ikke viser det til nogen.

Min mand er vaccineret, og jeg var delvis vaccineret de første 14 dage af vores ferie, og fuldt vaccineret den sidste uge. Vores søn er 11 år og ikke vaccineret.

Når det så er sagt, så kan det være umuligt at blive testet fx i visse dele af Sydfrankrig. Vi kørte rundt til flere apoteker dagen før vores afrejse til Italien, og det kunne ikke lade sig gøre. Turistinformationen trak på skuldrene – efter de havde ringet forgæves rundt til en lang række apoteker for os – og sagde undskyldende “typical French”.

Vi købte selvtests undervejs, og på den måde kan man altid tjekke op på sin status, når man ikke kan blive testet formelt. Det vigtigste er ikke at kunne fremvise et negativt testresultat men at begrænse smitten. Myndighederne kan altid henvise til et teststed, når/hvis de kræver et testresultat.

På hele vores tur på 3 uger viste vi ikke test nogen steder – hverken i Frankrig, Italien, Østrig eller Tyskland. Vi viste Coronapas 2 gange i Berlin, og det kunne vi have undgået ved at have valgt et bord udendørs. Vi blev aldrig afkrævet test på vores søn på 11 år.

FFP2 mundbind?

I Tyskland er det på papiret kun FFP2 masker, som må anvendes. Ikke de lyseblå, vi kender hjemmefra. Virkeligheden er dog en anden. I Berlin er de lyseblå mundbind langt mere udbredt, selv blandt personalet i tog/bus og politiet. Vi brugte derfor de lyseblå mundbind på vores ferie. De er langt mere behagelige i 32C varme end FFP2.

Konklusion efter 3 uger i Europa

Efter 3 uger i Europa er vi ved at være hjemme igen. Meget af det, vi frygtede omkring rigide regler og besvær, blev slet ikke til virkelighed. Jeg håber, at min beretning vil være med til at give dig ro i maven, hvis du overvejer en tur sydpå.

Når vi en dag vender tilbage til et liv med mindre Corona og færre regler, så tror jeg, at vi vil sætte pris på de åbne grænser og den lette og ukomplicerede adgang til andre EU lande, som EU står for.

Det glæder jeg mig i hvert fald til – for bekymringerne omkring restriktioner, regler, formularer, tests, gyldighed, coronapas og det løse gjorde, at jeg ikke rigtig kunne glæde mig til denne ferie. Og forventningens glæde er – om ikke den største – så i hvert fald halvdelen af en god sommerferie for mig.

Zoo Berlin

I dag var vi i Zoo Berlin. Det var meget lummert, og solen skinnede fra en diset himmel. Temperaturen lå på 29-30C. Måske ikke det optimale vejr at spadsere rundt i Zoo, men for vores knap så lille dyrenørd på snart 12 år er det et af feriens højdepunkter. Et andet plejer at være Gardaland, men det droppede vi igen i år pga. CoVid19.

Vi købte billetter online til fredag kl 12-16. Man skal ikke gå med mundbind i Zoo, da det er en udendørsforanstaltning. Ellers var jeg omkommet i dén hede.

Vi startede hos Pandaerne – de to pandaunger var meget livlige og helt vildt nuttede.

3 x Panda
Ulven kiggede forbi
Isbjørn svømmede i sit bassin

Vi kom meget tæt på dyrene denne gang. De var meget nysgerrige og aktive, så det var spændende.

Vi så endda kasuaren – den farlige fugl fra Sebastian Kleins bog om farlige dyr. Det var et kæmpehit hos vores dyrenørd, og vi stod længe og kiggede på den store løjerlige dinosauragtige fugl med de blå fjer og knold på hovedet.

Til sidst var vi voksne færdige, men dyrenørden insisterede på, at vi SKULLE se gorillaungen på 5 måneder. Det var godt, at han insisterede, for det var den mest bedårende lille skabning, der hang på sin mor og kiggede frækt ud på verden med sine sorte øjne.

