Vi havde taget fri på knægtens 12 års fødselsdag. Knægten havde selv lagt planen: Far skal lave brunch, vi skal i Tivoli og have burgers på Sally’s Diner.

Så vi tog i Tivoli. Midt i højsæsonen, midt i sommerferien – men en fødselsdag kan man jo ikke sådan flytte! Der var den længste kø, jeg nogensinde har set, ved hovedindgangen. Uanset om man skulle købe billet eller havde årskort, skulle man stå i samme kø. Vi gik rundt om hjørnet og tog den anden indgang – her var der bedre styr på det, vi stod i kø i 1/2 times tid, og det gik relativt hurtigt med at vise Coronapas og scanne årskortet.

Knægten har wild card, så vi startede med at stå i kø for at trække hans turpas i en af de meget få automater. Vi købte også nogle billetter, for det kan ikke betale sig med to turpas til os voksne (490kr), fordi de lukker for mange ind, hvilket kraftigt begrænser antallet af ture, man kan nå på de travle dage i højsæsonen. Geheimtipp: Man behøver ikke at købe billetter, for man kan betale med Dankort i forlystelserne 😅

I løbet af eftermiddagen nåede vi at prøve Den Flyvende Kuffert, Galejen og Minen, som alle koster 60 kr pr person, dvs. billetter for i alt kr. 360. En besparelse på kr. 130 i fht. 2 almindelige turpas. Vi kunne måske have presset en eller to forlystelser mere ind, men SÅ sjovt er det heller ikke at stå i kø en hel eftermiddag.

Vi gik en runde for at se på haven og på mylderet af mennesker. Der var sindssygt mange mennesker, men det er jo også højsæson.

Efter 1 1/2 år med afstand er det befriende at se, hvor hurtigt alt det med afstand er fuldstændig glemt. Jeg har hele tiden rystet på hovedet af dem, der sagde, at vores adfærd aldrig vil blive den samme igen efter Corona. Ta’ i Tivoli og se – vi mennesker er flokdyr, og der skal mere til for at ændre vores adfærd.

Hvordan var jeres Tivolitur?

Jeg synes faktisk ikke, at det var så sjovt at være i Tivoli denne gang. Jeg synes, at haven mister sin magi, når der er for mange mennesker på alt for lidt plads. Det, der skulle være sjovt, drukner i køer og puffen og masen. Samtidig er det hundedyrt! En af fordelene ved årskortet er forsvundet, nemlig at man undgår betalingskøen.

Når man køber drikkevarer, får man et glas med 5 kroners pant på. På papiret en god idé, men i praksis not so much. Vi gik rundt i haven med vores glas i lang tid, før vi fandt en automat, der fungerede. Flertallet af automaterne var enten fyldte eller fungerede ikke. Desuden var automaterne møgbeskidte, klistrede og ulækre. Superklam løsning, og mange smider da også glassene i skraldespanden.

Det er Tivolis velsignelse og forbandelse på samme tid, at det ligger midt i byen og ikke kan udvide. Helt forståeligt har de fyldt alt for mange forlystelser ind på alt for lidt plads for at maksimere indtjeningen. Der kommer ikke færre mennesker i Tivoli i fremtiden, og det virker lidt som Tivoli er ved at blive kvalt i sin egen succes.

Det må give anledning til panderynker på Tivolis hovedkontor. Hvis de prøver deres eget produkt i højsæsonen, vil de opleve, at det nogle gange er et skidt produkt, man får.

Oplevelsen svarer ikke til billederne på hjemmesiden, hvor der stort set ikke er mennesker på nogle af billederne. Selv på deres Instagram er der langt mellem gæsterne, og de få, der er, ser glade ud. Det er præcis den oplevelse, man drømmer om, men virkeligheden er blot ganske anderledes.