For 1/2 år siden stod jeg på den anden side af hegnet og troede, at det der med autisme var som det ganske kort er beskrevet i flere bøger ‘passive børn med gentagen adfærd og uden sprog’. Jeg kiggede på Nicholas, og så vidste jeg bare, at autisme – det havde han i hvert fald ikke.

Siden da har jeg været på den længste rejse i mit liv, og jeg er endnu ikke nået frem. Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke ved det hele, jeg er stadig ‘in training’. Men jeg ved allerede en masse i dag, som jeg ville have ønsket, at jeg havde vidst dengang – og som jeg så brændende ønsker at dele med verden omkring Nicholas. For at han kommer til at møde forståelse for den særlige person, han er.

Jeg vil gerne sige undskyld for de blikke, jeg har sendt til forældre, hvis børn har spasset ud. For det har jeg gjort mange gange. Jeg vidste jo ikke bedre.

Mange tror, at de kender til autisme, og det skaber problemer, afstand og fejl. Jeg tror, at der er mange, der arbejder med det fx i kommunen, i skolen, i børnehaven uden at vide nok. Men der er også mennesker som dig og mig, som måske nok kender en lidt langt ude med autisme. 

Vi er nok de mest ‘farlige’, for vi tror selv, at vi har styr på det og ved hvordan det er. Vi har nemlig læst om de passive børn, der stiller biler på stribe og ikke har noget sprog. Og så har vi set Rainman, ja! Så vi ved hvordan dét er, kom ikke her! Ved siden af de to autistiske arketyper har man så en hel masse autister, som har autisme på en anden måde. Og de er ellers ret tydelige; de larmer i boghandleren, sidder ikke med ved spisebordet og larmer i skolen. Og så sætter man ind med brok til forældrene, superstram disciplin, øgede krav som skaber mere kaos på 1. etage hos barnet, og så begynder de andre forældre at klage …

Man kan jo spørge sig selv; ville du brokke dig over en blind, som er langsom – eller en døv, der ikke hører efter?

Autisme er et usynligt handicap, men mange giver ikke 5 flade ører for de her nymodens diagnoser. Men de er bare ikke nymodens. Autisme har altid været der; formentlig kaldte man autistiske børn for skiftlinge eller troldebørn i gamle dage, fordi man mente, at en trold havde forbyttet barnet og lagt et troldebarn i vuggen i stedet. Dengang satte man barnet ud i skoven, og så var der ikke flere problemer med det!

Overraskende mange mennesker tror stadigvæk, at autistiske børn er uopdragne ondskabsfulde skiftlinge med blødsødne forældre. Så ja, på nogle planer er vi kommet langt, men det generelle vidensniveau omkring autisme halter stadigvæk. Meget. Og det er her, vi forældre kommer ind i billedet. Mund til mund metode, blogs, info info info …