Efter små 20.000 skridt i små 30 graders varme var vi møre og tog bussen hjem til hotellet. Vi holdt en kunstpause og lå med stængerne oppe, indtil vi var nødt til at sætte poterne på asfalten igen for at komme ud at spise.

Vi havde booket bord til klokken 20 på Madami blot 750 meter væk. Da vi kom ud af hotellet var det meget kraftigt regnvejr, og vi løb langs bygninger, under parasoller via arkaden i Kaufland over til Rosa Luxemburg Strasse.

Vi fik bord indendørs og skulle vise Coronapas (kun os voksne). Vi bestilte menu #2. Den har vi fået før, og den er fantastisk! Denne gang var det bedre end nogensinde.

Madami menu #2

Ikke alt var som det plejer. Der plejer at være run på. Det var fredag, og restauranten var næsten tom. Deres anden restaurant lige om hjørnet er fortsat lukket pga CoVid19. Udenfor var der ingen ledige pladser, for der kræves ikke Coronapas udendørs. Normalt er der rift om bordene inde og ude.

Ferielæsning

Mette og jeg er ikke enige om metoden, men alligevel enige om målet: Det bedste for Danmark. Jeg er stolt af vores statsminister, selvom jeg ikke stemmer på hende. Hun gør det godt, på sin måde.

Derfor er denne bog så spændende. Den giver et godt indblik i de politiske processer og den hverdag, der også er, når kameraet er slukket. For der er hverdag og mere end øjet ser. Det er et hårdt liv, hvor jobbet bliver en opgave og et kald. Der er ikke meget tid tilovers til familie og venner. Man er altid på. Altid under luppen. Altid genstand for fortolkninger, kritik og mandagstrænere.

Jeg ville ikke være politiker. Det blev et nej tak fra mig i sin tid. At være med til borgermøder, dele flyers ud, diskutere, landsmøder, valgtilfordnet, hænge plakater op og være med til valgfester – det har jeg prøvet. Der er kort vej til magten for den, der vil og tør. Nogle gange kan jeg ikke lade være med at tænke på, om prisen ikke er for høj, fordi forståelsen er for lille.

Bilferie i Europa i skyggen af CoVid19

Vi har udfyldt papirer både til Italien og Frankrig, men de er ikke kommet i brug.

Vi blev testet hjemmefra, men har ikke vist hverken testresultat eller Coronapas. Hverken ved grænsen til Tyskland, Frankrig eller Italien. Vi er selvfølgelig testet inden afrejse og overholder vores del af aftalen.

Da det viste sig at være umuligt at blive testet i Frankrig, var vi nødt til at springe testen over, da vi skulle videre til Italien. Ved grænsen til Italien var der heller ingen kontrol, så vi kørte endnu en gang over en grænse uden at blive kontrolleret.

Vi bruger mundbind, når de lokale bruger mundbind. Dvs kun indendørs og i de fleste butikker. Alle er meget pragmatiske omkring det.

Der er ingen udenlandske turister i Frankrig, bliver spændende at se i Italien ..

Når enden er god …

Vi regnede med, at vi kunne se kvartfinalen på en af de 38 kanaler på hotellet. Mais non. Når Frankrig ikke spiller, så sender de ikke nødvendigvis alle kvartfinaler i TV 🙄

Men vi fandt en løsning:

Og når enden er god, er alting godt:

Andet stik: Verden er i farver igen!

Lørdag 20:20 havde jeg tid til mit andet stik. Vi skulle egentlig have været afsted på ferie tidligt lørdag morgen, men udskød det til søndag morgen pga. vaccinationen.

Da vi så gik videre i EM, viste det sig at være midt i – eller i hvert fald i slutningen af en de allervigtigste fodboldkampe siden ‘92. V

i hørte de sidste 2 mål i bilen, og jeg fik mit stik i ført min gamle landsholdstrøje. En for alle … 🇩🇰😜

Og i morgen klokken 3:30 ringer vækkeuret, og vi skal afsted på ferie! Alt er pakket og klart, og vi er forberedt til tænderne på at være nogle af de første turister i et nyt og anderledes Europa efter pandemiens hærgen.

