Tirsdag skulle være fridag. Det er Allans fødselsdag, og vi skulle have lidt voksentid – vi plejer at gå ud og spise en god frokost på vores fødselsdage. Ellers har vi jo aldrig rigtig voksentid sammen.

Jeg har taget fri hele dagen, selvom det passer vildt dårligt på arbejde, men en fridag er altid et problem, så who cares. Allan nøjes med 1/2 fridag, så jeg skal hente ham 12:45, og så skal vi ud at spise med kniv og gaffel.

Første del af min fridag var der også planer for: Jeg havde en aftale med børnepsyk klokken 8:30. Og så var der noget med nogle julegaver, der skulle købes ..

Men alt dette var plan A. Vi er nu igang med plan B. Nødplanen. A Nicholas kom hjem i går, var han helt vildt snottet, han var træt, havde let feber og hostede. Han faldt i søvn op af mig inden 19:30 i sofaen, og jeg bar ham i seng. Han vågnede først da klokken var næsten 7:30. I nattens løb snottede og hostede han, og jeg mærkede, at hans pande var brandvarm.

Her til morgen var han snottet og lidt varm i kinderne. Så jeg har meldt ham syg og meldt afbud til børnepsyk. Nu sidder jeg med en kop latte og tænker, at plan B ikke er så slem alligevel, når det nu ikke kan være anderledes.