Peschiera del Garda

Tre blege solhungrende danskere mavelandede glade i pølen allerede ved 10-tiden. Skønt! Solen brændte allerede heftigt, men med P20 faktor 50 ved vi bare, at vi er dækket ind. Det virker altid!

Poolen var 32C, og luften var 35C, så vi valgte at holde os ude af middagssolen. Vi kørte først Bardolino, hvor jeg var i det lokale parfumeri efter en ansigtsvask. Der var tordnende varmt på den åbne plads foran kirken, og vi smuttede tilbage til bilen og satte kursen mod Peschiera del Garda.

I Peschiera spiste frokost på torvet – jeg fik spaghetti med rig tomatsauce med dybrøde modne bagte tomater. Simpelt og helt fantastisk.

Bagefter var det fototid på fortet. Udsigten over Gardasøen er nærmest surreel. Det ligner nærmest et kunstigt Instafoto, hvor man har været lidt for vaks med et blågrønt filter. Men det er uden filter.