Junilisten

Juni måned er ren nedtælling. Nedtælling til sommerferie. Det bliver hårdt, men sådan er juni jo. Jeg har mere end fuld plade på jobbet, og det HELE skal lukkes inden 26. juni. Det er målet, og jeg når det. Derudover står måneden på ferieforberedelser og fødselsdagsfejring

  • Bestille FFP2 masker – det er de eneste masker, som er tilladt i Tyskland
  • Fejre vores søns 12 års fødselsdag med familien
  • Bestille og betale de sidste overnatninger på ferien
  • Sidste stik 26. Juni og afsted på sommerferie 27. Juni
  • Forberede ferien i Sydfrankrig; hvad skal vi se og opleve? Har du tips, så fyr dem af i kommentarerne ❤
  • Betale det sidste af ferien i Frankrig. Voucheren fra sidste års aflyste ferie i Frankrig dækker det meste
  • Hvis det bliver solskin, så vil jeg nyde det
  • Jeg vil passe mit løbeprogram
  • Bestille den lyserøde glimmerblazer hjem fra Next, som jeg længe har luret på
  • Bestille Kiko Skin Trainer hjem, så min make up ikke smatter ud i den sommerhede, jeg planlægger at bevæge mig ud i
  • Måske smide mundbindet
  • Fejre midsommer og krydse fingre for mere sol i juni end i maj

Første stik: Verden er i farver igen!

Jeg fik min første vaccine i aften. SÅ vildt! Omsider! Endelig! At Long last! Jeg havde sommerfugle i maven, og det var nærmest surreelt at stå der i køen og vente på min tur. Kom nu, kom nu, kom NU!!

Det var så fin en oplevelse – ja, måske nærmest lidt kedelig. Vaccination på samlebånd – ja, så har jeg oplevet det med! Heldigvis havde jeg en veninde med, og det var så fedt at kramme hende bagefter!

Min tid lå midt i Melodi Grand Prix, og det så vi sammen med gode venner. Midt i det hele brød vi op og kørte til vaccination, hvorefter vi kørte tilbage og hyggede os til ud på de små timer. Den bedste aften siden i torsdag 😀

NU er der lys for enden af tunnelen!

Vaccination Walk

Verden er i farver (igen)

I går var vi til den første koncert i noget, der føles som årevis. Jeg har længtes efter denne dag. Følelsen af frihed, høre god musik i venners lag, slå håret ud og bare lytte. I går var det Lis Sørensen, og det var den bedste koncert. Tænk, at noget så simpelt som at gå ud og gå til koncert rører mig til tårer.

Livet kom
Og tog mig tilbage igen
Aldrig vil jeg glemme
Havets blå
Verden er i farver nu

– Lis Sørensen

Ja, verden var pludselig i farver igen. Mens vi sad og ventede, tjekkede jeg lige ind på vacciner.dk – og endelig ENDELIG kunne jeg bestille tid. Jeg var ved at tabe telefonen og råbte op til min ven fra samme årgang (72) “bestil tid – bestil tid – det er os nu”, mens jeg febrilsk bladrede ned over datoerne.

22. maj var den tidligste tid. Der var kun 3 ledige tider. Jeg klikkede klikkede på en tid, som forsvandt, og så forsvandt nr 2 også, og jeg hamrede min fede finger ned på nr 3 tid og fik den! Det er i overmorgen!

Med 2. tid samme dag som vores ferie starter. Det ku’ være mere optimalt, men det kunne også være meget værre. I samme øjeblik gik Lis Sørensen på scenen og gav et brag af en koncert. Og pludselig PLUDSELIG var verden i farver igen!

Med vaccinen ryster vi os fri af Coronaens svøbe, og vi kan gå til koncerter og rejser og kramme og drikke vin med gode venner.

