Der var en slags liv i vores lejlighed klokken 6:21 … NC stod op og var ikke til at overbevise om, at det rent faktisk ville være skønt at sove meget længere. Som i går. Da han først vågnede efter 8. Det var luksus. Rendyrket. I med små børn ved hvad jeg taler om. Så du den smukke solopgang?

Vi pakkede alt vores habengut og satte kursen mod Dyrehaven for at NC skulle se på hjorte. Vi gik en lang tur, købte os en meget dyr og dårlig kop kaffe ved Piil & Co., så ikke en eneste hjort, men et par heste og det bedste af det hele: Et par hunde.

NC fik lov at hilse på den ene, som gav ham et kæmpe vådt hundekys lige midt på mulen. Han elskede det og hvinede af fryd.

Han gik selv hele vejen fra Peter Liep og op til den røde låge. Det er meget langt, når man skal lidt ind i skoven, lidt tilbage af stien og også lige skal prøve at trille ned af en skråning et par gange.

I eftermiddag skulle vi så forbi HelseMarie og hente nogle varer, jeg har bestilt. NCs nye hjemmesko og nogle lækre teer fra Pukka. Bagefter kørte vi forbi vores venner i Virum og fik en kop kaffe. NC legede med deres hund. Han er tosset med den, men han klasker den lige vel hårdt på snuden i sin iver, så vi prøver at holde ham lidt igen. Omvendt er Daisy også helt tosset med ham og forsøger at smage på hans ører. Det tager han forbavsende fint uden at give sig til at vræle.

Her til aften spiste vi aftensmad, og Allan tog i læsegruppe. Jeg ryddede op, mens NC så Timmy Time. Det troede jeg ihvertfald. For klokken 19 opdagede jeg, at han sad foran fjernsynet i sin lille lænestol og snorkboblede.

Jeg løftede ham forsigtigt op, bar ham ind på puslebordet, skiftede ham og lagde ham i seng. Helt uden at han vågnede. Og der ligger han så nu og sover. Jeg er på min anden kop te, surfer på nettet, har lavet pletrens på min nytårskjole og er dejligt afslappet. Stille søndag aften, bortset fra mine nys og tuberkuløse hoste.

Min stemme er blevet lidt bedre. Jeg har haft den vildeste Bonnie Tyler-stemme i en lille uge nu … kunne snildt have sunget ‘Total Eclipse of the Heart’ på X-Factor i fredags og have vundet hele molevitten, men nu er min hæse stemme blevet afløst af noget så brandirriterende som en forstoppet løbenæse. Jeg nyser og sprutter og hoster og harker og er ved at blive vanvittig.

Jeg sidder i rummet ved siden af NC og før løb jeg ind ved siden af for at hoste og nyse for ikke at vække ham … og så var jeg ved at skvatte over mine egne fødder. Havde været helt perfekt at skulle starte med den her i morgen: ‘Hej nye chef, det er Gitte … jeg faldt, fordi jeg nøs i går, og jeg har brækket anklen, så jeg kommer først om 3 uger’. Jeg reddede den. Jeg faldt heldigvis ikke. Pyyh!

Totally charming med snotnæse. Det er bare det værste tidspunkt, for på tirsdag skal jeg stå på vores presse event og hilse på journalister og besvare spørgsmål. Allerhelst uden at skræmme folk væk, fordi jeg virker som en giga-smitterisiko. Alverdens lækre tøj hjælper bare ikke, når man står og snotter og hoster og sprutter. Nå, jeg må tanke op med Hexokain, Noskapin og næsedråber én masse. Nope, hvidløg er no go. Stinkende smitterisiko er værre end bare smitterisiko.