Tilbage fra barsel – hvordan?

Tænker lidt over hvordan det bliver. Hårdt uden tvivl. Anderledes. Jeg glæder mig – og så er jeg også lidt nervøs men allermest spændt. Jeg starter jo i et nyt job, hvor jeg skal lære en hel masse nye og spændende ting. Det elsker jeg!

Men er jeg den samme person? Det tænker jeg lidt på, for svaret er ikke helt entydigt. Jeg er ikke helt den samme længere. Jeg føler, at jeg har ændret mig på vigtige områder. Mine prioriteter er selvfølgelig helt anderledes nu – og det er jeg spændt på, hvordan kommer til at give sig til udtryk og hvordan det kommer til at fungere.

Oveni hatten har jeg fået styrket nogle kompetencer som fx omstillingsparathed, tålmodighed, planlægningsevne, overblik, evnen til at holde hovedet koldt i pressede situationer .. så det er ikke en dårligere medarbejder, Beauvais får tilbage, selvom der måske er lidt mos på rullestenen lige nu. Og det er til gengæld intet mindre end genialt, at de vælger mig til at arbejde med projektledelse og oveni tilbyder mig en projektlederuddannelse, for dén kompetence har jeg så rigeligt brug for både på jobbet og på hjemmefronten.

Men hvis jeg skal se min frygt i øjnene (det skal man jo indimellem), så frygter jeg at ende op i en suppedas, hvor jeg bliver hevet og flået i fra alle sider, som måske kan føre til, at jeg går ned med stress. Igen. Det er faktisk min værste frygt, fordi det var så smertefuldt sidst. Jeg frygter en fastlåst situation, hvor jeg konstant har dårlig samvittighed overfor NC, Allan, jobbet, mig selv, hjemmet, familien, veninderne osv osv.

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal styre udenom det, men jeg frygter, at det igen bliver noget med, at de ting, jeg holder af at gøre, som gør mig glad og giver mig energi, helt forsvinder fra mit liv, fordi der ikke er tid og overskud til det. Fordi jeg ikke formår at prioritere rigtigt, fordi jeg ikke altid reagerer hensigtsmæssigt under pres og stress.

Jeg er enormt bange for, at min træning og mine gåture med NC helt forsvinder, for hvordan skal jeg så kunne lade op, så jeg kan klare alle de ting, jeg simpelthen bare skal mestre?

Selvom det er dumt at skippe de energigivende ting, så er det altid dem, der ryger først, når komfuret brænder på. Det ved jeg af erfaring, for det var det, der skete sidst. Når jeg nu en gang har erfaret det, så må jeg prøve at holde fast i de energigivende ting, selvom døgnet kun har 24 timer. Jeg skal til stadighed arbejde med at prioritere – og prioritere rigtigt denne gang!

Jeg bliver en bedre mor, en bedre kone, en bedre medarbejder, en bedre veninde osv., når jeg regelmæssigt har mulighed for at tage en time-out i form af træning, motion eller bare en gåtur. Er det ikke sådan for alle, at de har brug for en time-out, hvad enten det så er i form af at fiske, træne, rejse, samle frimærker eller noget helt andet?

Jeg prøvede lige at finde nogle gode råd til at komme tilbage på job fra barsel. Det var ikke særlig meget, jeg fandt, da jeg googlede, men her er da lidt brugbart fra mama.dk:

Fra hønemor til arbejdshest

mandag 12.1.09 – Af Signe Eriksen Tonsberg.

Kan du huske arbejdsopgaverne? Hvordan skal dit barn klare sig uden dig? Og hvordan skal I få hverdagen til at hænge sammen? Forbered dig på at skulle tilbage på job – både praktisk og mentalt.

Måske glæder du dig og tæller ned. Måske har du en klump i maven, der bare bliver større og større, jo tættere du kommer på dagen, hvor du skifter fuldtidsmor på barsel ud med dit gamle visitkort. Dagen hvor du skal tilbage på arbejde. For mange gør det ondt at tænke på, at man pludselig skal skilles fra sit barn og tilbage på jobbet. Og det er helt naturligt, beroliger Benedikte Hertel, der er sundhedsplejerske, psykoterapeut og forfatter til blandt andet Politikens babybog. – Det har langt hen ad vejen noget med hormoner og moderfølelse at gøre.