Tæt på ækvator

Langt væk fra månen

Tæt tæt på solen

Sidder vi nu

Og glor på pelikaner

Døde vulkaner

Og ved vi lever lige nu og her

– Lis Sørensen

Det sjove er, at jeg ikke var den store Lis Sørensen fan. Altså, jeg kender hendes sange, kan synge med på de fleste, og de er del af mit soundtrack. Men jeg blev fan af hende dér på Halvandet. Hun synger så godt, hun giver sig selv, og hendes tekster rammer mig.

Hun sang sin nye sang “Isbjerg” om klimaforandringerne, hold nu kæft en smuk sang, og hun sang den med en intensitet, så jeg fik gåsehud.

Hun fortalte om, når de kørte på ferie i 70erne ved havet. Bilen var fyldt hunde, kaniner, pakkenelliker og hende og hendes bror på bagsædet. Bilen var fyldt med røg, og når de dristede sig til at åbne et vindue, blev de bedt om at lukke det, for ellers fik mor træk. Træk var noget af det farligste, man vidste i 70’erne. Det var meget vigtigt at undgå træk, meget farligere end røg 😅 Det er fuldstændig som jeg kender det fra bagsædet i mine forældres bil.

En lille løbetur senere

Øj, jeg var morgenmuggen tidligere. Det er jeg inderst inde stadig, men nu løb jeg 2×1 minut og gik 28 minutter ude i det solbeskinnede lysegrønne forår. Det gav lidt mere humør. Løb er altid en god idé, når hjernen nedsmelter.

Det er hårdt. Jeg er stadig i gang med løbeprogrammets uge 1, hvor jeg skal løbe 2×1 minut. Efter 1 minuts løb må jeg stoppe, jeg hoster af anstrengelse, hiver efter vejret og må have hovedet nedad. Det er så hårdt.

Uge 1 er den hårdeste uge i hele programmet. Jeg har gentaget uge 1 i en måneds tid nu. Nu går jeg snart videre til uge 2. På ugens sidste dag (søndag) skal jeg løbe 2 minutter nonstop. En Marathon for mig, og jeg ved, at det er min vilje, der skal trække mig igennem. Det bliver med blodsmag i munden, lunger der næsten hostes ud og et hamrende hjerte. Men jeg ved, at jeg kan 🤘

I næste uge går jeg videre til uge 2 efter en måneds tilvænning på uge 1. Man skal gå langsomt frem, når man er ældre, overvægtig og har en historik med overbelastningsskader. Det her skal fungere.

Breaking point

Jeg vågnede i morges. Jeg har fri og alt er godt. Eller .. det er det jo ikke helt. Jeg vågnede op med tårer i øjenkrogene. For det er ad helvede til. Vi er fanget i et gyldent bur. Der bliver passet godt på os, men jeg vil hellere være fri og kunne rejse min vej ned til sol og varme med min familie.

Jeg er ked af det så dybt ind, at nærmest kun et gok i nødden kan overdøve det. Eller en rejse langt væk herfra.

Jeg kan ikke mere Corona nu. Stop. Tak. Corona har inficeret mit sind, fyldt vat i min hjerne og tårer i mine øjne, stjæler mit humør, tynger mit hjerte, forkorter min lunte, gør mig træt og tung.. og hver gang tester jeg negativ. Jeg ER SÅ skide-negativ 😅

Når vi om nogle år kigger tilbage, så var det et fåtal, der fik CoVid19 – men vi slæber alle rundt med langtidsvirkninger af den psykiske effekt. Jeg har aldrig haft det så dårligt som nu. Selv ikke da jeg var i sorg.

Jeg tænkte, at det måske var overgangsalderen, der var på vej, men det er mere end det. Mine dårlige humørdage følger ikke min cyklus. De er der bare.

