Efter at have været i bio med den store menu havde vi lyst til at gå en tur. Knægten forsøgte at lande sig en legeaftale, for han gad overhovedet ikke gå en tur.

Det blev han nødt til. Vi gik ad min gamle løberute langs Furesøen. Der er så smukt, og det var en hyggelig tur. Knægten elskede det, for der var høje klinter, klart vand, ænder og masser af hunde, han kunne få lov til at klappe.

Jeg savner mine løbeture. En del af mig har lyst til at blæse på, at det gør ondt i min hofte og bare løbe løbe løbe… jeg føler mig ikke hjemme i min krop som det er nu. Jeg ville så gerne løbe, springe eller danse… men gå eller cykle – det er vist det, jeg kan. Det er ikke det samme, og jeg føler ikke samme glæde ved det.

Nåja, cykle var heller ikke supergodt; jeg fik simpelthen så ondt i knæene af det, da jeg cyklede til arbejde i sommer. Så jeg kan .. gå. Det er ikke det samme for en, der trænede styrketræning hver morgen og enten dansede, var til combat eller aerobic hver aften i mange år. Jeg fik vist brændt mit lys godt og grundigt i begge ender dengang 🕯