Forbi, forbi, for det bliver alle historier ..

Sen aften juleaften. Jeg er virkelig træt og übermæt, juleaften er forbi … Så hurtigt overstået. Vil gerne bevare julen lidt længere – har jo dog gået og forberedt denne aften i månedsvis.

Anden og flæskestegen er spist, mandlen fundet (af mig), gaverne er hjembragt, og Nicholas sover sødt.

Jul med autisme. Det er ikke let, men vi var forberedte, og Nicholas var forberedt, så han var egentlig okay med drejebogen og ventetiden det meste af tiden. Og når jeg nu skriver drjebogen, så mener jeg det helt bogstaveligt. Jeg havde lavet tre sider med illustrationer af slagets gang juleaften fra Disneys juleshow over middag, mandelgave, kedelig voksensnak, dans om juletræet og gave uddeling.

Alle børn synes, at det er sygt at vente på, at de voksne får spist sig ned, og jeg synes egentlig ikke, at hans reaktion på ventetiden var et problem ejheller anderledes end de andre børns reaktioner. Ventetiden blev forlænget med en time, fordi anden ikke blev færdig til tiden. Det var sådan set det værste, men han tog det fint – spurgte bare en million gange ‘hvornår skal vi ha’ gaver?’, og det er i min optik helt okay. Jeg svarede en million gange, at vi nok skulle nå til det.

Til gengæld det med at synge OG gå om juletræet var ikke noget for ham. Han klagede over larmen, råbte op og løb væk. Så ved vi det til næste gang. Han bryder sig ikke om sang, han forklarede mig, at det larmer i hans hoved. Vi sad lidt på trappen og krammede.

En ting er klar; vi skal arbejde på det med tidsplanen. Julegaver 21:30 er lige lovlig sent, når man bare er 4 år. Men selvom han var træt, klarede han det flot. Til sidst ville han dog hjem, og så kørte vi hjem og sad i sofaen og kiggede på gaver. Nicholas faldt i søvn i sofaen, og jeg bar ham i seng.

One Comment

  1. Dejligt at I havde en god juleaften! 🙂 I min familie gjorde vi altid det, da jeg og mine fætre og kusiner var mindre, at starte julenaften med at drikke kaffe osv. Ca. Kl. 16 og derefter dansede vi om juletræet og vi børn fik så gaver. Derefter kunne vi så spise julemiddag i god ro
    og mag, og det tror jeg både vi børn og de voksne nød. Vi havde nemlig haft nogle forfærdelig stressende juleaftener før med en MEGET kort julemiddag hvor der slet ikke var tid til at nyde den gode mad, fordi vi børn var alt for stressede og utålmodige pga. gaveræset. Måske det var en ide at indfører det I jeres familie?

    Like

Der er lukket for kommentarer.