Jeg er træt af, at det føles som om vores sommerferie hænger i en tynd tråd. Alle dårlige nyheder pustes op, og det er svært at bevare optimismen. Igen. Jeg orker ikke en sommer herhjemme i kulde og regn som sidste år. Vi afsted, men uden vaccine ser det lidt sort ud. Jeg hader det. Og ja, jeg prøver at tænke positivt. Vi har ingen plan b. Vi kører til Sydfrankrig – hvis vi må – om 43 dage.

Og så holder vi en kæmpe fest
Inviter alle vores venner
Står helt tæt sammen
Og skåler på at vi er sammen
Gamle og unge og store og små
Ingen skal være alene hjemme
Ved du hvad jeg drømmer om?
At du vækker mig og siger: ‘Det er forbi!’ “

– Sarah Connor, uddrag af Bye Bye
Ferie i Danmark

Maj-listen

Vi startede maj med en mini-kroferie i Agerskov, hvor vi tilbragte 2 nætter og et par dage i skønne Sønderjylland. Mere om det!

Her er listen over nogle af de ting, vi skal i løbet af maj:

  • På udflugt til Rømø, Vadehavet og Møgeltønder
  • Spille ludo og Uno, læse De 5 og lave foto-årbog
  • Sove længe
  • Spise god mad
  • Spise rugbrødslagkage
  • Træne ankler – genstarte træningsprogrammet
  • Holde fast i at løbe et par minutter et par gange om ugen
  • Få en vaccine og indtil da (prøve at) tøjle min galopperende vaccinemisundelse 🧑‍🎤💉
  • Læse “Hvis vi ikke taler om det” og møde Leonora Christina Skov i den lokale boghandel
  • Læse “Kapløbet om vaccinen
  • Fastlægge de sidste detaljer i sommerferien og krydse fingre for EU Coronapasset
Tidevand på vej ind på Rømø

Op på hesten igen 🐴

Disclaimer: Langt whiner-indlæg om tidlig overgangsalder.. Når jeg sover og spiser godt, har jeg altid haft masser af overskud – og når jeg i perioder ikke forkæler mig selv med sund mad og rigelig søvn, så har jeg altid kunnet performe alligevel. Jeg har altid kunnet knokle mange timer om dagen, men nu er det som om jeg har ramt en mur.

30% af mit liv er minusdage

Grænsen for min formåen har flyttet sig. Det er som om min krop sætter ud. Jeg løber tør for energi, uanset om jeg sover 7-8-9 timer. Jeg orker ingenting, og når min cyklus kun er på 24 dage, så er det kun 17 dage hver måned, hvor jeg rent faktisk er rimelig velfungerende. Dvs. 30% af tiden er minusdage for mig. Det er altså meget!

Efter mange år hvor jeg intet har mærket til min menstruation, så er jeg nu begyndt at få kraftige smerter og migræne under menstruationen. Jeg har svært ved at sove og svært ved at fungere normalt. Jeg er overfølsom og pirrelig et par dage op til, hvor jeg er parat til at opgive alt. Og jeg mener: A L T. Min selvtillid styrtdykker, og jeg er parat til at råbe P I K og skride fra det hele. Men et par dage efter er alt ok igen. Psykisk, i hvert fald.

Psykisk er jeg begyndt at frygte de 30% – den uges tid, som jeg kan rive ud af kalenderen. Jeg er begyndt at planlægge efter det. Så få vigtige møder som muligt, helst ingen aftaler, for jeg ved ikke, om jeg kan, og jeg vil ikke presse mig selv. Jeg kan som regel godt – med Panodil og Ipren i max dosis, så går det lige. Sådan har det ikke været før. Det er tiltagende, og det er ikke særlig fedt. Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op.

Oveni det ligger hele Corona’en ovenikøbet og stjæler energi, fordi alt det gode og sjove (fx ferier, fødselsdage og oplevelser) er suget ud af livet.

Ondt over det hele

Jeg har ondt i fødder, hofter, ryg og mellem skulderbladene. Jeg har fået skader pga løb, og det mærker jeg i det øjeblik, jeg sætter fødderne på gulvet om morgenen – AV! Dertil de kraftige menstruationssmerter (3 dage hver måned) og migræne (1-3 dage pr måned). Jeg er gået fra ikke at have ondt til altid at have ondt et eller andet sted.

