Når det regner, støver det i det mindste ikke!

Når det regner, støver det i det mindste ikke!

sagde min far altid påtaget kækt, når vi var ved at gå ud af vores gode skind af kedsomhed på en regnvejrsdag.

Vi var på vej ud af døren til legepladsen efter en veloverstået middagslur, da jeg kastede et blik ud af vinduet og så grå kaskader af regn klaske mod vinduet. Allan bemærkede henkastet ‘sådan bliver det resten af ugen’.

Hvad? Hvad? HVAD?

Allermest surt er det dog, at vores playdate er aflyst på grund af lurende influenza. Ikke hos os, heldigvis. Jeg spurgte Nicholas, hvad han kunne tænke sig og han sagde: ‘Lege med drengene i boldene!’ Med andre ord; han vil til Tyskland, til Karls Erlebnishof.

Derfor står jeg nu og laver pandekager. Det skal man ikke reklamere med, for nu har jeg en meget ked af det dreng hoppende rundt. ‘Pandekage? Mer pandekage!’

Ak ja …