Ny Ipad .. igen!

Min IPad har været til reparation i næsten 1 uge. Jeg har cravings. Meget slemme cravings. Den er svær at undvære, når man har fået den ind under huden, som jeg har.

Det hjalp dog ret meget, at jeg omsider fik min IPhone 4S i torsdags, så har jeg lissom været beskæftiget med den 🙂

Jeg fik en foruroligende sms med besked om, at der var bestilt reservedele til reparation af min IPad. Og dagen efter fik jeg besked om, at reparationen var i gang.

For at være ærlig var jeg ikke begejstret ved tanken om, at de giver sig til at reparere på en 3 måneder gammel IPad. Den bliver sjældent så god som ny.

I mandag fik jeg en sms om, at jeg kunne hente min IPad om fredagen. Jeg blev glædeligt overrasket i Fona, hvor den søde ekspedient fortalte mig, at min IPad var blevet ombyttet.

Jeg har simpelthen fået en spritny IPad, og min gamle IPad var simpelthen død. Åh, jeg er bare så glad for, at jeg ikke har fået min gamle modvillige mandagsmodel tilbage.

One Comment

  1. hehe, jeg kender præcis til det! 😀 Jeg er også fuldstændig afhængig, men det er nu endnu være uden iPhone, hvilket jeg også har prøvet nogle gange efterhånden…

    Like

Der er lukket for kommentarer.