Forleden var det min højre skinnebensknogle, der gjorde sindssygt ondt og holdt mig vågen den halve nat. Det er gået væk igen, men hvad gik det ud på? Jeg har også restless legs, men magnesium hver dag holder det rimeligt nede.

Stolt?

Jeg ikke særlig stolt af mig selv længere. Det er som om jeg har mistet kontrollen over min krop. Jeg kan ikke længere genkende den og dens signaler. Jeg kan ikke identificere mig med, at det altid gør ondt et eller andet sted. At der er så meget, jeg ikke kan. Så til hverdag ignorerer jeg det. Når det er slemt dæmper jeg det med ipren og panodil.

Jeg er blevet det, jeg svor, at jeg ikke ville. En begrænset svag whining bitch.

Udsigt til overgangsalder ?

Meget af ovenstående skyldes sikkert, at min krop er under ombygning. Jeg er 49. Der er overgang forude. Den største ombygning siden puberteten, tænker jeg. Jeg er total udmattet, træt af at have ondt og godt på vej til at blive seriøst overvægtig.

Min krop tåler ikke det samme som tidligere, og det vækker en enorm vrede i mig. Hvis det ikke var, fordi jeg er udmattet, så ville jeg bide tænderne sammen, træne hårdt, løbe mere, spise mindre og kæmpe mig ud af det. Men jeg kan simpelthen ikke. Jeg orker det ikke.

Sick and tired of being sick and tired

Det er lidt som om, at mit liv er gået i stå. Jeg er træt af at ligge på sofaen og falde i søvn inden 21. Jeg er træt af at have ondt, være i underskud, i dårligt humør og i dårlig form. Det er så langt fra mig som person og slet ikke sådan jeg havde forestillet mig mit liv. Hvad hvis det kun bliver værre herfra?

Det er sådan, det skal være

Jeg vil have et aktivt liv. Jeg vil være i stand til at gå 10.000 skridt om dagen, jeg vil have mere overskud og slippe for at have ondt. Det synes jeg egentlig ikke er ambitiøst, men som jeg har det er det MEGET ambitiøst.

Hvad gør jeg?

  • Jeg fortsætter med at træne mine ankler, så jeg kan gå 10.000 skridt uden at få ondt
  • Jeg fortsætter med løbeprogrammet for ældre og overvægtige på laveste blus (jeg løber pt 2 minutter 3 gange om ugen – yay)
  • Jeg spiser sundt det meste af tiden og forsøger at få min nattesøvn
  • Håber på, at det bliver bedre ..

April listen

I april vil jeg glemme rent, at det var vinter ..

  • Nyde de sidste dage af påsken
  • Krydse fingre for forår og nul april-sne
  • Finde overskud til at løbe 2 gange om ugen x2 minutter
  • Droppe vinterfrakken og finde et sted i solen
  • Læse Marie Brixtoftes ‘Kun når det regner’ – den er hård og virkelig rørende
  • Gå ture – nå 10.000 skridt måske 3 dage om ugen
  • Spise stenbiderrogn
  • Svaske gulv med vores nye Combowasher, der både støvsuger og vasker ( = svasker!) på én gang. Den er genial!
  • Gulvsvaskeren larmer, men den bagatel klarer mine nye grønne AirPods Max med noise reduction
  • 12 års bryllupsdag – T O L V! Det kan vi forhåbentlig fejre med en middag. Måske udendørs, man ved jo aldrig med de restriktioner ?!
  • Mit drømmescenarie er middag på Rørvig Kro – præcis som for 12 år siden – og noget med rabarber 💞
  • Nyde de 60% af måneden, hvor jeg er rimelig normaltfungerende – uden menstruationssmerter, PMS og migræne. De sidste 30% af tiden skal bare overstås. Overgangsalder stinker.
  • Har jeg nævnt, at sne og frost IKKE står på listen?