Vi spiste risengrød med kanel og nisseøl i går aftes, og vi huskede at stille en skål risengrød med kanel og smørklat ud på altanen med en lille lygte, så Julemanden kunne finde vej, når han kommer med sin kane.

Da vi stillede det frem, kaldte Nicholas flere gang på julemanden ud i mørket ‘Ju-hu-lemand? Ju-huuu-lemand?’, men der var stille, og ingen der svarede. Jeg lokkede ham med ind i varmen, men han var flere gange henne ved døren for lige at se, om julemanden skulle være der eller om grøden var spist.

Han var træt. Eller rettere overtræt, for han sprang sin middagslur over, så den 23. december blev et langt mareridt af overtræt rast- og hvileløs lille dreng, der ikke kunne holde ud at være i sin egen krop.