Vejret var tvivlsomt, og vi overvejede vores muligheder. Havde talt om Tivoli og Rasmus Klump, men knægten stod først op ved 15-tiden. Så det var en Tivolitur light, hvor vi tog derind med en intention om lige at gå en runde og så hjem igen. Det blev til næsten 5 timer, som han elskede i fulde drag.

Han løb rundt, og han pjaskede i alle springvandene, kastede med sten og blev kun lidt bange, da soldaterne kom med fuld musik. Men ikke mere bange end at han satte i løb efter dem.

Rasmus Klump legepladsen var et hit, og han fræsede rundt på det skæve skib og rutschede til han var pæonrød i hovedet. Han spiste en pandekage med en kvast flødebolle i … s k u m m e l t !

Vi spiste middag på Wagamama, og det var også lige efter hans smag. Og så var batterierne flade. Næsten. Vi rundede lige broen over skinnerne ved hovedbanen, hvor togene trillede ind og ud, mens drengen slugte det hele med åben mund.

‘Hvor kører det hen, mor?’ og ‘Hvor skal det hen, mor?’ spurgte han, og vi opfandt destinationer lige fra Jylland til Paris. Han græd, da vi til sidst måtte gå, fordi det begyndte at regne, og det var langt over hans sengetid.