Optimisme

Lige nu rimer autisme på optimisme her hos os: Vi har fået en invitation til indledende møde med kommunens autismekonsulent, og børnehaven har fået tildelt ti timers ekstra hænder til Nicholas’ gruppe. Efter at have talt med diverse personer og afdelinger på kommunen i sidste uge, herunder ældreområdet, så har jeg nu sendt en mail…

Rimer på optimisme?

Jeg er godt klar over, at det lyder rimelig mærkeligt, når jeg skriver det; jeg er gået ned i tid. Nu skal jeg kun arbejde 37 timer om ugen. Men når jeg kommer fra gennemsnitligt 10-12 timers overarbejde pr uge, så er det altså noget, der kan mærkes. Pt føles det som om hver dag…

Endnu en krævende mor …

Nogle gange læser jeg noget, der bare rammer lige på kornet – i dag læste jeg indlægget Den Krævende Mor fra udfordret.dk, og jeg blev rørt helt dybt ind i hjertet, for det er sådan det nogle gange føles at være en ‘anderledes mor’ end de andre – og jeg håber virkelig, at det er…

Om at bide den hånd, der fodrer en

Så kom brevet med afslaget på den ansøgning, vi ikke har lavet og heller ikke har behov for at lave. Afslaget er baseret udelukkende på invitationen til netværksmøde på børnepsyk og ikke andet. I invitationen står der intet om diagnoser eller noget – blot en enkelt linie om tid og sted. Ud fra invitationen til netværksmøde,…

Nye strategier søges

Som nævnt har Nicholas perioder, hvor han ty’r til lettere selvskadende adfærd. Hvis jeg kendte løsningen på det, havde jeg stoppet det for længst. Det sker ikke ofte eller jævnligt. Det sker sjældent, men det sker, for det er tilsyneladende en af hans måder at reagere på. Selvskadende adfærd er et af autismens tegn. Det…

Eksplosioner

I sidste uge knaldede Nicholas som nævnt sit hoved i gulvet så hårdt, at tæppets mønster stadig er helt tydeligt i hans pande. I ren frustration. Da jeg prøvede at tale med ham om det, gik han i panik. Han vil ikke tale om det. Jeg sagde, at han ikke må gøre det, og han gik…

Tømmermænd

Jeg har ondt i skallen. Det er selvforskyldt. Dumt, og jeg gør det aldrig igen. Indtil næste gang. Nej, jeg har ikke tømmermænd. Heller ikke migræne eller træningshovedpine. Næ, jeg knaldede skam hovedet ned i bordet i ædru tilstand til et møde. Virkelig virkelig dumt. Det var i frustration over en opgave, min kollega og…

Uventet afslag

Har allerede fået afslag fra kommunen. Har ikke engang nået at søge og ved heller ikke hvad jeg skulle søge om. Men nu ved jeg i hvert fald, at jeg ikke kan få det. Hvad det så end er. Jeg har 4 uger til at klage, så jeg skal lige undersøge hvad afslaget går ud på –…

Hul igennem

Det var min mail, der gjorde forskellen. Jeg fik besked om, at jeg bliver ringet op af vores sagsbehandler i morgen. Hun er på kursus i dag. Jeg er så glad. Måske vender vores held nu. Det er modigt sagt, for Allan er på hardcore penicillin pga en infektion i maven. Godt, han gik til…

Hvem?

Jeg arbejder stadig på at få fat i kommunen og finde ud af hvem der er min søns sagsbehandler. Jeg har i dag og i går talt med flere søde mennesker, der prøver at hjælpe på bedste vis. Jeg har fået flere mere eller mindre brugbare informationer: “Vi har ingen sag på din søn, så vi…

Tidlig indsats

På mødet gennemgik psykologen og børnelægen fra børnepsyk testresultaterne en gang til for Nicholas’ pædagog og psykologen fra PPR. Det var ‘rart’ at høre det igen. Altså, det er simpelthen så rædselsfuldt at høre det igen, men denne gang var jeg lidt bedre forberedt og fik fat i flere detaljer. Nicholas har autisme øverst, samt…

Når små ting bliver store

Jeg talte med Nicholas’ pædagog omkring Nicholas i morges, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det er under hendes kærlige og kyndige vinger han hører til. En af de andre pædagoger trak mig til side og sagde ‘jeg har købt en lille ting til Nicholas i Grækenland’. En smølfenøglering med lyd…

På hold

Jeg vågnede ved, at Nicholas puttede sig tættere ind til mig. Jeg havde netop drømt, at jeg var i gang med at pakke til vores næste ferie. I dag er vores sidste morgen. I dag kommer vi hjem. Ferien er slut. Følelsen i mit hjerte er sorg blandet med angst for at komme tilbage. Vi…

Spring ud i det!

Nicholas ville så gerne i poolen igen i dag. I går hang han som limet til min ryg med et meget fast (læs: kvælende) tag om min hals, så jeg forventede noget i samme stil. Han så nogle jævnaldrende børn hoppe i, og jeg viste ham, hvordan jeg hopper i, og så ville han prøve…

Kom og se det alle mand!

Knægten bad mig jo om at fortælle til børnehavens leder, at han har lavet pøller, for så bliver hun så glad. Det gjorde jeg så – på en e-mail. Altså, bare en linie i anden forbindelse, og se her hvad vores meget engagerede og helt enestående børnehaveleder svarede: Hej, Stort tillykke, det var flot. I må…

Et nyt sæt øjne

Chokket er ved at fortage sig, livet melder sig igen, sorgen er ved at erstattes af glæden, men vigtigst – jeg ser min søn med nye øjne. Det føles som en gave. Før var mit fokus meget på – ‘han bruger stadig ble, og nu er han 4 år, og den ældste i børnehaven med…

Knock-outs på stribe

Hospitalets diagnose var et kæmpechok på flere områder, og den blev leveret så kontant. I 2 ½ time hørte vi om diagnosen. Et rent bombardement af budskaber. Ikke så meget af det handlede om vores søn, men om diagnosen. Ikke én eneste positiv ting blev sagt om Nicholas, men tværtimod blev der leveret livsændrende knockouts på…

Alt for mange bogstaver

I går fik vi svar på udredningen. Det var et kæmpechok. Et kæmpeWHAM, der fuldstændig sendte os til tælling. Altså, vi var jo forberedte på, at der ’nok’ kunne være noget, men det går jo samtidig også så meget bedre nu end for et halvt år siden, og Nicholas er jo sådan en sød, social…

Kloge ord om at være mor

Nogle gange kan man tabe modet, nogle gange er det så sindssygt hårdt at kæmpe for sine børn. Men uanset hvilke kampe, der skal kæmpes, så stiller vi forældre op. Her er kloge ord fra en blog, jeg holder meget af – læs historien om en mor her. Kampen koster. Jeg betaler på mange andre…

Som man råber i bilen …

Det her er et (kl)ynkeindlæg. I morges fik jeg bare for meget, for jeg vågnede klokken 3 og spekulerede på Nicholas’ fremtid, på om jeg får mén og på mit arbejde og alt det jeg skal og ikke har overblik over. Det tilsammen er mere end rigeligt til at få hele min krop vækket og…