Der sker noget med én både fysisk og følelsesmæssigt, når man bliver mor. Derfor er der også noget rent fysiologisk, der fortæller os, at det er helt forkert, at man skal skilles fra sit barn, som man har levet i symbiose med, forklarer hun. Det er også ret almindeligt at blive ramt af en meningsløshed over at have sat et barn i verden, når man alligevel skal være væk fra hinanden store dele af dagen. – Selvom den er svær at tackle, så er meningsløsheden egentlig et positivt tegn, for det betyder jo, at man føler en samhørighed og tilknytning til sit barn, og at moderfølelsen er helt inde under huden, siger Benedikte Hertel. Hun mener, at dem, der har nemmest ved at klare skiftet fra barsel til job, er dem, der tager ansvar for beslutningen og forliger sig med, at de skal tilbage på job.

Hun anbefaler, at man begynder at sætte sig op til at skulle tilbage på jobbet en måneds tid før. På hjemmefronten handler det om, at få kigget på rutinerne og arbejdsfordelingen, der for det meste er gledet over på kvindens banehalvdel under barslen. – Tal om, hvordan I skal få tingene til at hænge sammen, og få fortalt, hvilke ansvarsopgaver, du gerne vil være fri for igen. For din partner kan ikke gætte det, opfordrer hun.

KODEORDET ER FORVENTNINGSAFSTEMNING
Samme pointe har politisk konsulent Lisbeth Kjersgård. Hun arbejder i fagforeningen DJØF, hvor hun blandt andet beskæftiger sig med balance mellem familie- og arbejdsliv. Hun mener, at mange af ingredienserne i en vellykket start efter barsel ligger i at afstemme forventninger både derhjemme og på jobbet. – Det handler om at være på forkant og få snakket med sin partner om, hvordan man helt konkret vil tilrettelægge alt fra sene møder til børnesygedage, forklarer Lisbeth Kjersgård.

Samtidig kan det være en god ide at holde kontakt med kolleger og arbejdsplads undervejs i barslen. Lisbeth Kjersgård anbefaler, at man undersøger om arbejdspladsen har en familiepolitik, og at man tager en snak med sin arbejdsgiver cirka 14 dage, før man begynder på jobbet. – Der kan man afklare, hvilke arbejdsopgaver, der venter, og melde klart ud, at man regner med at kunne gå tidligt og hente sit barn så og så mange dage om ugen, siger hun.

Når tidspunktet, for at man skal tilbage på job, nærmer sig, er det også vigtigt at overveje, om man kan og vil fortsætte i det arbejdsspor, man slap før sin barsel. Rigtig mange benytter barselsorloven som en jobmæssig tænkepause og et “transfervindue”. – Hvis man før har arbejdet 60 timer om ugen, så er det svært pludselig at skulle forene arbejdsliv og småbarnsfamilieliv. Enten skal man være usædvanligt god til at planlægge sine arbejdsopgaver og have stor aflastning på hjemmefronten, eller også skal man på udkig efter et mere fleksibelt arbejde, siger Lisbeth Kjersgård.

Og her er et par konkrete råd – de er egentlig til mænd, der vender tilbage efter barsel, men de gælder vel universelt ..

  • Vis, at du er glad for at være tilbage på jobbet
  • Tænk godt igennem, hvad dine behov er, når du vender tilbage. Din arbejdsplads kan ikke vide det, hvis du ikke er tydelig omkring det
  • Vær realistisk – ikke overpligtopfyldende. Du har ikke grund til at føle, at du skylder de andre en særlig stor arbejdsindsats, bare fordi du har taget barsel
  • Hav tålmodighed. Det kan godt tage lidt tid at få ”skruet sig godt ned i stolen igen” med de opgaver og vilkår, du ønsker dig
  • Hvis dit job eller dine opgaver skulle være ændret til noget, du finder urimeligt, må du vurdere, om situationen kan ændres.
    Kan den ikke det, må du overveje, om du kan holde ud at blive i jobbet, eller om du skal søge væk

Kilde: Forbundet Kommunikation og Sprog