Vi deltager ikke i fællessang, for der er ingen, der synger her. Kun mig i bilen 😆 Jeg elsker at synge – det har jeg altid gjort. Nogle af mine tidligste minder er bilturene til Rørvig, hvor vi sad på bagsædet i folkevognen i tyk cigaretrøg, uden sikkerhedsseler og skrålede med på Shu-Bi-Dua.

Den sidste sang, jeg sang, var “Solen er så rød mor” – den bad min søn mig synge en dag for nylig, her under Coronanedlukningen. Han elsker den sang. Den er også fantastisk ❤️ Heldigvis synger han også gerne med på sine yndlingssange. Jeg elsker lyden af hans stemme. Den går lige ind i mit hjerte og får det til at banke hurtigere af lykke.

Hvis jeg skulle vælge en fællessang så ville jeg vælge “Lyse nætter” med Alberte. Efter jeg fandt ud af, at sangen handlede om Alberte Windings mor, som var død, fik sangen en ny betydning for mig. Den beskriver så fint det forår, der ubønhørligt kommer, når man har mistet. Det bliver altid forår og lyst igen. Uanset hvor mørkt det er.

Nu kommer fuglene igen
Og lyset vælter pludselig ind
Det kommer gennem alle sprækker
Lyse nætter er tilbage.

Alt, hvad der rørte sig blev gemt
Da du var rejst var det så nemt
Men hjertet ved godt, hvad det ønsker sig
At pynte sig for dig

Du er tilbage, du er hos mig
Du er tilbage, med varme dage
Du er hos mig

Nu kommer lydene igen
Og verden vælter pludselig ind
Med parasoller og sandaler
Bølger maler alt i sand

Jeg havde huset fuld af vind
Og nye frugter båret ind
Men hjertet ved godt, hvad det ønsker sig
At pynte sig for dig

Du er tilbage, du er hos mig
Du er tilbage, med varme dage
Du er hos mig

– Alberte

Under oprydningen i mine gamle ting fandt jeg en mappe, som min mor har lavet. I den har hun sirligt gemt de tegninger og små breve, som jeg har skrevet til hende som barn.

I mappen var også en enkelt af hendes tegninger af en hat, hun selv designede og som min mormor lavede til hende. I pilleæskefacon. Min mormor var modist og kunne lave de vildeste hatte 👒