Altså, jeg tænker, at det her er noget, jeg fortrænger hvert år. Hvor HÅRDT det er at vende tilbage til hverdagen. Mit kaffeindtag er på 3 dage steget med 800%, min nattesøvn er ikke-eksisterende, mit stressniveau er tårnhøjt, og selvom neglene er lakerede, så er det med det alleryderste af neglene, at jeg har klaret mig igennem de første uger. Glemt er alle forsætterne om at starte i fin stil med ro og zen over hele linien.

OK. Det er også ambitiøst:

• Skolestart: 5. klasse kombineret med præteenager med omvendt døgnrytme
• Vægtreduktion og træningsstart oveni
• Vigtige præsentationer på job
• Insisterende imposterfølelse og stress over stadig at føle mig ny i job
• Følelsen af at jeg ikke nød ferien nok. I nat ærgrede jeg mig over, at jeg ikke nød vores pitstops på rastepladserne ned gennem Europa nok!
• Og ikke et ord om Corona .. still here, still not welcome!